Knap halvdelen af befolkningen i Grønland mener, at Rigsfællesskabet
alt i alt har været en fordel eller overvejende en fordel for Grønland. Det
indikerer en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har lavet for
Sermitsiaq.
Løsrivelse
Knap halvdelen af befolkningen i Grønland mener, at Rigsfællesskabet
alt i alt har været en fordel eller overvejende en fordel for Grønland. Det
indikerer en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har lavet for
Sermitsiaq.
Løsrivelse
Ifølge meningsmålingen, der er baseret på en webmåling udsendt via SMS
i perioden 27. februar til 4. marts, svarer 48 procent, at Rigsfællesskabet har
været en fordel eller overvejende en fordel for Grønland. 31 procent mener, at
det har været en ulempe eller overvejende en ulempe. De resterende har svaret
”ved ikke”. Samtidig svarer 52 procent, at de er overvejende enig eller enig i, at Grønland
hurtigst muligt skal løsrive sig fra Danmark.
Sundhed
På spørgsmålet om hvorvidt man ønsker, at der i Grønland er fokus på
velfærd, uddannelse og sundhed fremfor selvstændighed, svarer et overvældende
flertal ja (85 procent).
Og på spørgsmålet om, hvilke tre områder, der er de
vigtigste, som en kommende regering bør løse, svarer størstedelen ”Sundhed” (42
procent) efterfulgt af ”Finanser og skatter” (28 procent) og ”Boliger” (28
procent). Længere nede på listen finder man ”Vejen til selvstændighed” med 23
procent.
Korrektion af debat
Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale
Studier (DIIS), mener at tallene, der selvfølgelig skal tages med et vist
forbehold, signalerer, at den grønlandske debat i høj grad er fokuseret på
hverdagsproblemer.
– Det mest markante budskab er, at 85 procent er enige eller overvejende enige
i, at Grønland skal have fokus på velfærd, uddannelse og sundhed fremfor på
selvstændighed. Det er en markant korrektion – måske ikke så meget af den
grønlandske politiske debat – men mere af den misforståelse, der har hersket i
de danske og måske også amerikanske medier om, at selvstændighed er det
vigtigste emne i valgdebatten.
De grønlandske vælgere opfordrer med dette svar
deres politikere og medierne om at fokusere på velfærd.
En reminder til politikerne
Ifølge Ulrik Pram Gad er der ikke nogen modstrid imellem de 85 procent, der
ønsker fokus på velfærd fremfor selvstændighed og så de 52 procent, der ønsker løsrivelse
fra Danmark hurtigst muligt.
– Man kan sagtens mene, at Grønland hurtigst muligt skal løsrive sig fra
Danmark, men at det samtidig er vigtigere at fokusere på velfærd, uddannelse og
sundhed her og nu, siger Ulrik Pram Gad.
Meningsmålingen,
der er foretaget af analyseinstituttet Verian for Sermitsiaq i perioden 27.
februar til 4. marts 2025, er baseret på en web-måling udsendt via SMS til
borgere i Grønland, der har tilmeldt sig et survey-panel. 726 borgere over 18
år har svaret på målingen. Den
statistiske usikkerhed er på mellem 1,8 og 3 procentpoint.