Formanden for arbejdernes sammeslutning SIK, Jess G. Berthelsen, benytter markeringen af arbejdernes internationale kampdag til at komme med adskillige budskaber til politikerne.
Blandt andet i forhold til den kommende fiskerilov.
- Det siges, at den kommende fiskerilov kommer til gavn for fiskerne, men hvad vil der ske i forhold til arbejderne på land? Får de bedre betingelser? Vi har gang på gang krævet indrømmelser ved hver eneste lønforhandling, men hver gang mødes vi med et svar om, at der ikke er råd til lønforhøjelser.
Stop udvandringen fra landet
Jess G. Berthelsen udtrykker bekymring for, at flere og flere borgere vælger at forlade landet. Han appellerer til politikerne om at tilvejebringe bedre velfærd og gode eksistensbetingelser for landets befolkning:
- Det er en kendsgerning, at hvis ikke vores "fætre og kusiner" (asiater) slår sig ned i vort land i så stort omfang, så ville vi opleve befolkningsmæssig stagnation, også i 2023. Hvis vi ikke har indgået en aftale om, at vi alle skal have det lige dårligt, så må vi altså arbejde for, at vi alle får det lige godt, siger Jess G. Berthelsen.
Jess G. Berthelsen fremhæver Nuuk Imeq, som han vil ærgre sig over resten af sit liv.
- Der er ikke alene et tab på 50 arbejdspladser, vi blev også lovet, at vi med ændring af emballagebekendtgørelsen kunne få et alsidig returpantsystem, men det er langt fra rigtigt. Kommuneqarfik Sermersooq har mistet mange indtægter til kommunen.
- Skal landet beskyttes eller gives til de frie markedskræfter?
Jess G. Berthelsen bruger Nuuk Imeq-sagen som springbræt til at fremhæve sit synspunkt om den, ifølge ham, vægelsindede politiske styring.
- Vi er så få her i landet, at det ikke kan undgås, at vi må beskytte landets virksomheder. For det er en kendsgerning at store og pengestærke kræfter udenfor landet, til enhver tid kan udkonkurrere os her i landet.
- Det er et stærkt bekymrende faktum, at vi er blevet mere afhængiggjort af forsyning udefra, og det skaber reduktion i hjemlige arbejdspladser. Rundt regnet kan vi nu konstatere, at det grønlandske samfund har mistet omkring 75 millioner kroner, bare ved Nuuk Imeqs lukning, lyder vurderingen fra SIK-formanden.
- Beskyt Air Greenland!
Jess G. Berthelsen går videre med næste eksempel:
Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland bakker op om Jess G. Berthelsens budskab
CEO i Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen var til stede i forsamlingshuset i Nuuk.
Adspurgt om han deler Jess G. Berthelsens bekymring, svarer Nitter:
- Ja, der er bekymrende faktorer, for vi skal selvfølgelig skabe vækst i Grønland til velfærd. Men det nytter ikke noget, at udenlandske selskaber kommer og skummer fløden. De tjener penge, de to måneder om året, hvor man kan tjene penge, og så er de væk igen, og så står vi tilbage og skal servicere hele landet hele året, og så mangler vi penge til at gøre det.
- Jeg mener, der skal være end balancegang mellem det kommercielle, og der hvor vi skal sikre infrastruktur, og sikre hverdagen og ikke mindst sikkerheden i Grønland, og det er en meget meget vigtig balancegang. Vi kan ikke kun fokusere på, hvordan tjener vi penge uden at tage hensyn til samfundets behov. Så ja, vi deler Jess G. Berthelsens bekymring.
Jacob Nitter Sørensen har derfor også en appel til politikerne:
- Hvis vi alene fokuserer på de frie markedskræfter, er det kun Nuuk, der vinder, og resten af landet vil lide tab, og vi risikerer, at pengene ikke bliver i landet, derfor er det meget vigtigt med balancegangen.
Men allerede nu er det klart, at der kommer andre flyselskaber, når de nye atlantlufthavne kommer i brug, så Air Greenland skal under alle omstændigheder søge fordele i situationen:
- Hvis vi åbner op for udenlandske aktører, så er min appel, at aktørerne skal have forpligtigelser i forhold til lokale aktører og landet. De bør forpligtiges til at bidrage til landet, understreger Nitter og fortsætter:
- Eksempelvis kommer Air Greenland nok ikke til at åbne en rute til London foreløbigt. Det kan godt være at British Airways vil åbne kunne være interesseret i at åbne en sæsonrute fra London til Grønland, fint nok, men der skal laves samarbejdsaftale med Air Greenland, sådan at British Airways også sender passagerer til Grønland via Air Greenlands netværk i de måneder, hvor de ikke selv har lyst til at beflyve Grønland, siger CEO Jacob Nitter Sørensen til Sermtisiaq
- Nu nærmer vi os åbning af de to nye atlantlufthavne. Det siges, at det bliver billigere for borgere i Nuuk og Ilulissat for at rejse, eksempelvis til Danmark. Men hvad med borgerne i resten af Grønland, spørger Jess G. Berthelsen og fortsætter:
- Risikoen er meget nærtstående for, at store flyselskaber der har flere penge end vores egen landskasse, snart kan vælge at konkurrere med Air Greenland og "støvsuge" vort land i højsæsonerne og forlade os igen i lavsæsonerne.
- Hvem vil så stå tilbage? Det vil Air Greenland! Air Greenland vil blive tvunget til at nedsætte priser i ruten mellem Grønland og Danmark for at kunne konkurrere med de store flyselskaber. Vi ved godt, at Air Greenland nu tjener godt på højssonen og dermed har kræfter til at gøre det billigere at rejse med fly resten af landet. Men hvad vil der ske, når Air Greenland ikke længere er i stand til at generere overskud til resten af kysten? Vi må forvente, det bliver dyrere, konstaterer Jess G. Berthelsen.
- Hvad bliver det næste?
- Er vi i gang med en gavebod til udenlandske markeder og giver vores værdier bort? Og dette samtidigt med at vi ikke vil have pengestærke hjemmehørende borgere, der skaber arbejdspladser? Jeg er forvirret!
- Nu må vi træffe en beslutning om hvad det er vi vil her i vores elskede land! Vil vi åbne op for frie markedskræfter, koste hvad det vil? Vi skal bare beslutte os, men vi skal også huske på konsekvenserne, siger Jess G. Berthelsen.
Jess G. Berthelsen fremhæver Carlsberg som et eksempel. Selskabet har mistet 6,5 milliarder om året, ved at der ikke længere kan sælges Carlsberg-produkter i Rusland:
- Og det er bare et eksempel på de meget store og pengestærke virksomheder, vi her i landet ikke har en jordisk chance for at konkurrere imod, hvis vi vælger overlade landet til de frie markedskræfter.
Han appelerer til, at der er vitale virksomheder, der må beskyttes for at sikre borgere for at have frihed til selv at beslutte, hvor i landet de vil bo og ikke mindst for at beskytte det befolkningsmæssige lille samfund i et meget stort og vidstrakt land.
