Annonce
Vestgrønland er hårdt ramt
Kraftig vind og ringe sigtbarhed giver tirsdag Air Greenland masser af udfordringer især ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut

- Lige nu er der problemer med vejret i først og fremmest Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Disse steder ligger forholdene lige på grænsen for, at vi kan operere, og da sikkerheden naturligvis har førsteprioritet, så kan det betyde forsinkelser eller enkelte aflysninger. Det er kombinationen af vind og ringe sigtbarhed, der giver udfordringerne.
Annonce
Det oplyser kommunikationsansvarlig hos Air Greenland, Pia Christensen Bang, til Sermitsiaq.AG tirsdag morgen.
- Vi opdaterer løbende vores hjemmeside under ”Flyinformation” med afgange og ankomster, og det bedste, man som passager kan gøre, er at følge med der.
Morgenens afgange fra Nuuk til Narsarsuaq og Sisimiut er gennemført.