– Vi vil give det kystnære fiskere deres frihed tilbage

- Naalakkersuisut lægger op til at give fiskerne friheden tilbage. Som det forholder sig i dag bliver mange fiskere bundet til specifikke produktionsenheder. Dette forhold søges ophørt i fiskerilovsforslaget.

Kielsen henviser i den forbindelse til det forhold at fiskerne bliver økonomisk bundne til specifikke modtagere af fiskernes kvoter, nemlig ved at modtagerne af kvoterne i dag kan låne penge til fiskerne mod et krav om at de alene skal indhandle hos dem. 

- Adskillige fiskere har måttet benytte sig af muligheden, blandt andet fordi bankerne ikke vil udlåne penge til fiskerne. 

Ved at Naalakkersuisut nu lægger op til at forbyde mellemværender mellem fiskere og modtagere af fiskernes kvoter, mener Naalakkersuisut at fiskerne fremover vil få langt mere frihed til selv at bestemme hvordan deres fiskeri skal udforme sig. 

Det er der hvor valget mellem individuelle omsættelige kvoter (IOK) og olympisk fiskeri (først til mølle princippet) kommer ind.

Forvaltningsområde 47 

Mens resten af kystens kystnære fiskeri har en meget kort historik og derfor kan betegnes som fiskeri under stadig udvikling, er der gang i den i det såkaldte forvaltningsområde 47, nemlig fiskeri fra Diskobugten til Upernavik-området.

På det enorme område er der en kvote på omkring 30.000 tons hellefisk, der er omkring 1.1o0 jollefiskere og omkring 150 fartøjer på over 6 meter.

Naalakkersuisut lægger op til at fiskerne der, skal have mulighed for selv at vælge om de vil have kvoter på IOK-basis eller om de fortsat vil benytte sig af det olympiske fiskeri.

- Jeg skal understrege, at vi under ingen omstændigheder vil hive fiskere op i land. Tværtimod vil vi give dem frihed til selv at udvikle deres fiskeri, og det vil helt og aldeles være op til fiskerne selv at beslutte hvilken form for fiskeri, de vil drive.

- Men med frihed følger også forpligtigelse, og det vil der være i tilfælde af at fiskerne skulle vælge at overgå til IOK. Der vil nemlig være et krav om at man selv fisker 85 procent af sin kvote og ikke overlade den til andre. Vi bemærker, at der er fiskere der frygter at blive frataget deres kvote hvis de ikke fisker de 85 procent op. De bliver ikke frataget deres kvoter, men får mulighed i tre år for at leve op til kravene.

Naalakkersuisut regner med, at ved sådan et tiltag at det vil blive nemmere for fiskerne selv at bestemme over deres økonomiske planlægning, at de med deres langsigtede kvoter også vil få bedre mulighed for at dokumentere overfor bankerne at de har værdier, eksempelvis ved behov for lån til fornyelse af udstyr.

Krav om landingspligt i det kystnære rejefiskeri søges lempet

I dag har det kystnære rejefiskeri problemer med kvoterne, der er 57/43 kvoter for rejefiskeriet, henholdsvis til det havgående og det kystnære rejefiskeri. Men det ender næsten altid med 50/50 igennem handler med kvoterne.

De kystnære rejefiskere må derfor kæmpe for at sprede deres kvoter til hele året samtidigt med at de har 100 procent landingspligt.

- Vi foreslår fra Naalakkersuisut at landingspligten skal være 25 procent. Det vil være op til rejefiskerne selv, om de vil eksportere de resterende 75 procent eller sælge dem til de lokale aftagere.

Lovforslaget og fiskerikommissionens betænkning er ikke ens

Kielsen ærger sig over at nogle fiskere og deres organisationer bliver ved med at forholde sig til fiskerikommissionens betænkning og ikke selve lovforslaget:

- Jeg bemærker, at fiskere der er utilfredse med fiskerilovsforslaget gang på gang tager fiskerikommissionens betænkning op og bruger det som argument i deres modstand. Vi har gang på gang understreget at Naalakkersuisut ikke er enige i adskillige indstillinger fra kommissionen og vi har derfor et lovforslag som er anderledes fra kommissionens betænkning og indstillinger.

- Men der er kystnære fiskere der hårdnakket mener, at fiskeriloven bliver deres undergang mens Naalakkersuisut mener at den nye fiskerilov vil give store forbedringer og frihed. Har I været alt for dårlige til at præsentere lovforslaget til de utilfredse fiskere?

- Det er helt forståeligt, at der er så meget debat. Det drejer sig jo om landets hovederhverv, fiskeriet. Men vi skal altid være opmærksomme på, hvordan vi formidler og taler med borgere om ændringer der er på vej, svarer formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) slutteligt i forbindelse med pressebriefingen om fiskerilovsforslaget.