»Vi prøver at være optimistiske«

- Vi mener, Grønlands stemme er vigtig, og ikke mindst i år. Derfor har vi søgt at møde så mange grønlandske politikere som muligt for at høre deres synspunkter og dele vores.

Sådan forklarer Bryndís Haraldsdottír, præsident for Nordisk Råd, baggrunden for sidste uges tredages charmeoffensiv i Nuuk, hvor hun sammen med vicepræsident Oddný Harðardóttir og rådsdirektør Kristina Háfoss, mødte medlemmer af både Naalakkersuisut og Inatsisartut.

De tre forklarer, at arbejdet med at opdatere og ændre Helsingforsaftalen, der populært betegnes som Nordens grundlov, og som har fundet sted i en arbejdsgruppe siden juni sidste år, skal drøftes på den kommende session i Reykjavik sidst i oktober.

En del af arbejdet med at gøre aftalen nutidig indbefatter de selvstyrende landes fremtidige rolle og medlemskab i Nordisk Råd, altså selve kimen til dette års grønlandske boykot af møderne i den nordiske vennekreds, hvilket AG har beskrevet i flere artikler.

Det har ikke været uproblematisk, men der er ifølge formandskabet fundet et kompromis via Danmark, hjulpet godt på vej af de grønlandske medlemmer af Nordisk Råd, Mariane Paviasen (IA) og Doris J. Jensen (S).

På spørgsmålet om formandskabet fik en bekræftelse fra Naalakkersuisut om, at Grønland vil deltage i sessionen i oktober, lyder svaret fra Bryndís Haraldsdottír:

- Vi fik ikke en direkte bekræftelse. Men vi forstår hans synspunkt og tror, han afventer præsidiets endelige anbefaling af ændringerne i Helsingforsaftalen. Så vi prøver at være optimistiske og håber, vi ser ham i Reykjavik i oktober.

En anden vigtig grund til at Grønland skal deltage i sessionen er, at temaet for dette års møde er ”Fred og sikkerhed i Arktis.”

- Vores drøm er at alle otte lande mødes og diskuterer fred og sikkerhed i Arktis, fastslår Oddný Harðardóttir.

Helsingforsaftalen er ikke blevet ændret siden midt i 1990’erne og omtaler ikke udenrigs-, forsvars- eller civilt beredskabssamarbejde. Men verden – og Nordens rolle i den – har ændret sig.

Ikke mindst med Sverige og Finland i NATO og krigen i Ukraine.

- Sessionen er afgørende og skal træffe historiske beslutninger. Vi har brug for Grønlands stemme i diskussionerne om Helsingforsaftalen, siger Kristina Háfoss. 

Øjenåbner-tale

Det vakte opmærksomhed hos medlemmerne af Nordisk Råd, da formanden for Naalakkersuisut sidste år betegnede samarbejdet i den nordiske institution som ”dysfunktionelt.”

- Mútes (B. Egede, red.) tale for et år siden var en øjenåbner for medlemmerne af Nordisk Råd, siger Oddný Harðardóttir.

Ordene faldt under Mútes B. Egedes tale i Nordisk Råds traditionelle årlige efterårssession, som sidste år fandt sted i Oslo. Det var også i den tale, at formanden for Naalakkersuisut advarede forsamlingen om, at hvis ikke Grønland blev opfattet som et ligeværdigt og fuldgyldigt medlem af ”vennekredsen,” ville Selvstyret revurdere sit fremtidige medlemskab af rådet.

Det blev så til virkelighed i år, hvor Grønland trykkede på pauseknappen, når det gjaldt møder i Nordisk Ministerråd, efter at være udelukket fra et nordisk statsministermøde i Stockholm i sommer.

Det var det svenske formandskab for Nordisk Ministerråd, der tog beslutningen om ikke at invitere de selvstyrende områder med til mødet, der ellers handlede om netop omkring udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Men beslutningen havde ikke med Nordisk Råds parlamentariske formandskab at gøre, understreger præsident og vicepræsidenten.

- Det var Sveriges beslutning. Jeg ved ikke hvorfor. Island har altid inviteret alle otte lande, lyder det fra Bryndís Haraldsdottír.