Så snart Jens-Frederik Nielsen (D) vidste,
at han skulle være den nye formand for naalakkersuisut, inviterede han statsminister
Mette Frederiksen (S) til Grønland så hurtigt som muligt.
Hun besøgte Nuuk fra
onsdag den 2. april til fredag den 4. april, blot en uge efter den amerikanske
vicepræsident JD Vances besøg i Pituffik Space Base den 28. Marts.
Så snart Jens-Frederik Nielsen (D) vidste,
at han skulle være den nye formand for naalakkersuisut, inviterede han statsminister
Mette Frederiksen (S) til Grønland så hurtigt som muligt.
Hun besøgte Nuuk fra
onsdag den 2. april til fredag den 4. april, blot en uge efter den amerikanske
vicepræsident JD Vances besøg i Pituffik Space Base den 28. Marts.
Her udtalte
han overfor de amerikanske soldater, at man ikke kan ignorere kinesernes
interesse i Arktis, og kritiserede Danmark og EU for deres manglende
forsvarsinvesteringer.
- Danmark har ikke gjort det godt nok for at
sikre sikkerheden i Grønland, sagde JD Vance og anklagede Danmark for at
underinvestere i Grønlands sikkerhed, samtidig med at han hævdede, at andre
europæiske allierede ikke havde formået at holde trit med forsvarsudgifterne.
JD Vances besøg kommer i forlængelse af
USA's interesse i Grønland, hvor præsident Donald Trump har udtrykt ønsket om
at eje og kontrollere Grønland, på den ene eller den anden måde.
- Vi kan ikke se bort fra USA’s trussel om
at annektere Grønland uden at respektere international ret om landes
suverænitet og integritet. Derfor har det været nødvendigt at mødes hurtigt, og
vi kan ikke undgå, at vi skal samarbejde i denne pressede tid, siger
Jens-Frederik Nielsen fra agteren af søværnets inspektionsskib ”Vædderen”
torsdag i sidste uge.
Her havde han sammen med statsminister
Mette Frederiksen (S) og fungerende formand for Naalakkersuisut Múte Bourup
Egede inviteret pressen til et doorstep-interview.
Stærkt samarbejde mellem USA og Danmark
På samme dag, som Mette Frederiksen, Múte Bourup Egede og Jens-Frederik Nielsen
holdt pressemøde ombord på Vædderen, mødte den danske udenrigsminister Lars
Løkke Rasmussen (M) den amerikanske udenrigsminister Mark Rubio (Rep.) ved et
udenrigsministermøde i Bruxelles.
”De diskuterede fælles prioriteter, herunder øgede NATO-forsvarsudgifter,
byrdefordeling og håndtering af truslerne mod Alliancen, herunder trusler fra
Rusland og Kina. De gennemgik også den igangværende koordinering for at øge
stabiliteten og sikkerheden i Europa og sikre en varig fred i Ukraine,” skrev
Mark Rubios talsperson om mødet, hvor Grønland ikke blev drøftet.
- Jeg brugte lejligheden til at slå nogle
ting fast på vegne af kongeriget, nemlig at de kontinuerlige udtalelser fra den
amerikanske præsident om en vision eller ambition om at overtage Grønland på
ingen måde er holdbare, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR.
Efterfølgende slog Mark Rubio fast, at
Danmark bør fokusere på, at Grønland ikke ønsker at være en del af Danmark.
- Det er dem (Grønland), der ønsker at være
uafhængige, ikke os. Den idé kom vi ikke på, det gjorde de. Og hvis de træffer
den beslutning, vil USA potentielt være klar til at skabe et partnerskab med
dem. Vi er ikke der endnu. Men det gjorde vicepræsidenten klart i sidste uge
under sit besøg der. Hans udtalelser var meget klare. Han sagde, at vi vil
respektere det grønlandske folks selvbestemmelse, og det er dem, der ønsker at
forlade Danmark, ikke os, svarede Mark Rubio pressen i Bruxelles.
Appellerer til samarbejde
På Vædderens agter benyttede Mette Frederiksen lejligheden til at appellere
direkte til USA.
- Grønland og Danmark vil gerne samarbejde
med amerikanerne, både når det gælder forsvar og sikkerhed, og når det gælder
investeringer og udvinding af råstoffer. Og så må vi se, hvad vi kan blive
enige om med amerikanerne, siger hun.
- Når I beder vores virksomheder om at
investere mere hos jer, gør de det. Når I beder om, at vi investerer mere i
forsvaret, gør vi det. Og når I beder om, at vi styrker sikkerheden i Arktis,
sparker I en åben dør ind. Men når I kræver at overtage en del af Kongerigets
territorium, når vi udsættes for pres og trusler fra vores nærmeste allierede,
hvad skal vi så tro om det land, som vi i så mange år har beundret? spurgte
Mette Frederiksen retorisk og fortsatte:
- Det land, som har stået op for frihed og
vores andres frihed, kender os og ved, hvad vi står for. I ved også, at vi ikke
giver op. Derfor er jeg nødt til at sige det meget klart: landegrænser, staters
suverænitet, territoriers integritet er rodfæstet i international ret –
fundamentale principper skabt ovenpå 2. verdenskrig, så små lande ikke skal
frygte store lande. Derfor handler det, der sker lige nu, ikke kun om Grønland
eller Danmark. Det handler om den verdensorden, som vi sammen, på tværs af
Atlanten, har bygget op igennem generationer. Man kan ikke annektere andre
lande, heller ikke med argumentet om international sikkerhed, sagde Mette
Frederiksen.
Uvisheden om dialog med USA
Statsminister Mette Frederiksen understreger, at aftalerne mellem Danmark og
USA fra 1951 om forsvaret af Grønland stadig gælder.
- Der ligger en aftale helt fra 1951, som
stadig fungerer, og som giver amerikanerne vidtgående beføjelser i forhold til
at være til stede militært. Det er også vigtigt at understrege, at amerikanerne
tidligere havde 17 militærbaser rundt omkring i Grønland og flere tusinde
soldater. Amerikanerne har selv valgt at nedskalere deres engagement, mens vi
er i gang med det modsatte og rækker hånden frem til amerikanerne for at
samarbejde, siger Mette Frederiksen.
Naalakkersuisuts koalitionsaftale slår
også fast, at Grønland er en del af den vestlige alliance, men det er endnu
uvist, hvornår USA, Grønland og Danmark skal indgå i en dialog ovenpå de
seneste måneders pres fra USA.
- Det er svært at sætte en dato for en dialog i disse tider, men en dialog
skal baseres på respekt for international lov og respekt for landes suverænitet
og territorial integritet. Vi bliver nødt til at kigge på EU-land, for vi har brug
for stærke alliancer i en urolig tid, lyder det fra Jens-Frederik Nielsen.
