- Kan I ikke
rykke lidt heropad, så vi kan komme tættere på hinanden?
En høflig
anmodning fra en af de politiske repræsentanter får de omkring 12-16 fremmødte
til at flytte deres kaffekopper, drømmekage, overtøj og tolkeapparatur længere
frem, da der er budt op til verbal dans omkring kriminalloven i
forsamlingshuset i Nuuk i sidste uge.
- Kan I ikke
rykke lidt heropad, så vi kan komme tættere på hinanden?
En høflig
anmodning fra en af de politiske repræsentanter får de omkring 12-16 fremmødte
til at flytte deres kaffekopper, drømmekage, overtøj og tolkeapparatur længere
frem, da der er budt op til verbal dans omkring kriminalloven i
forsamlingshuset i Nuuk i sidste uge.
Borgermødet er på
initiativ fra Ilisimatusarfiks nyoprettede og stadig temmelig anonyme Center
for Kriminologi og Kriminalpolitik i Grønland og skal, ifølge invitationen på
facebook, “sætte fokus på de løbende debatter om, hvorvidt der er behov for
væsentlige ændringer i kriminalloven.”
Til det formål er partierne indbudt til at sende hver deres
repræsentant, og det har fire partier (minus sygdomsramt Demokraatit) valgt at
gøre, til stor glæde for arrangørerne.
- Hvis vi skal
finde ud af, hvad vi mener, skal vi lytte til hinanden. Det er en stor ære, at
I har afset tid til at komme, lyder det i velkomsten til panelet fra fungerende
leder for afdeling for jura, Anette Storgaard.
De fire
politikere fra hvert parti får først 10 minutters taletid og igen til sidst tre
minutter til at afrunde, fastslår ordstyrer Mari Kleist, der til daglig er
institutleder for ved Institut for Kultur, Sprog & Historie.
Det gør de alle
brug af. Naturligvis, fristes man til at sige, nu hvor der er under et halvt år
til næste Inatsisartutvalg.
Og selv om nogle af
politikerne undervejs gør opmærksom på, at der jo ikke er tale om et
vælgermøde, risikerer et panel med fire politikere og mindst 52 minutters
taletid lynhurtigt at blive til netop dét.
Naleraqs
fremmødte, og formand, Pele Broberg lægger ikke skjul på, at han var tæt på
ikke at dukke op.
- Vi har talt om,
vi skulle være med eller ej. Vi drøfter tingene på en anden måde. Vi snakker
med vælgerne i lokalafdelingerne. Hvem skal vi snakke med her?, lød det
retorisk fra Broberg til det primært dansktalende fremmødte publikum, hvoraf
flere formentlig var mødt op af jobmæssige årsager.
Strafferammer,
Aqissiaq og tryghed
Blandt de
fremmødte er kriminalforsorgens leder, Christian Høygaard, Rigsombudsmand Julie
Præst Wilche, flere jurister samt en studerende fra Ilisimatusarfik i selskab
med to medicinstuderende.
I
politikerpanelet sidder også en jurist; Kuno Fencker fra Siumut, der er
fortaler for, at kriminalloven skal indeholde strafferammer.
Ifølge ham vil
det virke afskrækkende på fremtidige gerningsmænd og dermed bidrage til en større
tryghed hos befolkningen. Fencker argumenterer blandt andet med, at mens den
danske straffelov takserer manddrab fra fem år til livstid, fastslår den
grønlandske kriminallov blot, at man skal foranstaltes.
Kuno Fencker
benyttede også sin taletid til at minde forsamlingen om sagnet om Aqissiaq, der
kort fortalt handler om, at man søger retfærdighed ved at hævne sig på den, der
måtte have dræbt et familiemedlem.
Spørgsmålet er,
om en drabsmand i dag kan vende tilbage til sin by eller bygd. Her kommer vi
ind på spørgsmålet om resocialisering, mener Kuno Fencker.
- Hvis
kriminalloven skal tilpasses til Grønland, er det ikke kun strafferammerne, men
også resocialiseringen, der er vigtig i forhold til forebyggende indsatser,
siger han.
Atassuts
repræsentant Bentiaraq Ottosen, der er det ene af partiets to mandater i
Inatsisartut, understreger, at der er behov for en opstramning af
kriminalloven, ikke mindst når det gælder foranstaltningsrammerne for alvorlig
kriminalitet såsom drab, krænkelser af børn og indsmugling af hash.
- Barnet skal
være beskyttet ellers bliver børnenes fremtid ødelagt. Fra Atassut påpeger vi,
at det er det vigtigste: Straffen skal være meget hårdere, anfører Bentiaraq
Ottosen.
Ordet tryghed gik
igen hos Inuit Ataqatigiits paneldeltager Edvard Nielsen Aronsen, som samtidig
påpegede, at nogle bruger retten til ytringsfrihed på en usund måde:
- Tryghed giver
kræfter i vores hverdag. Men på sociale medier ser vi, at vi er gode til at
mobbe hinanden ud fra ytringsfriheden. Det gør vi alle på usund måde i dag,
også børn, sagde Edvard Nielsen Aronsen, der er et relativt nyt ansigt i IAs
Inatsisartut-gruppe.
Børnene hægtes
af
En interessant
kommentar kommer fra Tom Ostermann, som har en mangeårig fortid som
politibetjent, og i dag er autoriseret forsvarer, med sammenlagt snart 37 års
erfaring fra det grønlandske retsvæsen.
Denne eftermiddag
kan han føje tolk til sit cv, idet han beredvilligt har hjulpet, da den aftalte
oversætter sprang i målet. Men han har fulgt udviklingen i domstolene gennem en
årrække efterhånden, og det han ser, er at måden, vi opdrager børn på i dag,
ikke er god.
- Der er flere
forhold der gør sig gældende. Samfundet kører derudaf med 200 kilometer i timen
og mange børn hægtes af. Men der er mangel på pædagoger og forholdene for både
dem og socialrådgiver er jeg ikke stolt af. Vi er nødt til at starte nedefra,
og det håber jeg, der er forståelse for, siger Tom Ostermann.
Spørgsmålet er
dog, om de to timers borgermøde formår at bringe de – få – fremmødte borgere og
politikere tættere på hinanden på andre måder end rent fysisk. Samt om det bidrager
til at gøre kriminologi-forskerne på Ilisimatusarfik klogere på, hvad
stemningen i Grønland er, når det gælder mulige ændringer i Grønlands
kriminallov.
