Varmeregningen i Pinguaraq halveret

Det er blevet sagt med sædvanlig grønlandsk galgenhumor, at beboerne i de utætte boligblokke fyrer for »Grønlandsfly og gråspurvene«.

Sådan behøver det ikke at være.

Grønlandsfly har skiftet navn til Air Greenland, og det kommunale boligselskab Iserit A/S har bygget 48 lejligheder på Pinguaraq i Qinngorput, hvor energibehovet på grund af en optimal isolering er 50 procent lavere end kravet i bygningsreglementet fra 2006.

Boligbyggeriet er indstillet til Nordisk Råds miljøpris.

– I dette bemærkelsesværdige byggeri er alt fra produktion af materialer over transport, arbejdsforhold og affaldshåndtering til sociale omstændigheder gentænkt og gjort grønnere, lyder rådets begrundelse for nomineringen.

Iserits medarbejdere er stolte over at stå på listen over nomineringen.

– Vi opfatter det som et skulderklap, fordi Pinguaraq-byggeriet sætter en ny dagsorden for byggeri i Grønland, siger direktør Torben Kortegaard til Sermitsiaq.

Byggeriet har både en lokal og en global vinkel.

– Lejerne i Pinguaraq får boliger med en god varmeøkonomi, og vi er med til at bekæmpe den globale opvarmning med et energibesparende byggeri.

Vinder to gange tidligere

Nordisk Råds miljøpris blev uddelt første gang i 1995 og har til formål at styrke bevidstheden om miljøarbejdet i Norden.

Grønland har to gange tidligere vundet prisen: I 1996 med Inuit Circumpolar Conference og i 2018 med naturressourcerådet Pisuna i Attu.

Miljøprisen hædrer i år bæredygtigt byggeri, og boligselskabet Iserit A/S er med sit Pinguaraq-byggeri nomineret sammen med syv andre selskaber og projekter fra hele Norden.

Vinderen af Nordisk Råds miljøpris 2024 offentliggøres til efteråret, og vinderen modtager prisen i forbindelse med Nordisk Råds session i Reykjavik.

Med prisen følger statuetten »Nordlys« og 300.000 danske kroner.

Alt er udlejet

Pinguaraq-byggeriet er det første projekt i Grønland, der er certificeret som et bæredygtigt byggeri efter DGNB-ordningen - en forkortelse for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.

Det er, som navnet antyder, oprindeligt en tysk ordning, der understøtter FN’s 17 verdensmål, fordi den vægter områder som miljø, økonomi og sociale forhold i lige høj grad.

DGNB er i dag er internationalt anerkendt ordning med tilpasninger til europæiske standarder og lokale byggeskikke. Byggeriet på Pinguaraq deltager i en særlig kategori af certificeringen, tilpasset grønlandske forhold som energibehov, tilgængelighed, uderum og klima.

Iserit er lykkedes med et byggeri, der går foran og sætter et eksempel på Grønland. Nordisk Råds nominering

Sammen med boligselskabets målsætning om kostægte huslejer har de forskellige elementer i DGNB-ordningen indflydelse på huslejen; for eksempel resulterer en optimal isolering i et energibehov, der er 50 procent mindre end bygningsreglementets krav.

– Hvad er Iserits erfaringer med varmeregningen?

– En af vore kolleger bor i Pinguaraq, og han oplever en væsentlig lavere varmeregning end i sin gamle lejlighed. Det får os til at tro, at vi er slået ind på den rigtige vej, men vi skal have varmeregnskab for et par år, før vi kan sætte kroner og øre på besparelsen, siger Torben Kortegaard.

Huslejen i de nye lejligheder på Pinguaraq er væsentligt højere end i de ældre boliger i Iserits boligpulje, men højere husleje og lavere varmeregninger er en fordel for lejerne med de lavere indtægter, fordi den aktuelle lovgivning kun yder boligsikring til huslejen, ikke til varmeregningen.

– Vi har udlejet alle 48 boliger. Sammenlignet med huslejen på det private boligmarked er det stadig billigere at bo til leje i Pinguaraq, så vi har ramt en niche i markedet, hvor der er stor efterspørgsel efter en bolig, siger Torben Kortegaard.

Som ringe i vandet

Firmaet Leif Hansens bygherrerådgivning Nuuk ApS har tilpasset DGNB-ordning til Grønland i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri i Danmark.

Andre rådgivningsfirmaer i bygge- og anlægsbranchen er i dag opmærksom på certificeringen efter DGNB-modellen tilpasset de særlige grønlandske vilkår, og på det politiske plan bliver der også rykket i denne tid. Grønland har netop tiltrådt Paris-aftalen, og selvstyret har lagt »National strategi for bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen« i offentlig høring til 27. august.

Bygge- og anlægsbranchen og den eksisterende bygningsmasse udgør op mod 40 procent af den globale CO2-udledning. Branchen udgør derfor et centralt element i bestræbelserne for at minimere den globale udledning og løse klimaudfordringerne, og Naalakkersuisut anerkender behovet for konkret handling. Departementet for boliger og infrastruktur deltager i samarbejdet om udviklingen af DGNB-ordningen tilpasset landets forhold, og Selvstyrets fremtidige byggerier skal opføres efter anbefalingerne i en tilpasset DGNB-standard.