Nedtællingen er i fuld gang. Der er under 2 uger til valget, og fronterne skærpes.Valgspækket syder.
Men er der en dark horse – et eller andet emne eller en kandidat, som kan
ændre dynamikken i valgkampen?
Sermitsiaqs debatvært, Arnaq Nielsen, følger valgkampen tæt og giver i AG
sit bud på de mest interessante eller skæve tendenser frem mod 11. marts, hvor
krydset skal sættes.
Over 200 kandidater kæmper om de 31 pladser i Inatsisartut, og Arnaq
Nielsen har blandt andet bemærket, at Jess G. Berthelsen fra SIK og Nikkulaat
Jeremiassen fra KNAPK er at finde på listen.
- Det er meget bemærkelsesværdigt,
at de to formænd stiller op. Jess G. Bertelsen kommer fra en forening med
tusindvis af medlemmer. Han har siddet på sin post i så mange år og er et meget
kendt ansigt, siger Arnaq Nielsen.
- Jeg hæfter mig også ved, at
flere influencere, heriblandt yngre kvinder med rigtigt mange følgere, stiller
op. De er dygtige til at kommunikere på Tik-Tok på en måde, som vi ikke så i
samme grad ved sidste valg i 2021. Generelt er det tydeligt, at partierne denne
gang er mere opmærksomme på at gøre sig lækre på videoer. Det bliver interessant
at se, hvilken effekt det kan have på vælgerne, tilføjer Arnaq Nielsen.
Skuffede
I sidste uges samtale med AG
fortalte Arnaq Nielsen, at DR-dokumentaren om kryolit-minen ramte valgkampen
som en bombe. I mellemtiden er den blevet trukket tilbage.
- Hvad betyder det for
kandidaterne og vælgerne?
- Det er mit indtryk, at mange er
skuffede over det. Som mediefolk ved vi godt, at der skal virkelig meget til,
før en dokumentar afpubliceres. Det er helt usædvanligt.
- Får emnet nu mindre betydning
i valgkampen?
- Der er så mange emner oppe at
vende, også andre vedrørende de økonomiske relationer mellem
Grønland og Danmark, svarer Arnaq, som vurderer, at dokumentaren ikke bare
bliver glemt.
- Det er muligt, at nogle i
Danmark tror, at nu er man bare videre. Men folk herhjemme taler i stedet om,
at Grønland har været med til at betale Danmarks velfærd, altså essensen af programmet. Nogle er nok nedslåede over, at programmet er trukket tilbage. Men
modsat har det været med til at oplyse yngre generationer om emnet. Der er
kommet en styrket bevidsthed ud af det – at Grønland ikke bare har været en
udgift for Danmark. Den viden giver mere power.
- Så kan det stadig få
indflydelse på valgkampen?
- Nogle af partierne vælger at
fokusere en del på det her. Alle partier er enige om, at Grønland skal have
mere plads og mere ud af at være en del af Rigsfællesskabet.
Kønskamp
Kvindernes Internationale Kampdag nærmer
sig. Det er tre dage før valget. I den forbindelse spørger vi også Arnaq
Nielsen om ligestilling – om de forskellige køn og deres repræsentation i
politik. Ifølge loven, vedtaget af Inatsisartut, skal der sikres lige
rettigheder og muligheder uanset køn,
I det afgående Inatsisartut er der
21 mænd og 10 kvinder.
I Naalakkersuisut er der 7 mænd og
3 kvinder.
Alle partilederne for de partier,
som i øjeblikket er repræsenteret i Inatsisartut, er mænd.
- Hvorfor er der denne
skævhed?
- Man kan ikke se bort fra den forklaring,
at en del udenbys politikere skal rejse langt for at sidde i Inatsisartut. Fra
Upernavik, Tasiilaq og så videre. De skal være mere væk fra deres familier, end
man ser i andre lande. Så det kan nok afholde nogle fra at kandidere.
- Går vælgerne op i ligestillingen?
- Nogle gør bestemt. Det bliver
derfor også spændende at se, om kvindelige influencere kommer til at gøre en
forskel. Ligestilling mellem kønnene i politik har været oppe at vende før, og
Inatsisartut har ændret arbejdsforholdene for at gøre det lettere for dem med
børn, tilføjer Arnaq Nielsen.
Hun har tjekket kønsfordelingen for kandidaterne og har
lavet en optælling, der viser, at ud af de 213 kandidater er 63 kvinder og 150
mænd. Hun har også sammenlignet med valget i 2021. Her var fordelingen: Ud af
189 kandidater var 56 kvinder og 133 mænd – og i 2018 var 73 ud af de 230
kandidater kvinder.
Afslappet og udfordrende
I valgkampens uge 3 har hun også hæftet
sig ved, at de store, mere diffuse emner som udenrigspolitik og relationen til
Danmark, er gledet mere i baggrunden til fordel for dagligdags emner:
- Det er blevet dyrere at leve
herhjemme. Folk går op i det. Men de spørger også sig selv, om politikerne kan
gøre noget for at ændre det? For en del af forklaringen på priserne er
udefrakommende faktorer.
- Jeg har også bemærket, at
tvungen pensionsopsparing stadig fylder meget. Det er virkelig noget, der optager
folk, tilføjer Arnaq.
I den forgangne uge har hun haft
travlt med sin nye valg-podcast. På skift inviterer hun partilederne på en gåtur,
hvor der tales om stort og småt – også emner, som normalt ikke er i fokus under
valgkampe.
Fire partiformænd var i ilden i
sidste uge:
- De siger, at de er glade for formen.
Den er mere nede på jorden. Men vi er også enige om, at man lige skal vænne sig
til det. Det er en ny måde, som ikke er set før, forklarer Arnaq.
Politikernes postive feedback har
givet hende troen på, at det er en god idé at afvige fra det klassiske mønster
for politiker-interviews. Det skaber en mere afslappet stemning og dermed også
andre spørgsmål og svar end de gængse.
- En udfordrende prøvelse – både for dem og mig. Men sjovt,
siger Arnaq Nielsen.
