Valgkampens hotte tema

Der er under et halvt år til Inatsisartut-valget, og det er let at gætte sig til dét emne, der vil dominere valgkampen: Livsvilkårene.

Politikerne er allerede i gang med at køre skytset i stilling, og det fylder flere og flere af debatterne på Efterårssamlingen. Således også under spørgetimen med koalitionens kassemester, naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S).

Her gik Naleraqs Hartmann Heilmann verbalt til angreb med et udsagn om, at det i yderdistrikterne kan koste mange gange mere at forsyne sig med fødevarer i butikkerne end i Nuuks velforsynede kølediske:

- Hvorfor skal der være så forskellige livsvilkår? Skal det fortsætte på den måde, lød det fra Hartmann Heilmann.

Her tjener de mest

I forvejen er også indkomster ujævnt fordelt i landet. En dugfrisk opgørelse fra Grønlands Statistik viser, at en person bosat i en by har en gennemsnitlig personlig indkomst før skat på 302.000 kr. Mens indkomsten for en bygdeborger udgør 211.000 kr. I det tal indgår dog ikke en vis selvforsyningsøkonomi.

Byerne imellem er der også meget store indkomstforskelle. Den gennemsnitlige indkomst i Nuuk-distrikt var i 2023 363.000 kroner, hvilket er 20 procent højere end i Sisimiut-distrikt med landets næsthøjeste indkomstniveau. I Maniitsoq var den på 270.000, Kangaatsiaq 209.000 kr., Tasiilaq 245.000 kr., Ilulissat 297.000 kr. og Uummannaq 247.000 kr.

Kangerlussuaq er i øvrigt dét sted med landets højeste indkomst, nemlig 371.000 kr.

Under spørgetimen medgav Erik Jensen, at priserne kan være højere i yderdistrikterne end i de større byer. - Jeg har også rejst rundt på kysten, og jeg kender folks bekymringer. Derfor er vi også gået i gang med en undersøgelse på tværs af flere departementer, som skal belyse, hvilket grundlag der er for de højere priser. Vi skal have fundet en løsning, sagde Jensen.

Et svar, som ikke tilfredsstillede Hartmann Heilmann: - Det lyder altid, at man er i gang med en undersøgelse. Men der gøres ikke noget ved det, sagde han.

Flere penge på vej

Koalitionens modsvar er den varslede skattereform, som ifølge IA og Siumut vil sikre, at almindelige folk får en højere købekraft.

- Reformen vil gavne samfundet og forbedre befolkningens vilkår med op mod 300 millioner kroner samlet, anslog IA´s finansordfører Kristian Jeremiassen under spørgetimen.