pilluaritsi

Vinderne af årets Røgfri Klasse 2014 er fra en bygd

To skoleklasser i en bygd ved Upernavik har vundet årets røgfrie klasse

Arkivfoto
Offentliggjort

6.-7. klasse på skolen i Kangersuatsiaq, der ligger syd for Upernavik, har vundet konkurrencen for mellemtrinnet i folkeskolen om at blive 'Røgfri Klasse 2014'.

Klassens elever modtager udover titlen præmien på 30.000 kroner.

Det oplyser Departementet for Sundhed og Nordisk Samarbejde.

6.-7. klasse på Kangersuatsiaq-skolen vandt med følgende begrundelse:

  • Der er udarbejdet et kampagnehæfte, der giver viden og information om det negative ved rygning, som kan inspirere hele bygden og ikke kun skolen til ikke at ryge.
  • Der er lavet beregninger på, hvor mange penge man kan spare hvis man ikke ryger.
  • Ærlige fortællinger fra nogle af skolens elever om deres oplevelser med rygning og deres ord om, hvordan rygning bør i talesættes for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge.

2014 var et indsatsår for forebyggelse af rygning. Det har præget årets konkurrence om at blive kåret som Røgfri Klasse 2014, da opgaven i år har været at lave en ikke-rygekampagne eller event rettet mod hele skolen, og ikke kun klassen.

Powered by Labrador CMS