Trump holder vågent øje med Grønland, og det arktiske område
er igen genstand for opmærksomhed på grund af klimaforandringer.
For når isen i
Arktis smelter, kan det få store konsekvenser for klimaet.Men der er også
andre, som ser muligheder i et isfrit Arktis. For med afsmeltningen af Arktis
ligger potentialet for kortere handelsruter i Ishavet, som kan give nye
muligheder for stormagterne Rusland, USA og Kina — og potentielt for Grønland
og Danmark.
Et andet studie fra Brown University har forsøgt at
forudsige, at Arktis i 2065 kan blive så farbart, at der kan komme nye
internationale sejlruter — men også hvilket geopolitisk spindelvæv, det kan
skabe.
Så hvorfor er de arktiske handelsruter i stormagternes
søgelys?
- Det Arktiske Ocean er et helt nyt hav, der åbner sig, i
takt med at isen forsvinder, fortæller ph.d.-studerende Lin Alexandra
Mortensgaard til Videnskab.dk.
Hun forsker i international politik i Arktis ved Dansk
Institut for Internationale Studier (DIIS) og Københavns Universitet.
Man taler om tre handelsruter i Ishavet:
- Nordvestpassagen
- Nordøstpassagen (herunder Nordsøruten)
- Den transpolare sørute (en hypotetisk rute i
fremtiden, da ruten i dag ikke har isfri forhold)
De arktiske ruter bruges ikke hele året rundt, eftersom
regionen er frosset til det meste af året, men siden 2007 har både
Nordvestpassagen og Nordsøruten (Nordøstpassagen) været midlertidigt isfrit om
sommeren. Til gengæld har man fortsat til gode at se isfri forhold ved den
hypotetiske transpolare isrute.
Men klimaforandringer kan ændre på, hvor stor en del af
havet der bliver isfrit.
Økonomiske muligheder flyder på handel
Med afsmeltningen af Arktis bliver de tre handelsruter
primært interessante af tre årsager, ifølge Lin Alexandra Mortensgaard:
- Økonomiske muligheder
- Strategisk kontrol
- At udfordre international havret
Det har længe været Ruslands præsident Vladimir Putins ønske
at ændre Nordøstpassagen langs den russiske kyst til en ‘polar silkevej’ i form
af Nordsøruten. Det er den eneste af de tre ruter, hvor der lige nu er
økonomisk aktivitet eller en form for sejlads igennem, forklarer hun.
Det er dog ret begrænset, hvor meget trafik der sejler
igennem i løbet af året, siger hun. Men en isfri rute vil bane vejen for, at
Rusland kan opkræve afgifter fra skibe, der skal sejle igennem.
Derudover ville russerne nemmere kunne transportere egne
mineraler og råstoffer videre fra Sibirien og ud i verden. Eftersom store dele
af verdenshandlen foregår gennem skib, kan sejlruterne blive en lukrativ
forretning.
Handelsruter er magt
Nordøstpassagen kan samtidig være et »geopolitisk
magtmiddel«.
- Hvis Rusland kan kontrollere den her rute, er der en form
for magt, da man har styr på, hvem der sejler igennem, siger Lin Alexandra
Mortensgaard.
Som arktisk stat vil Rusland gerne fortolke FN’s
havretskonventionen – også kendt som havets grundlov – til Ruslands størst
mulige fordel, forklarer hun:
Lige nu bruger Rusland en særlig paragraf til at
retfærdiggøre sin kontrol med ruten. Det drejer sig om Artikel 234 i
havretskonventionen, der giver kyststaterne særlige beføjelser i isdækkede
områder.
- På den anden side har Rusland også behov for at forankre
sin argumentation i havretskonventionen på en måde, hvor man ikke undergraver
konventionen. Den er nemlig også en beskyttelse af kyststaters rettigheder og
muligheder, tilføjer Lin Alexandra Mortensgaard.
Derudover har Rusland udvidet sin tilstedeværelse i
Nordøstpassagen, hvor man sammen med Kina planlægger at bruge ruten hele året
rundt.
For Kina handler det dog mindre om kontrol af ruten,
forklarer Lin Alexandra Mortensgaard.
Den kinesiske stormagt er interesserede i at kunne sejle
deres kommercielle skibe igennem så gnidningsfrit og nemt som muligt, forklarer
hun. Derfor er man også mere interesseret i det Arktiske Ocean som et
internationalt farvand og ikke et russisk farvand. Men når isen smelter, kan
det med de nye ruter blive muligt at omgå lovgivningen, da man kan sejle
udenfor de områder, hvor Rusland har sin magt, ifølge studiet fra Brown
University.
- Jeg tror ikke, Rusland og Kina har de samme interesser i
Arktis, når det kommer til søruterne. Men i sidste ende handler det om, hvordan
isen opfører sig, siger Lin Alexandra Mortensgaard.
Stormagten USA har også interesse for Grønland, da søruterne
er en »motorvej fra Arktis hele vejen ned til Nordamerika, til USA«, som Trumps
tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Robert C. O’Brien har udtalt til Fox
News.
