Grønlands
Erhverv mener, at det er positivt, når den udefrakommende arbejdskraft i
Grønland i dag udgør 12-13 procent.
Det er på niveau med EU og Skandinavien
men væsentligt mindre end for eksempel Schweiz, når det kommer til udenlandsk
arbejdskraft.
Grønlands
Erhverv mener, at det er positivt, når den udefrakommende arbejdskraft i
Grønland i dag udgør 12-13 procent.
Det er på niveau med EU og Skandinavien
men væsentligt mindre end for eksempel Schweiz, når det kommer til udenlandsk
arbejdskraft.
– Det
er et udtryk for, at vi er en økonomi i vækst, og at der er brug for hænder til
at holde gang i væksten og samtidig drive velfærdssystemet for eksempel i
sundhedsvæsenet, inden for det sociale område, infrastrukturen, ældreplejen og
meget mere. Det er altså et udtryk for noget positivt, siger direktør i
Grønlands Erhverv, Christian Keldsen Flere ældre på pension
Christian
Keldsen opforder ligesom SIK-formanden Jess G. Berthelsen til, at der tages
stilling til befolkningsfremskrivningen, med flere ældre og færre i den
arbejdsdygtige alder.
– Den
demografiske udvikling med flere ældre, og store årgange, der er på vej på
pension, og mindre årgange på vej ind på arbejdsmarkedet, skal vi tage
alvorligt, siger Christian Keldsen.
Langsigtet og kortsigtet plan
Grønlands Erhverv ser, at indsatsen om arbejdskraften kan deles i to spor. Den
langsigtede plan med uddannelse af arbejdskraft, der tilpasses samfundets behov
og den kortsigtede plan med en smidigere sagsbehandling for
immigrantarbejdskraft.
– Vi ser gerne en ordning for
immigrantarbejdskraft, der minder om den man har på Island og Færøerne, hvor
man kan bruge arbejdskraften fra dag ét, mens sagsbehandlingen foregår. Det kan
vi ikke her, og nogle gange skal vi lønne medarbejdere, mens de venter på at
komme til Grønland, siger Christian Keldsen.
Det
handler om ressourcer
GE
opfordrer til et opgør med holdningen om, at udenlandsk arbejdskraft tilkaldes,
fordi vi ikke selv kan løse opgaverne her i landet.
– Tidligere
tiders ”fortælling” om, at det er fordi, vi i Grønland ikke selv kan, og derfor
har behov for at folk rejser hertil og arbejder, skal vi have et opgør med. Det
kan vi godt! MEN, vi har helt enkelt ikke hænder nok til den store opgave, det
er at drive et samfund. Det drejer sig i mindre grad om kompetencer og
i større grad om ressourcer, siger Christian Keldsen.
Udenlandsk
arbejdskraft er en hjælp
Direktør
for Grønlands Erhverv understreger, at samfundet skal tage
befolkningsfremskrivningen alvorligt. Antallet af borgere født i Grønland vil
falde til 39.000 i år 2050, og der er behov for at tænke i integration.
– Vi
skal generelt tænke integration og de muligheder, der ligger i at folk bosætter
sig i Grønland og måske endda bliver her i generationer. Uanset ens forældres
nationalitet vil børn født her jo have Grønland som deres hjem, og vil kunne
tage del i samfundet.
- Vi skal også forholde os alvorligt til
befolkningsfremskrivningen og den såkaldte ”ældrebyrde”, siger Christian
Keldsen; for samfundet vil mangle hænder til at tage sig af flere ældre og
færre i den arbejdsdygtige alder.
Integrationspolitik er relevant
Ifølge Christian Keldsen skal vi både i befolkningen, på arbejdspladserne og på
det politiske niveau være realistiske i forhold til hvor mange mennesker vi er
i landet, og hvor stor en opgave, er skal løftes.
– Vi skal derfor ikke være bange for udefrakommende arbejdskraft, fordi de
er en hjælp til samfundet og i mange tilfælde en forudsætning for, at vi kan
opretholde det samfund, som vi har defineret og ønsker, siger Christian Keldsen
og understreger at samfundet ikke har forholdt sig til behovet for en
integrationspolitik, men mener at sprogpolitik er sværere at give svar på.
– En
integrationspolitik er en relevant idé. Vi har som samfund ikke forholdt os
hertil, og det kan vi med fordel gøre, siger Christian Keldsen.
Engelsk
som arbejdssprog
Sprogpolitik
er et lidt mere bredt begreb, og sværere for Grønlands Erhverv at forholde sig
til med et entydigt svar.
– Men
dækker det over, at man politisk vil arbejde for bedre vilkår for at kunne tage
for eksempel sprogkurser, så giver det god mening, siger Christian Keldsen og
forklarer, at nogle arbejdsgivere bidrager til at sikre grønlandskkundskaber, sådan
at medarbejdere kan begå sig og forstå minimum af sproget ved at deltage på et sprogkursus.
Christian Keldsen peger på andre steder i verden med anderledes
sprogpolitikker.
– Flere steder i verden bruges der ét sprog på arbejdspladsen og et andet
i samfundet omkring, uden at det er et problem. Det er for eksempel ikke helt
ukendt at mange arbejdspladser bruger engelsk som fælles sprog, afhængig af
typen af virksomhed.
