Vivian Motzfeldt (S) mødte mange af USA’s kongresdelegerede, der bestod af både Senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus, både republikanere og demokrater, ved den seneste sikkerhedskonference i München (Munich Security Conference), der blev afholdt i midten af februar, kort efter udskrivelsen af valget til Inatsisartut.
- Den amerikanske kongresdelegation, der bestod af både republikanere og demokrater siger, at vi skal forstå Donald Trumps udtalelser om, at USA vil eje og kontrollere Grønland, som han siger det, siger Vivian Motzfeldt (S), der som fungerende Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Statsdannelse fik mandat fra flertallet af Inatsisartuts partier og opbakning til Grønlands politiske budskab om at kunne deltage i sikkerhedskonferencen i München.
Vivian Motzfeldt (S) mødte mange af USA’s kongresdelegerede, der bestod af både Senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus, både republikanere og demokrater, ved den seneste sikkerhedskonference i München (Munich Security Conference), der blev afholdt i midten af februar, kort efter udskrivelsen af valget til Inatsisartut.
- Den amerikanske kongresdelegation, der bestod af både republikanere og demokrater siger, at vi skal forstå Donald Trumps udtalelser om, at USA vil eje og kontrollere Grønland, som han siger det, siger Vivian Motzfeldt (S), der som fungerende Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Statsdannelse fik mandat fra flertallet af Inatsisartuts partier og opbakning til Grønlands politiske budskab om at kunne deltage i sikkerhedskonferencen i München.
Sikkerhedskonferencen i München er verdens største forum, hvor der diskuteres international sikkerhedspolitik samt diplomatiske initiativer for at løse de mest presserende sikkerhedsproblemer.
Utrolig vanskelig verdenssituation
Sikkerhedskonferencen i München var skelsættende for den vestlige alliance, for USA's vicepræsident JD Vance holdt en tale, hvor han langede ud efter Europa og sagde, at truslen mod Europa i høj grad kommer indefra i form af begrænsning af ytringsfrihed, og at man tillader masseindvandring.
Efter sikkerhedsmødet i München tog USA's udenrigsminister Marco Rubio til Saudi Arabien for at mødes med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov, for at drøfte Fred i Ukraine, uden at inddrage Ukraine.
Sermitsiaq interviewer Vivian Motzfeldt torsdag den 28. februar, inden USA’s præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj holdt et live pressemøde fra Det Hvide Hus, hvor samtalen om mineralaftalen eskalerede til et åbent skænderi, hvorefter Zelenskyj forlod USA, uden at indgå en mineralaftale. Sidenhen har USA stoppet sin økonomiske støtte til Ukraine, der er i krig mod Rusland.
- Den nuværende verdenssituation er utrolig vanskelig, verden har aldrig stået i denne situation før. Alt som er sket efter Anden verdenskrig, hvor lande gik sammen for at fremme fred og fælles respekt for principperne om uafhængighed, suverænitet og territorial integritet og grænsers ukrænkelighed, som fastsat i FN-pagten, er også under forandring, siger Vivian Motzfeldt (S) i torsdags i sidste uge til Sermitsiaq.
Uacceptabel retorik
Vivian Motzfeldt forklarer, at Naalakkersuisut ellers var forberedte på at mødes så hurtigt så muligt med den nye administration i USA efter indsættelsen af Donald Trump som præsident.
- Den nye amerikanske administration var ikke forberedt på at mødes med Grønland, og på daværende tidspunkt ikke klar med deres politik om Arktis. Nu er der så et valg til Inatsisartut. Men en af de vigtigste opgaver for en ny Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender bliver at mødes med den amerikanske regering for at forstå, hvad USA vil med sine udmeldinger og få etableret et stabilt og trygt samarbejde med USA igen, siger Vivian Motzfeldt.
Hvordan skal Grønland forholde sig til USA’s udmelding om, at de vil eje og kontrollere Grønland, for at sikre sikkerhed og fred?