- Arktis bliver en passage, som måske kan skære ned på
brugen af Panamakanalen, fortsatte han.
Med Ruslands og Kinas tilstedeværelse er det derfor også et
sikkerhedspolitisk spørgsmål for USA, når afsmeltningen giver plads til nye
sejlruter, mener O’Brien.
- For USA handler ruterne også om geopolitik og geoøkonomi
på den helt store klinge. Altså hvem, der har kontrol med vigtige handelsruter
og stræder, og hvordan sådan en kontrol kan sætte en stopper for den fri
sejlads gennem strategisk vigtige ‘smutveje’ som søruter gennem Arktis, siger
Lin Alexandra Mortensgaard.
Danmarks og Grønlands interesse
Som arktiske kyststater holder Danmark og Grønland også øje
med handelsruterne, siger Lin Alexandra Mortensgaard. Danmark har nemlig også
interesse i, hvornår søruterne måtte åbne for kommerciel skibsfart. Det
skyldes, at det kan få betydning for den danske maritime industri og de skibe,
som de forskellige danske rederier sejler rundt i verden.
Tilbage i 2018 sejlede et Mærsk-containerskib som det første
nogensinde fra Asien til Europa via Nordøstpassagen.
- For Danmark er den tydeligste vinkel den kommercielle
vinkel, siger Lin Alexandra Mortensgaard.
Grønland ligger lige i hjertet af de tre handelsruter. Her
kan den hypotetiske transpolare sørute, der går lige igennem Nordpolen,
potentielt blive særligt attraktivt for Grønland. For hvis den transpolare rute
bliver isfri, kan den gå lige forbi det nordøstlige Grønland.
- Jeg tænker, det er åbenlyst at diskutere i Grønland,
hvordan man vil håndtere det. Om det kunne være en idé at lave en havn i
nærheden eller et støttepunkt af en art, siger Lin Alexandra Mortensgaard, som
dog medgiver, at det ville være langt ude i fremtiden.
Hvis den transpolare sørute åbner sig, bliver de andre to
ruter samtidig mindre relevante for de interesserede, siger Lin Alexandra
Mortensgaard.
- Alt andet lige må det være nemmere at sejle direkte gennem
et hav end at sejle langs den canadiske eller russiske kyst.
Fremtiden for ruterne handler i høj grad om, hvordan det
diplomatiske og geopolitiske forhold kommer til at se ud fremadrettet mellem
Rusland og de syv andre arktiske stater, samt Vestens forhold til Rusland og
Ruslands og Kinas samarbejde i fremtiden, forklarer hun.
Og så handler det selvfølgelig også om, hvordan isen
smelter.
Hvornår smelter isen?
Tidligere studier har vist, at arktiske ruter kan forkorte
rejsetiden med 14-20 dage, sammenlignet med hvis man tog Suez- eller
Panamakanalen, der i dag er midtpunkt for meget skibstrafik. Derfor kan de
arktiske ruter anses som et alternativ til kanalerne, så man ikke står i en
situation, som da Ever Given-skibet strandede i Suez-kanalen, hvilket blokerede
sejlruten i flere uger, som en professor fra Brown University påpeger. Derfor
er det store spørgsmål, hvor isen vil smelte, og hvornår man ikke længere skal
bruge store isbrydere for at komme gennem ruterne. Det kan måske allerede ske
om ti år, viser studiet fra Brown University.
Ved hjælp af klimamodeller fandt forskerne frem til, at
smeltende is i Arktis kan åbne en rute i farvandet over Nordsøruten i mindst en
måned om året mellem 2035 og 2065, alt efter hvor meget der udledes.
- Det er meget velkendt, at klimamodeller i den anden
halvdel af det 21. århundrede siger, at Arktis vil åbne sig, siger Peter
Langen, professor og centerleder for iClimate ved Aarhus Universitet, der ikke
har været involveret i studiet.
Allerede nu ser man, at der er stort havistab nogle steder,
påpeger han:
- Nord for Rusland og i området mellem Norge og Svalbard er
det gået rigtig stærkt.
Når vi kommer længere hen i århundredet, viser mange af
modellerne, at Arktis jævnligt vil åbne sig, så det kun er området umiddelbart
nord for Grønland, der har is ved minimumsudbredelsen i september (den tid på
året med mindst is, red.). Om vinteren vil det meste af det Arktiske Ocean dog
fryse over igen, forklarer Peter Langen.
Havisen er tykkest nord for Grønland, som er det sidste
sted, man forventer, at havisen vil forsvinde. Det er netop her, at den
eftertragtede transpolare sørute ville gå igennem.
Selvom søruterne afhænger af mange faktorer, ser man
allerede nu øget aktivitet i Arktis, i takt med at isen er begyndt at smelte:
Skibstrafikken i Arktis er steget 37 procent fra 2013 til
2023, ifølge Arktisk Råd.
