Ujarak Rosing Petersen var en af pionererne på
den arktiske ingeniøruddannelse, som i år fejrer 25-års jubilæum.
At han havnede som ingeniør var lidt af en
tilfældighed, fortæller han til AG.
- Der stod en ældre mand på mit gymnasium i
Nuuk og så lidt fortabt ud. Han var lige ankommet forsinket med fly fra Danmark
til en uddannelsesdag på gymnasiet. Jeg syntes sgu, det var lidt synd for ham. Han
ville gerne fortælle om en ny ingeniøruddannelse, som var ved at starte. Så
skidt da! Lad mig høre lidt på ham. Og det kom jeg ikke til at fortryde, for
det var superspændende. At være ingeniør lød som lige noget for mig.
Det viste sig at være rigtigt, for i dag er
Ujarak Rosing Petersen direktør for Inuplan, en rådgivende ingeniørvirksomhed i
Nuuk med 40 ansatte.
Der var 10 studerende på det første hold
arktiske ingeniørstuderende, ni grønlændere og en dansker.
- For mig var det den helt rigtige uddannelse.
Jeg var meget interesseret i de naturvidenskabelige fag og havde ikke lyst til
at forlade Grønland. Så det passede mig fint, at en stor del af uddannelsen
foregik i Sisimiut, som er en dejlig by.
- Uddannelsen var helt ny. Vores undervisere
brændte virkelig for deres fag. De var meget kvalificerede. Vi var et lille
hold studerende med et godt sammenhold. Jeg er fra Maniitsoq. Allerede ombord på skibet til Sisimiut mødte
jeg Hans Ulrik, som er fra samme by. Hans Ulrik og vores eneste danske
medstuderende, Rune, arbejdede godt sammen på studiet. Vi blev rigtig gode
venner. Vi har stadig kontakt med hinanden, fortæller Ujarak Rosing Petersen.
- Jeg var ikke så god til dansk, så jeg havde
lidt problemer med især det skriftlige. Men vi hjalp hinanden, og Rune fik også
lært lidt grønlandsk.
Et chok i Danmark
Efter halvandet år i Grønland og et halvt års
praktik foregik resten af uddannelsen på DTU, nord for København. Ujarak fik et
godt kollegieværelse, hvor der også boede andre ingeniørstuderende. På det
tidspunkt var holdet svundet ind fra 10 til seks studerende.
- At komme til Danmark var noget helt andet.
Vi fik et chok, for nu var vores klasse pludselig på 50-60 studerende i stedet
for de 10, vi var vant til, husker Ujarak Rosing Petersen.
- Men vores hold fra Sisimiut var godt
sammentømret. Vi støttede hinanden. Vi lærte også andre ingeniørstuderende at
kende. DTU er et stort sted, et universitetsmiljø med unge fra hele verden,
siger han.
Ujarak Rosing Petersen sled med studierne.
- Kurserne på DTU var fagligt krævende, så der
var meget arbejde. Men det kørte ret godt. Jeg havde det sgu fint. Men jeg tænkte,
at jo hurtigere jeg bliver færdig, desto hurtigere kan jeg komme hjem igen. Det
gjaldt om ikke at dumpe, så jeg blev forsinket.
Selvom det første hold arktiske ingeniører var
en slags ”forsøgskaniner”, som Ujarak Rosing Petersen beskriver det, så var han
meget glad for uddannelsen til bygningsingeniør.
Han anbefaler grønlandske gymnasieelever, som
er gode til matematik og de naturvidenskabelige fag at gå i gang med det
arktiske ingeniørstudium.
- Det er en alsidig, spændende uddannelse. Der
er gode vellønnede jobs. Det er let at få job i Grønland og i resten af verden.
Vi har brug for flere grønlandske ingeniører. Der er et generationsskifte på
vej i vores branche. For der er mange ældre ingeniører i Grønland.
- Men der skal arbejdes hårdt under studierne,
siger Ujarak Rosing Petersen og fortsætter:
- Man skal være engageret. Og især hænge i fra
begyndelsen, så man ikke skubber en masse arbejde foran sig.
Vant til topkarakterer, men dumper
Elise Olsen begyndte sine studier på den
arktiske ingeniøruddannelse i 2013. Hendes hold var på 26 studerende, halvdelen
grønlændere, halvdelen danskere.
På Teknisk Gymnasium i Sisimiut havde hun mødt
studerende fra den arktiske ingeniøruddannelse og blev selv interesseret.
Uddannelsen viste sig at være krævende. Men
den helt rigtige for Elise.
- Jeg var god til matematik og de
naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Men kurserne på studiet var intensive og
vi blev undervist i noget meget avanceret matematik. Jeg kunne bedst lide
feltarbejdet og den praktiske del af studiet, fortæller Elise Olsen.
Da hendes hold kom til DTU i Danmark, blev de
studerende for alvor sat på prøve.
- I gymnasiet var jeg altid vant til at få
topkarakterer. Men på DTU oplevede jeg – som mange andre - at dumpe i nogle af
de hårde fag. Eksamen i statik – som handler om bæreevne inden for byggeriet –
er noget alle frygter. Især de skriftlige eksamener var svære, husker Elise
Olsen.
- Men jeg arbejdede hårdt. Jeg holdt mig
fysisk i gang. Jeg løb meget, og det hjalp mig psykisk til at klare studiet,
som var utroligt spændende.
En mandeverden
Gruppen fra Sisimiut holdt sammen og hjalp
hinanden. Men nogle af de studerende, både danske og grønlandske, faldt fra.
Elise Olsen fik sin eksamen som diplomingeniør
i byggeri. Allerede dagen efter blev hun ringet op med jobtilbud fra flere
arbejdsgivere, bl.a. Permagreen og Rambøll.
Hun tog job hos Permagreen. Selvom hun havde
et stort netværk og kendte byggebranchen, skulle hun vænne sig til
mandeverdenen
- Jeg var eneste kvinde blandt 45 ansatte. Det
var virkelig hårdt i begyndelsen. Respekt er noget, der skal bygges op. Det tog
lang tid, men det lykkedes. Byggebranchen i Grønland er lille. Nærmest alle
kender hinanden, fortæller Elise Olsen.
Hun har også arbejdet i flere år i KNI’s anlægsafdeling
med ansvar for de omkring 400 bygninger, KNI ejer. Også her var hun eneste
kvinde i afdelingen.
- Jeg har arbejdet sammen med mænd i 11 år.
Jeg har vænnet mig til at arbejde i en mandsdomineret branche og er virkelig
glad for mit fag, siger Elise Olsen.
Allerede i sin første stilling havde hun
ledelsesansvar som entrepriseleder. Fra april i år er hun avanceret yderligere.
Som anlægschef i Qeqqata Kommunia har hun fået et stort ansvar for blandt andet
det ny ATV-spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
- At være bygningsingeniør er et meget
spændende job. Vi laver aldrig det samme arbejde. Vi bygger unikt hver eneste
gang. Der er altid noget, der brænder på. Vores fag er fuld af spændende
udfordringer.
Elise Olsen håber, at mange flere unge
grønlændere vil blive ingeniører. Meget gerne flere kvinder.
- Vi mangler tosprogede ingeniører i Grønland.
Vi er meget eftertragtede. Lønnen er god. Det er et dejligt alsidigt job med
masser af muligheder for en spændende arbejdsdag.