- Vi har udviklet et samarbejde med USA gennem mange år. Vi skal først og fremmest sikre at holde tingene adskilt fra hinanden i forhold til en reaktion, fordi der foregår forskellige former for samarbejde med USA. Der er et civilt samarbejde gennem Joint Committee, som stadig skal udvikles. Det er et civilt samarbejde indenfor forskellige felter som sundhed, handel, uddannelse og meget mere, siger Vivian Motzfeldt.
- Derudover deltager Grønland i samarbejdet i Permanent Committee, hvor Grønland sammen med Danmark og USA drøfter forsvars- og sikkerhedsspørgsmål i henhold til forsvarsaftalen. Gennem mange år har Grønland arbejdet for at sikre, at den militære tilstedeværelse også skaber værdi for landet, og vi ønsker, at dette samarbejde fortsætter, siger Vivian Motzfeldt. Hun understreger samtidig, at Grønlands regering bygger på demokratiske værdier og en stærk respekt for international ret og principper. Endvidere fastslår hun, at Siumut tager skarpt afstand fra den amerikanske regerings retorik om ejerskab og kontrol over Grønland.
- Det er vigtigt at understrege fra regering til regering, at man ikke kan acceptere den form for retorik, hvor man tilsidesætter enhver form for international ret og taler hen over hovedet på et folk. Sådan taler man ikke som allieret til allieret. Vi vil ikke acceptere de her udtalelser, siger Vivian Motzfeldt (S), og fastslår, at det betyder Grønland er nødt til at øge samarbejdet med lande, som Grønland deler værdier med.
- I den nuværende situation er det afgørende, at vi styrker samarbejdet med lande, som vi ved deler vores værdier – herunder Canada og Island, vores nærmeste naboer. Vi ser også, hvordan der bliver fremsat udtalelser om dem uden deres inddragelse – som eksempelvis Trumps bemærkning om, at Canada kunne blive USA’s 51. stat. Canada er vores tætteste nabo, og i overensstemmelse med Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi – som alle partier i Inatsisartut, med undtagelse af Naleraq, har tilsluttet sig – ønsker vi at åbne vores næste repræsentation dér. Samtidig har Canada også udtrykt ønske om at åbne et konsulat i Nuuk. Vi skal desuden styrke samarbejdet med Island, som deler vores værdier, samt med EU, siger Vivian Motzfeldt.
Øget militarisering i Nordøstgrønland
Hvordan skal Grønland imødekomme USA’s retorik? Hvordan skal Grønland få etableret et stabilt og trygt samarbejde med USA igen, og hvad kan Grønland lægge på bordet til det kommende møde med den amerikanske regering?
- Det handler om at styrke sikkerheden og forsvaret af Nordøstgrønlands kystområder, som grænser op til Rusland. Hvis der på et tidspunkt skal etableres en militær tilstedeværelse i Nordøstgrønland, er det endnu ikke afklaret, om det vil ske i samarbejde med det amerikanske militær eller inden for rammerne af NATO’s militæralliance. Her har Grønland en forpligtelse til at deltage i udviklingen af løsninger, der sikrer vores sikkerhed og stabilitet i regionen.
Samtidig må vi erkende, at opretholdelsen af lavspænding i Arktis ikke længere kan tages for givet. Men i denne sammenhæng er det afgørende at holde fast i diplomati og budskabet om fred. Verdenssamfundet har brug for at høre, at fred fortsat er en prioritet, og for Grønland er det en kerneværdi, siger Vivian Motzfeldt.
- Naalakkersuisut har flere gange understreget, at befolkningen ikke ønsker at blive danskere eller amerikanere, men at befolkningen ønsker at blive selvstændige. Og Grønlands ønske om selvstændighed fylder i den igangværende valgkamp til Inatsisartut.
- Vivian Motzfeldt forklarer, at Siumut ikke har intentioner om at indgå i en Free Association-aftale med USA, når Grønland engang bliver selvstændig, men vil arbejde for at Grønland bliver medlem af NATO- alliancen, og indgå i ligeværdigt samarbejde med Danmark og øge samarbejdet med EU- landene.
