En drøm er blevet til virkelighed. Nu kan Grønland uddanne egne biologer.
Ilisimatusarfik har i samarbejde med blandt andre naturinstituttet, Pinngortitaleriffik, skabt en biologibacheloruddannelse, der tager udgangspunkt i Grønland, grønlandsk natur og grønlandsk kultur.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Den nye uddannelse med navnet SILA bachelor i biologi er nu åben for ansøgere til det første hold studerende nogensinde.
Aviâja Lyberth Hauptmann, der har en ph.d. i mikrobiologi, står for etableringen af biologiuddannelsen.
- Mine visioner var meget anderledes end det første forslag, som var en dansk model af en bacheloruddannelse, fortæller afdelingsleder Aviâja Lyberth Hauptmann, der blev uddannet biolog fra Københavns Universitet og har været tilknyttet Ilisimatusarfik siden 2017 i forskellige stillinger.
- Jeg har i snart ti år haft sådan en lille ide, der udviklede sig endnu mere gennem årene, som handler om at vi kan noget meget særligt her. Der er ikke nogen grund til, at vi prøver at lave en biologiuddannelse, ligesom man gør i andre lande. Vi kan lave en helt særlig biologiuddannelse her, siger Aviâja Lyberth Hauptmann.
Biologiuddannelsen vil være en en blanding af feltarbejde teoretisk baseret undervisning, forelæsninger, praktisk laboratoriearbejde, projektarbejde og gruppearbejde.
Vi kan lave en særlig biologiuddannelse her. Aviâja Lyberth Hauptmann
Da Aviâja Lyberth Hauptmann selv læste biologi i Danmark bemærkede hun - som hun selv forklarer det - at tingene var puttet i nogle bestemte kasser.
- Jeg havde for eksempel et kursus om biodiversitet, matematik og statistik, jeg havde et kursus i biokemi og populationsøkologi. Det er de her kasser, som man plejer at putte tingene ned i indenfor biologi. Vi har nedbrudt de kasser, forklarer hun.
Tre gennemgående temaer på uddannelsen:
Forvaltning af naturressourcer. En SILA bachelor kan arbejde med forvaltningen af vores naturressourcer på en miljømæssig og samfundsmæssig bæredygtig måde. Den studerende får konkret viden om gældende lovgivning og procedurer. Den studerende vil lære vigtigheden i at integrere forskellige former for viden i forvaltningen herunder forsker- og fangerviden. Den studerende får erfaring med alle interessenter indenfor forvaltningen herunder administrationen, det politiske system, fiskere, fangere og forskere.
Klimaforandringer. Den studerende får et dybdegående kendskab til aktuelle forandringer i det arktiske klima og betydningen for økologi, samfund og økonomi. Den studerende vil komme til at kende relevante internationale og nationale projekter, rapporter og organisationer, der arbejder med klimaforandringer. Den studerende vil få erfaring med klimadata og klimaforskning.
Sundhed og Natur. Den studerende får en forståelse for relationen mellem mennesker og natur i Grønland, herunder madkultur, landbrug, jagt og fiskeri, naturens sundhedsfremmende virkninger, økonomiske potentiale og betydning for kultur.
Kilde: Ilisimatusarfik
Kurserne i den nye uddannelse hedder blandt andet appa (lomvie), qimmeq (hund), tuttu (rensdyr), siku (is) og puisi (sæl).
- I tuttukurset skal du for eksempel lære, hvordan du pakker til feltarbejde, hvordan du pakker til jagt, hvordan du håndterer våben, hvordan du færdes sikkert i naturen, forvaltning og lovgivning. Du lærer om rensdyradfærd, hvor de er henne, hvad de spiser, hvordan man skyder dem, hvordan man laver mad, hvad der er inde i maven, hvad rensdyrenes anatomi og fysiologi er.
- Alle de ting, kan vi putte ned i hver deres kasser, men i stedet for at gøre det, så får vi det hele til at være forankret i rensdyret. Og det tror vi på, vil være en mere motiverende måde at lære på, siger hun.
Ud i naturen og stilhed
De studerende i den nye SILA-uddannelse vil komme på rensdyrjagt, de vil få hænderne i sælmaver, og de skal lære det grønlandske arbejdsmarked at kende.
- Hvert kursus vil starte med at vi kommer ud og opleve noget, som vi kan mærke i kroppen, i benene og i øjnene, inden vi skal arbejde med teorien. Det er der, vi har det godt, siger Aviâja Lyberth Hauptmann.
Hun håber, og understreger, at det er vigtigt at have et godt samarbejde med fiskere og fangere. Derfor er grønlandsk inkluderet som et vigtigt sprog på uddannelsen.
- At samarbejde med fangerne er ekstremt vigtigt, og det er en af de ting, vi har her, som gør at vi kan skabe en særlig biologiuddannelse. Vi har naturen lige udenfor døren, og vi har menneskene i vores samfund, der har spændende og vigtig viden om biologi, som vi kan inddrage. For os er det vigtigt, at de studerende lærer både fra fangerne og fra professorer, siger hun.
Aviâja Lyberth Hauptmann håber, at de biologer, som de uddanner, forstår fangernes, fiskernes og forskellige generationers perspektiver på naturen, dyrene og på fangst og fiskeri.
- Vi må anerkende, at det ikke er alle steder i vores land, at biologer er populære. Det bliver vi nødt til at tage ansvar for, siger hun.
Et anden koncept Aviâja Lyberth Hauptmann og hendes team også har arbejdet med, hedder ’nipaassususeq’ (stilhed, red.). Det er vigtigt for dem, at de anerkender, at der er nogle unge mennesker, der ikke tager en masse plads og råber virkelig højt.
- For eksempel har jeg været forsker i USA på et amerikansk universitet. Der er det meget tydeligt, at de studerende, der bliver belønnet er dem, der fylder mest og taler højest. Og sådan er det ikke altid i vores samfund. Nogle er meget stille og det er vigtigt, at der også er plads til dem, fortæller Aviâja Lyberth Hauptmann.
Hun håber, at det lykkedes de kommende studerende at vise, at det ikke behøver og være hårdt og forfærdeligt, at opnå succes.
- Vi skal tage udgangspunkt i os selv og bruge de styrker, vi har. Jeg syntes, at vi alt for tit overser vores styrker som folk, som kultur og som land, siger Aviâja Lyberth Hauptmann, der ikke ser andre måder, at designe uddannelsen på.
- Det, vi har hørt igen og igen i de sidste to år er: ’Nå ja! Hvorfor har vi ikke gjort det før?’ Folk tænker, at det giver så god mening. Vi har haft en mulighed for at skabe noget fra bunden og, at vi har turdet at skabe noget, som ikke nødvendigvis er blevet gjort før andre steder. Det er ikke drevet af en bestemt ideologi eller teori, det er bare det eneste, der giver mening, fastslår Aviâja Lyberth Hauptmann.
