Valg til Inatsisartut nærmer sig: Fokus på national identitet og Grønlands fremtid

Valgkampen til Inatsisartut er lige om hjørnet, men en dato er endnu ikke fastsat. Diskussionen om, hvad valgkampagnerne vil fokusere på, er allerede i gang, og ifølge Naja Paulsen, tidligere afdelingsleder ved Ilisimatusarfik for journalistik, kan man allerede se, hvilke emner der vil dominere debatten under valgkampen.

Offentliggjort

Hvilke emner, vil der være fokus på under valgkampen til Inatsisartut?

- Debatten er allerede i gang, vurderer Naja Paulsen, tidligere afdelingsleder ved Ilisimatusarfik for journalistik.

Hun vurderer, at den grønlandske identitet, forholdet til USA og Danmark, samt Grønlands fremtidige status vil være centrale temaer. 

Den aggressive tone fra USA skaber uro. Netop derfor er ønsket om at værne om egen identitet stærkere end nogensinde og vil være i fokus op til valget.

Under den sidste valgkamp var temaerne Kuannersuit, de nye lufthavne og fiskeriet. Denne gang bliver det uundgåeligt at fokus bliver på, hvordan vi kommer videre som et folk.

 -Og den debat kører allerede, forklarer hun og fortsætter:

- Det bliver interessant at se, hvilke politikere der kan levere de mest fornuftige og realistiske bud på fremtidige indsats og nye mål.

Formanden for Naalakkersuisut afventer det rette tidspunkt

Formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), står med ansvaret for at fastsætte valgdatoen. 

Han understreger vigtigheden af at træffe en velovervejet beslutning:

- Det er vigtigt at handle fornuftigt og undgå panik i den situation, Grønland står i lige nu. Samtidig skal vi sikre, at vi holder sammen i disse dage, siger Múte B. Egede.

- Det spiller en stor rolle i min vurdering for at vælge en dato til valget, slutter Formanden for Naalakkersuisut.

Inatsisartuts anden del af efterårsmøde starter mandag den. 3. februar.

Valget til Inatsisartut skal senest være afholdt 6. april 2025.

Powered by Labrador CMS