NY DIREKTØR TILTRÅDT HOS TUSASS
– Vi skal leve bedre op til kundernes forventninger
Toke Binzer er den 1. marts blevet ny administrerende direktør i Tusass.
- Mit klare indtryk er, at vi ikke lever op til vores kunders forventninger på satellitområdet, og det er noget, vi skal arbejde hårdt på at forbedre med nye produkter. Vi skal være mere tilgængelige for alle, siger Tusass’ nye administrerende diktør, Toke Binzer.
Tusass
Tusass'
primære opgave er at forbinde grønlænderne med hinanden og resten af verdenen.
Det er et arbejde,
som hele tiden er under udvikling, og særligt i yderområderne er der behov for forbedringer.
Sådan forklarer Toke Binzer, der den 1. marts tiltrådte
stillingen som Tusass'
nye administrerende direktør. Han har siden oktober 2022 fungeret som økonomidirektør i Tusass, og så er han vokset op i Nuuk. Det giver ham en
fordel, når det kommer til at lede det selvstyreejede selskab, der skal følge
den teknologiske udvikling, forklarer han.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
- Der
er sket meget siden min opvækst i Nuuk og de 30 år, jeg har været væk. Grønland
har gennemgået mange forandringer. Bare i Nuuk, hvor jeg bor nu, var der ikke
den bydel, som jeg bor i nu.
- Jeg føler mig klar, men er også ydmyg
over for opgaven. Tusass
står over for en udfordrende, men også spændende tid. Vigtigst af alt har vi
mange dygtige medarbejdere i Tusass, der arbejder på at skabe de bedst mulige løsninger for
vores kunder, siger Toke Binzer, der blandt andet tidligere har ledet TDC's
udrulning af 5G.
Følger udviklingen
Det er ikke
kun bydele, der er under udvikling. Det samme gælder på det teknologiske område. Der er andre
forventninger i samfundet i dag til, hvad en teleoperatør skal tilbyde, da vi
konstant skal være forbundet med omverdenen, siger Toke Binzer.
- Da
jeg voksede op i Blok 17, havde vi hverken mobiltelefoner eller internet. I dag
er virkeligheden en helt anden. Vi forventer alle, at vi har adgang til
internet, og at vi er forbundet via internettet.
Og det
åbner op for nye teknologiske muligheder, men det kræver, at det selvstyreejede
Tusass følger med udviklingen, understreger Toke Binzer, som har en række fokusområder, hvor der skal
sættes ind. Her er den vigtigste opgave er at leve op til Tusass' kunders forventninger.
- Mit klare
indtryk er, at vi ikke lever op til vores kunders forventninger på
satellitområdet, og det er noget, vi skal arbejde hårdt på at forbedre med nye
produkter. Vi skal være mere tilgængelige for alle.
Søkablerne er sårbare
Forsyningssikkerheden
er et stort fokuspunkt hos Tusass set i lyset af, at selskabet har ansvaret for kritisk
infrastruktur. I 2019 blev et søkabel ud for Sisimiut overrevet, som
medførte langsom internethastigheden fra Sisimiut og op til Upernavik.
Søkablerne,
der forbinder Grønland med omverdenen via Island og Canada, udgør landets livline til resten af
verdenen, understreger Tusass på deres hjemmeside. Hvis kablerne bliver brudt, kan landet miste alle mobil-, internet- og
betalingsforbindelser.
En af Toke Binzers hovedopgaver er derfor at sikre den
kritiske infrastruktur, da de internationale søkabler er sårbare.
- Der er
virkelig sket noget de seneste tre år, også rent geopolitisk. Og her er vi ret
sårbare på grund af vores geografiske placering. Et søkabelsystem vil ikke vare
evigt, så det er klart et område, hvor vi skal sætte ind, siger han.
Det vil dog blive tiltag, som er omkostningskrævende og
vil kræve finansiering udefra, forklarer han.
- Derfor er
det meget vigtigt, at EU er gået ind i et projekt med et redundant søkabel, der
skal løbe fra Aasiaat til Qaqortoq. Det er netop for at sikre imod søkabelbrud,
og det er kun muligt på grund af den EU-støtte, vi har opnået.
Nye dialoger
Grønland står over for et teknologiskift, hvor vi skal
bevæge os væk fra det ældre kobbernet og over til nye teknologiformer såsom
trådløs adgang med 5G og fibernet, forklarer Toke Binzer.
- Det skal
danne grundlaget for vores fremtidige drift. Selvom vi fortsat vil være
afhængige af søkabler både nu og i fremtiden, udvikler satellitområdet sig
hurtigt, og her risikerer vi at skuffe vores kunder med vores nuværende tilbud.
I 2023 fik Tusass i samarbejde med den spanske
satellitgigant Hispasat bygget og sendt satellitten GreenSAT ud i rummet.
- Hvis vi skulle miste søkablet, kan vi
ty til satellitten som en backup løsning. Det er vigtigt at understrege, at vi
endnu ikke har testet muligheden endnu.
Nu lancerer Tusass nye produkter i forhold til GreenSAT,
som Toke Binzer håber kan få flere kunder ind i satellitzonen. Derudover er
Tusass i dialog med flere aktører, herunder satellitudbyderne Starlink og
Amazon Kuiper
Project.
- Den
dialog handler om, at vi vil sikre den bedst mulige løsning for Grønland, men
jeg kan på grund af fortrolighedserklæringer ikke gå ind i de konkrete
dialoger, vi har med andre aktører, men jeg kan forsikre om, at vi arbejder på
at sikre de bedst mulige løsninger for Grønland, siger Toke Binzer.
Tusass’ strategi udløber i udgangen af dette år, og i den
kommende strategiperiode fra 2025 til 2028 vil der sættes ekstra fokus på forsyningssikkerheden
i de 67 såkaldte ødestationer, der opererer på fjeldtoppe langs kysterne. Det
har naalakkersuisoq for Infrastruktur Hans Peter Poulsen (S) meddelt i et paragraf
37-svar.
- Lige nu regner vi på initiativer i 2025 og fremover, og i den forbindelse vil vi vurdere, hvad den rette tilgang er i
fremtiden, hvem vi skal samarbejde med og hvad vi skal fokusere på i
forhold til aftaler, siger Toke Binzer.