Valganalyse: Valgkamp i krigens skygge

Den amerikanske præsident Joe Biden har sagt det isnende koldt: verden har ikke været tættere på en atomkrig siden Cuba-krisen. Fronterne mellem Vesten og Rusland eskalerer med foruroligende hast.

Verden holder vejret: Vil Putin inddrage taktiske atomvåben i bestræbelserne på at få militærsucces i Ukraine og dermed kaste Vesten ud i en situation, der vil medføre en lige så ufattelig gengældelse, sådan som EU har meldt ud. Nemlig udslettelse af den russiske hær – dog ikke med atomvåben.

Grønland og hele verden befinder sig i en tid, som kan blive skæbnevanger.

Nato eller ikke Nato

Det er med det dramatiske og historiske baggrundstæppe, der også føres valgkamp til Folketinget.

- Det er usædvanligt. Grønlands egen rolle i Vestens sikkerheds- og forsvarspolitik er normalt ikke et tema, der fylder i valgkampe. Men denne gang slår debatten ud i lys lue, siger Christian Schultz-Lorentzen, politisk kommentator og chefredaktør for avisen AG, og fortsætter:

- Mest markant ser vi det mellem de to koalitionspartier, der er vildt uenige om NATOs rolle i Grønland. IA’s folketingsmedlem Aaja Chemnitz ønsker ikke NATO-soldater i Grønland, mens Markus E. Olsen, folketingskandidat for Siumut, opfordrer til et selvstændigt NATO-medlemskab.

Geopolitik er rykket ind i valgkampen

Christian Schultz-Lorentzen påpeger at det er et sjældent værdi- og holdningsspørgsmål i en valgkamp, fordi det involverer stillingtagen til Grønlands geopolitiske position i en tid, hvor Vesten rykker sammen mod en aktuel trussel, der måske aldrig har været mere alarmerende.

- Siumut og IA ønsker begge at bibeholde Grønland så neutralt som muligt. Men der er forskel - både i praksis, identitetsmæssigt og i signalværdien til omverdenen - om Grønland skal være et selvstændigt NATO-land eller under Danmarks paraply. Det er et vitaminfyldt spørgsmål til vælgerne at tage stilling til, fordi det samtidig rammer ned i en global krisestiuation, siger Christian Schultz-Lorentzen.

Sundhedsvæsenet står højt på listen

Han hæfter sig ved Atassuts forslag om forhøjelse af bloktilskuddet og føre sundhedsområdet tilbage som dansk ansvarsområde som et andet markant nedslagspunkt i valgdebatten.

- Synspunkter, der for få år siden var så politisk ukorrekte, at de nærmest kun blev hvisket, fordi de ikke harmonerede med løsrivelse og selvstændighed. Men også her presser en anden virkelighed sig på. Grønlands fremtidige, økonomiske udfordringer er voldsomme, og det har fået mere markante holdninger i spil.

- Det er i hvert fald politiske synspunkter, der ikke har været hverdagskost, og som skaber kærkommen kant i en valgkamp. Det er når meninger brydes, vi alle bliver klogere, slutter den politiske kommentator.