Vejen til hjørnekontoret

De var tre, da de gik ind i valgkampen. Og 10, da den sluttede.

Hvad skete der lige der?

Jens-Frederik Nielsen måtte som alle andre gnide sig i øjnene, da Demokraatit overnight gjorde et rødt Grønland mere blåt. Rundt regnet 30 procent af vælgerne satte kryds ved partiet.

Jens B. Frederiksen, der i dag bor i Danmark, og som stod i spidsen for Demokraatit fra 2008 til 2014, havde troet på en fremgang for sit gamle parti.

- Men det her er voldsomme ændringer. Jeg havde ikke forestillet mig, at Demokraterne blev så store og Siumut så små, siger han og skynder sig at ønske alle 31 medlemmer af Inatsisartut til lykke med valget.

- Hvad er den største forskel på Demokraatit i dag og dengang, du var leder af partiet?

- De er blevet lidt mere liberale. Det kan du blandt andet se ved, at mens jeg etablerede et samarbejde med Det Radikale Venstre i Danmark, har Jens-Frederik knyttet bånd til Liberal Alliance, svarer Jens B. Frederiksen og tilføjer:

- Når det kommer til Rigsfællesskabet er linjen for mig at se næsten den samme. Det har altid stået i partiprogrammet, at Demokraatit går ind for selvstændighed. I min tid havde vi ikke for travlt, og Jens-Frederik siger, at vi skal skynde os langsomt.

Jens B. Frederiksen glæder sig over, at hans lillebror, Minik Serano Frederiksen, er blandt Demokraternes nye medlemmer af Inatsisartut.

- Nu må vi se, om det lykkes ham at blive medlem af Naalakkersuisut lige som storebror, siger Jens B med et grin; han var selv medlem Kuupik Kleist-regeringen fra 2009 til 2013.

Foryngelse

Da stemmerne var talt sidste tirsdag op på de 72 valgsteder lyste ét resultat tydeligt op. Det var især var Jens-Frederik Nielsen, der havde trukket stemmer ind i store stimer. Han blev nummer 1 på topscorerlisten med 4.850 krydser. En tidobling i forhold til valget i 2021.

Men JFN skabte ikke sensationen ene mand. Han var blandt andet sekunderet af Anna Wangenheim (1079), Nivi Olsen (453), Jørgen Rosbach (354) og Pipaluk Olsen (246). De fire kandidater var også er at finde på opgørelsen over de 20 største stemmeslugere.

I udenlandske medier blev valgresultatet udlagt som et opgør mod de gamle partier, eftersom Naleraq også fik et kanonvalg med en fordobling af mandaterne og dermed er lige i hælene på Demokraterne. Aki-Matilda Høegh-Dam og Pele Broberg var de helt store stemmeslugere.

Det største parti får altid serveretten til at danne regering, og den tidligere badminton-mester JFN har oddsene med sig, selvom det i skrivende stund er uafklaret, hvordan koalitionen kommer til se ud. 

Hvis Jens-Frederik Nielsen ender med at blive den nye formand for Naalakkersuisut, vil han være den hidtil yngste på den post. Múte B. Egede var 34 år, da han indtog det magtfulde kontor i selvstyretårnet. Med sine kun 33 år kan JFN altså slå Múte med et mulehår.

Atassuts Aqqalu Jerimiassen er også i 30´erne, og Pele Broberg og Vivian Motzfeldt i begyndelsen af 50´erne, så sammenlignet med de fleste andre lande er det en yngre, men alligevel erfaren garde af partiledere, der de næste fire år skal styre landet. Gennemsnitsalderen er kun lidt over 40 år.

Samling

Jens-Frederik Nielsen beskrives som en slagkraftig og pragmatisk type. I Inatsisartut-salen er han ofte insisterende, men en del pointer bliver leveret med et udglattende smil.

Jens B. Frederiksen, som i dag er selvstændig erhvervsdrivende og næstformand i Radikale Venstres lokalafdeling i Næstved, hæfter sig også ved den kontante stil.

- Han er ung og skarp. De gange, jeg har set ham på tv under valgkampen, har jeg lagt mærke til hans rolige og imødekommende fremtoning. Han taler om at samle Grønland, og jeg tror han kan blive en samlende kraft i en usikker tid. En tid, som i øvrigt også åbner for en historisk mulighed for at få skabt et mere ligeværdigt rigsfællesskab. Jeg tror, at de danske politikere er ved at vågne op, siger Jens B. Frederiksen.

- Hvorfor tror du, at vælgerne har flyttet sig ved det her valg?

- Der er usikkerhed i forhold til USA, og hvad der kommer til at ske; også med Rigsfællesskabet. Jeg tror dog ikke, at det sidste var afgørende for valgets udfald. Det var de nære ting. Fiskeriloven og levevilkårene, svarer Jens B og tilføjer:

- Modstanden mod fiskeriloven har ikke kun eksisteret hos de store kommercielle koncerner, men også hos fiskeriforeningerne, hos fiskerne og deres familier.

- Så det er den førte politik, der gjorde udslaget?

- Det vil være synd at sige, at man bare kan tilskrive koalitionen de her ting. Det var jo corona og krigen i Ukraine, der satte gang i inflationen. Effekterne har været utroligt mærkbare hos rigtigt mange mennesker. Men de ting ville være indtruffet, uanset hvilken regering, der havde ledet Grønland. De udefrakommende faktorer har nok alligevel udløst en generel utilfredshed hos folk, svarer Jens B. Frederiksen.