Regeringer og internationale medier over hele verden har blikket stift rettet mod USA. Til januar rykker Donald Trump ind i Det Hvide Hus, og overalt spekuleres der i, hvad der så sker?
Derfor var der ekstra spænding knyttet til spørgetimen i Inatsisartut i den forgangne uge, hvor det var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), som skulle krydsforhøres. En seance, som alle kunne følge med i via streaming på Inatsisartuts hjemmeside. Men faktisk blev der blot stillet to spørgsmål om præsidentvalget.
Regeringer og internationale medier over hele verden har blikket stift rettet mod USA. Til januar rykker Donald Trump ind i Det Hvide Hus, og overalt spekuleres der i, hvad der så sker?
Derfor var der ekstra spænding knyttet til spørgetimen i Inatsisartut i den forgangne uge, hvor det var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), som skulle krydsforhøres. En seance, som alle kunne følge med i via streaming på Inatsisartuts hjemmeside. Men faktisk blev der blot stillet to spørgsmål om præsidentvalget.
- Det er kun danske journalister, der går meget op i det, mente Naleraqs formand, da AG kontaktede ham for at høre, hvorfor han og andre politikere undlod at spørge ind til den højaktuelle situation i Amerika.
Tilhørsforhold
Pele Broberg udnyttede i stedet lejligheden til at spørge om selvstændighed og definitionen af det grønlandske folk. Temaer, som Pele og hans sekundant, partifællen Hartmann Heilmann, blev ved med at bore i overfor Vivian Motzfeldt.
Men hvem mener Pele Broberg selv, der skal kunne deltage i en eventuel folkeafstemning om selvstændighed?
- Det grønlandske folk, lyder det korte svar.
- Ud af Grønlands indbyggertal på cirka 56.000 borgere, er der vel 4.000-5.000 udlændinge og danskere, som så ikke kan stemme om selvstændighed?
– Ja, det er nok cirka sådan, svarer Pele Broberg.
- Hvis det ender med et ja til selvstændighed, hvad skal der så ske med de borgere, som ikke er grønlændere?
- Her er nøgleordet tilhørsforhold. Der er ingen tilflyttere, der bare skal sendes hjem. Du kan tage en japaner, som har lært sproget og kulturen og boet her i mange år. Vedkommende kan søge om grønlandsk statsborgerskab efter de objektive regler, der opstilles, svarer Pele Broberg og tilføjer:
- Men hvis du opnår grønlandsk statsborgerskab, skal du give afkald på dit andet statsborgerskab.
- Du har tidligere sagt, at det er lige meget om personen er 1 procent eller 100 procent grønlandsk af afstemning. Holder du fast i det?
- Ja, bestemt.
- Hvad med dobbelt statsborgerskab?
- Den løsning fraråder FN, svarer Pele Broberg.
Han refererer også til en 609 sider lang betænkning, som den grønlandsk-danske selvstyrekommission i 2008 afgav om »Selvstyre i Grønland«.
- Det folkeretlige udgangspunkt er, at det er ønskværdigt i videst muligt omfang at begrænse antallet af personer med dobbelt statsborgerskab og det vil derfor være i overensstemmelse med praksis, såfremt personer, der tildeles grønlandsk statsborgerskab, samtidig mister deres danske statsborgerskab, står der ifølge Pele Broberg i den betænkning.
Fornærme
Pele Broberg har i flere år forsøgt at holde liv i debatten om folkeafstemningen og det grønlandske folk. Men endnu er intet afklaret. Hverken om hvem der skal stemme – eller hvordan det skal afklares.
- Der er ikke stor appetit på at tage den her debat. Hvorfor tror du, at det er sådan?
- Fordi mange er konfliktsky. De vil ikke fornærme danskere. Men faktisk støtter mange danskere også vores kamp for selvstændighed, svarer Pele Broberg, som nævner, at hans egen mor er dansk.
- Hun føler sig som dansker, og det tror jeg de fleste danskere gør, uddyber han.
Pele Broberg håber på en åben debat frem og henviser til, at selvstyrekommissionen ikke var berøringsangst over for at behandle spørgsmålet i sin betænkning.
– Heri står specifikt, at et væsentligt element i en aftale mellem Danmark og Grønland vil være at bestemme, hvilke personer der opnår grønlandsk statsborgerskab og som følge deraf mister deres danske statsborgerskab, forklarer Pele Broberg.
Uanset hudfarve
Under spørgetimen blev Pele og partifællen Hartmann Heilmann ved med at stille Vivian Motzfeldt det samme spørgsmål, nemlig om danskere kan blive en del af det grønlandske folk, ved »blot at være bosat her et halvt år«.
Vivian Motzfeldt nævnte, at reglerne om valgret til for eksempel Inatsisartut er afklaret i lovgivningen, og at afstemningstemaet i forhold til selvstændighed kan behandles i forbindelse med forfatningsarbejdet.
- For det første er der forskellige baggrunde for at være her i landet. Og der er forskellige tilknytningsregler, for eksempel når det gælder udøvelse af fangst og fiskeri og turismeerhverv. De regler gælder uanset hvilken farve, man har, forklarede Vivian Motzfeldt og betonede, at hun under spørgetimen repræsenterer Naalakkersuisut og ikke Siumut.
Naleraq har fem mandater ud af 31 i Inatsisartut.
