Vi fik ingen svar

– Vi er åbenbart ingenting for ministeren. Hun undviger spørgsmålene og lægger ansvaret over på kommunerne. Det samråd havde ingen nytte. Vi har ingen rettigheder. Men vi fortsætter kampen og giver ikke op, sagde Ulrik Olsen, der var mødt op til samrådet på Christiansborg sammen med sin samlever Johanne Geisler. De fik tilbage i 2020 tvangsfjernet og siden bortadopteret deres kun 18 dage gamle dreng.

Håndtering af sager 

På samrådet blev ministeren af Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) og flere andre spørgere fra Grønlandsudvalget bedt om at redegøre for de danske kommuners håndtering af sager om anbringelser af grønlandske børn i Danmark. Der blev blandt andet også spurgt ind til hvilke nye tiltag, ministeren ville sætte i værk samt om hun mente, at der var begået fejl i sager. Ministeren svarede, at psykologiske tests som ikke tager behørig højde for en families samlede situation herunder sproglige og kulturelle baggrund bør stoppe. Og at hun også har skrevet dette til kommunerne. Men at det er kommunerne, der havde kompetencen til at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i børnesager.

I forhold til genbehandling af sager er det op til kommunerne og Ankestyrelsen at tage stilling. Af nye initiativer nævnte ministeren, at der bliver nedsat en taskforce i den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), der skal rådgive og formidle viden til fagpersoner, der arbejder med grønlandske familier. 

Er Danmark gået for vidt? 

Medlem af Grønlandsudvalget for Liberal Alliance, Katrine Daugaard, spurgte ind til, om ministeren var bekymret for, om man i Danmark var gået for vidt i forhold til at anbringe børn som del af en forebyggende indsats. Samt om ministeren var bekymret for, om der var begået systematiske fejl i sagerne med de grønlandske familier. Det mente ministeren ikke. Og efter samrådet sagde Katrine Daugaard til Sermitsiaq, at hun ikke syntes, at der var blevet svaret tilfredsstilledende i forhold til at opretholde de grønlandske borgeres retssikkerhed.

– Jeg synes det ville være en god ide at igangsætte nogle stikprøver og lave en faglig revision af nogle af de sager med grønlandske familier, som har været fremme. Det har man gjort i mange andre anbringelsessager for eksempel på Langeland, hvor 240 sager gik om efter mistanke om fejl og lovbrud.

Stemningen var trykket blandt tilhørerne efter samrådet. Flere græd og der blev også råbt: ”I har stjålet vores børn”. Efter samrådet fortsatte flere med at demonstrere foran Christiansborg med skilte og bannere. 

Giv børnene tilbage 

Keira Alexandra Kronvold og datteren Zoe var blandt demonstranterne. I november fik Keira tvangsfjernet sin nyfødte datter Zammi fra fødslen af Thisted Kommune. Siden har hun kun set datteren få gange – sidst var det under et overvåget samvær på en time dagen før juleaften. – Ministeren kiggede på mig flere gange under samrådet. Men det hun sagde, gav slet ingen mening for mig. Mit indtryk var, at ministeren ikke har erfaring med, hvordan kommunerne reelt arbejder. For der er rigtig mange løgne i sagsakterne, men alligevel har ministeren fuld tillid til, at kommunerne ikke laver fejl.

– Jeg synes, at Danmark er nødt til at anerkende, at der sker fejl i sagsbehandlingen, og at sagerne derfor bør genbehandles. Giv børnene tilbage og sig undskyld til de børn som for eksempel min datter Zoe, der har mistet sit sprog og sin kultur under en tvangsfjernelse, og som i dag kæmper for at finde sin identitet, sagde Keira Alexandra Kronvold.