Vellykket kursus for mænd: Øget bevidsthed om psykisk vold
Et kursus for mænd i Sydgrønland med henblik på at dæmme op for psykisk og fysisk vold er blevet taget så godt imod, at deltagerne efterspørger endnu et.
- Jeg er meget tilfreds med deltagerne.
Det er ordene fra Anda Poulsens mund, psykoterapeut og socialpædagog, der står bag en række kurser for mænd, som senest er blevet afholdt i henholdvis Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq i Sydgrønland. Det er også opmuntrende, at de er tilfredse, udtaler han.
De mandlige kursister er blevet undervist i emner som personlig udvikling, det, at tage ansvar, rådgivning og vejledning til at skabe et bedre liv. Kurset har ifølge Kommune Kujalleq også haft til formål at forebygge fysisk og psykisk vold. Et vellykket forløb, mener Anda Poulsen, som fik deltagerene til at evaluere forløbet.
-Det er mærkbart, at de har et stort ønske om et forløb mere, siger han.
Psykisk vold
Anda Poulsen tilføjer:
- Deltagerne havde et budskab om, at sådan nogle kurser i Sydgrønland virkelig bør afholdes mere end én gang.
Det er Nielsine Petersen, socialforvaltningschef i Kommune Kujalleq, enig i. Hun er faktisk sikker på, at der vil blive fulgt op på kurset for mænd i Kommune Kujalleq.
- Mændene, som har deltaget i kurset, siger, at de er blevet mere bevidste om, hvor grænserne er med hensyn til psykisk vold. Nogle sagde også, at de ikke havde vidst, hvor skadeligt psykisk vold kan være, siger Nielsine Petersen og tilføjer:
- Vi vil møde deltagerne i kurset, og derfra vil vi tage de næste skridt.