Vil ikke høre om Donald Trump

AG har været på gaden på jagt efter folks meninger om Donald Trump Jr.’s besøg til Nuuk tirsdag i sidste uge.

Donald Trump Jr. og hans delegation under hans én dags tur i Nuuk ved mindestatuen af Hans Egede. Efter turen i kolonihavnen har Donald Trump Jr. inviteret tilfældige borgere til frokost i Hotel Hans Egede.
Offentliggjort

Jeg forlader mediehuset med en spænding på, hvad folk vil sige om besøget, der varede fem timer, som blev kaldt for et privat besøg.

Uvidende om, at jeg til sidst ville kæmpe for folks interesse og at jeg vil komme til den konklusion, at folks reaktion om den gode gamle junior vil være lige så kold, som det kølige januarvejr.

Jeg forlader mediehuset med en spænding på, hvad folk vil sige om besøget, der varede fem timer, som blev kaldt for et privat besøg.

Uvidende om, at jeg til sidst ville kæmpe for folks interesse og at jeg vil komme til den konklusion, at folks reaktion om den gode gamle junior vil være lige så kold, som det kølige januarvejr.

Jeg møder en midaldrende mand i indkøbscentret Nuuk Center og spørger om et øjeblik. Han viser accept med et smil.

- Jeg er på jagt efter folks meninger om noget, begynder jeg.

Han lytter interesseret.

- Det handler om Donald Tru...., inden jeg når at blive færdig med at stille mit spørgsmål færdig, går han sin vej og ryster på hovedet.

Den næste times tid, bliver jeg skiftevis afvist af rigtig mange, så snart de hører navnet Donald Trump, men formår dog også at finde seks villige personer, der ville svare på mine spørgsmål.

Hvad mener du om Donald Trump Jr.’s besøg i Nuuk?

Annemette Ingemann.

Annemette Ingemann:

- Jeg så et anderledes fly i lufthavnen og det undrede mig meget. Jeg havde godt nok hørt, at Donald Trump Jr. ville komme til Nuuk, så jeg tænkte at det måtte være ham. Jeg er forbavset over hans besøg og undrer mig over hvorfor Donald Trumps søn er her. Manden, som har sagt, at han vil købe Grønland. Hvad laver de her? Donald Trump har ikke sat sig i sit embede endnu og allerede sender han sine nærmeste hertil. Det er utroligt! Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Hvad bliver det næste?

Hvad mener du om, at Grønland bliver en del af USA?

- Nej. Vi har altid været tilknyttet til Danmark. USA er et helt andet stort land, som vi ikke kender. Det er ikke tiltrækkende. Det er på en måde skræmmende og det gør mig utryg.

Axel Reimer.

Axel Reimer:

- Junior er kommet her, fordi han kan godt lide Grønland. Måske synes han, at der er koldt her i Nuuk, da vejret er meget anderledes i USA. Dengang Donald Trump sagde, at han ville købe Grønland, blev rigtig mange grønlændere chokeret. Grønland er ikke til salg, landet er meget værdigt. Der er rigtig mange værdifulde sten overalt, som diamanter.

Og hvad mener du om idéen om, at Grønland bliver en del af USA?

- Det er et kæmpe nej fra mig. Selvfølgelig siger jeg nej, det er vores land, vores fædreland, og det er her vi er opvokset. Nej til amerikanerne.

Nadja Arnaaraq Kreutzmann

 Nadja Arnaaraq Kreutzmann:

- Jeg syntes, det er vildt problematisk at han er her, især fordi det billede, der bliver fremstillet af os Inuit i Danmark og i USA er meget ensidigt. Vi bliver fremstillet som at vi ikke kan lide Danmark og at vi ikke har lyst til at være med i rigsfællesskabet. At vi rigtig gerne vil USA og er helt ukritisk omkring, hvordan oprindelige folk bliver behandlet i USA.

At ønske selvstændighed er ikke det samme som ikke at lide Danmark eller man vil have det lige nu og her. Vi kan godt ønske selvstændighed for fremtiden, og at man gerne vil samarbejde med andre lande, for eksempel med USA. Men det betyder ikke, at man vil ejes af USA. Jeg kunne godt tænke mig, at der bliver skabt et billede udadtil af os, som at vi er fornuftige veluddannede mennesker, som er meget oplyst om, hvad det vil sige at stå på egen fod.

Og hvad mener du om idéen om, at Grønland bliver en del af USA?

- Det vil jeg slet slet ikke have. Overhovedet. Af flere årsager, den ene er selvfølgelig at det amerikanske samfunds velfærd er dårlig. Det vil betyde, at der er egen betaling for alt. Prøv at tænke på hvor mange, der får aborter her, som pludselig ikke længere har ret til at bestemme om eget krop. Der er virkelig mange ulemper ved det amerikanske samfund. Jeg vil aldrig nogensinde foretrække deres samfundsmodel fremfor vores. Vi kan ikke købes. Vi er mennesker, vi er et folkefærd. Det er vores land. Men man kan sagtens lave et bredere samarbejde med os både med hensyn til militær og råstoffer for eksempel. 

Elisabeth Kristiansen

Elisabeth Kristiansen:

- Jeg hørte om besøget dagen før Donald Trump Jr.’s ankomst. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om det. Jeg blev chokeret, da hans far sagde, at han ville købe Grønland og jeg blev også chokeret, da Junior ankom her. Hvad mon han laver her?

Og hvad mener du om idéen om, at Grønland bliver en del af USA?

- Nej. Jeg kan ikke sige noget negativt om, hvordan vi står i dag. Fordi sådan har det altid været og jeg kan ikke forestille mig, hvordan vores liv vil se ud, hvis vi bliver en del af USA.

Mette Kreutzmann

Mette Kreutzmann:

- Da jeg fik at vide, at Donald Trump Jr. ankom til Nuuk, undrede jeg mig over, hvad der ville ske nu. Sker der mon noget? Er der ved at ske noget? For jeg er interesseret i at Grønland, bliver en del af USA. Hvilken forandring det vil betyde for os i form af eksport og handel? Det er noget, jeg plejer at tænke på. En veninde og jeg har LIGE diskuteret at det ville være bedre for os, hvis vi blev mere tilknyttet til USA. Måske vil det være bedre? 

Kirstine Mogensen

Kirstine Mogensen:

- Det er mærkeligt, at han besøger os. Jeg er spændt på konsekvenserne. Jeg har mange tanker om hvad der mon vil ske efter besøget. Mon hans far også kommer hertil?

Og hvad mener du om idéen om, at Grønland bliver en del af USA?

- Det ønsker jeg ikke. Vi er ikke vant til USA, jeg har mere respekt for, hvad der allerede er med Danmark end med USA. Hvis Grønland bliver en del af USA, kan jeg ikke lade være med at tænke på militærbaserne Thule og Kangerlussuaq. Hvordan ville det så stå til med dem?

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS