Vælgerne spørger: Hvem vil hjælpe familierne i stedet for at anbringe børnene?

SIK’s lokalafdeling i Nuuk inviterede til vælgermøde i Katuaq i sidste uge for at høre mere om, hvordan kandidaterne har tænkt sig at løfte forholdene for arbejdstagerne. Vælgerne ønskede også at få svar på, hvordan kommunen vil hjælpe udsatte familier

NSIPs vælgermøde i Katuaq til kommunalvalget 2025
Borgerne i Nuuk ønsker at høre politikerne om deres visioner for at hjælpe familier i stedet for at fjerne børn fra hjemmet under NSIPs vælgermøde til kommunalvalget. Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
Offentliggjort

Borgerne i landets rigeste kommune var inviteret indenfor i Katuaqs lille sal til vælgermøde til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq onsdag i sidste uge. Her ønskede SIK’s lokalafdeling NSIP, at høre mere om kandidaternes visioner for at servicere og løfte arbejdstagernes og SIK-medlemmernes forhold, hvis de vælges ind i kommunalbestyrelsen.

NSIP havde en interesse i at høre, hvad kandidaterne vil gøre for, at arbejdstagerne får flere penge mellem hænderne i en tid, hvor priserne stiger på leveomkostninger og fødevarer, mens kommunen får overskud fra højere skatteindtægter.

Borgerne i landets rigeste kommune var inviteret indenfor i Katuaqs lille sal til vælgermøde til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq onsdag i sidste uge. Her ønskede SIK’s lokalafdeling NSIP, at høre mere om kandidaternes visioner for at servicere og løfte arbejdstagernes og SIK-medlemmernes forhold, hvis de vælges ind i kommunalbestyrelsen.

NSIP havde en interesse i at høre, hvad kandidaterne vil gøre for, at arbejdstagerne får flere penge mellem hænderne i en tid, hvor priserne stiger på leveomkostninger og fødevarer, mens kommunen får overskud fra højere skatteindtægter.

- Vores leveomkostninger og priser på varer stiger og stiger. Kommunens årsregnskab for 2023 viser at skatteindtægterne var højere end budgetteret. Hvad kan Kommuneqarfik Sermersooq gøre for at sikre arbejdstagerne flere penge mellem hænderne? NSIP vil gerne vide, hvilken politisk ambition I har for at ændre kommuneskatten? lød det blandt andet fra lokalformand i NSIP, Sofie Svendsen. Kommuneqarfik Sermersooq har meldt ud, at årsregnskabet for 2023 viser et overskud på 241 millioner kroner grundet højere indtægter fra skatter og afgifter.

Skatteprocenten til debat

I flere år har skatteprocenten i Kommuneqarfik Sermersooq ligget på 26 procent, og det har Inuit Ataqatigiit ikke tænkt sig at ændre ved.

- Selvom vi ikke vil ændre skatteprocenten, så har vi gjort tiltag for at lempe leveomkostningerne. Vi har sat priserne ned på busbilletter, og det er gratis for børn, unge og ældre at køre bus og halv pris for studerende. Vi vil lave tiltag for at sænke satserne på andre områder i henhold til aftalen om Nuuk 2035-strategien, som et bredt flertal har godkendt, sagde borgmester Avaaraq Olsen (IA).

Demokraatits kandidat var klar til at tale om, hvordan skatteprocenten kan ændres, men til gavn for ældre.

- Hvis der skal laves ændringer i skatteprocenten, skal der tages hensyn til ældre samt førtidspensionister. Vi skal huske på, at ældre er dem, som har slidt og båret byrden under landets udvikling, så vi bør stå sammen om, at de ældre og førtidspensionister får det bedre, sagde Edvard Geisler (D).

Fra Siumuts Dorthe-Marie Mogensen-Fontain lød det:

- Siumut holder fast i skatteprocenten på 26 procent, og i forhold til skattereformen til 360 millioner kroner, så er der forbedringer til laveste- og mellemindkomster, som vi i Siumut var med til at gennemføre, det vil arbejdstagerne kunne mærke til.

Både Atassut og Naleraq sagde, at de gerne vil arbejde for at sænke skatten:

- Vi vil fjerne fradragsordningerne og indføre en flat-tax på 30 procent, sagde Nikolaj Rosing.

Aputsiaq Inuk Petersen fra Naleraq sagde ikke noget konkret om, hvor meget skatteprocenten kan lempes, men at partiet arbejder på det.

- Naleraq arbejder for at sænke skatteprocenten, og det kan man opnå ved at tilpasse forholdene til grønlandske forhold og fjerne den unødige administration, siger Aputsiaq Inuk Petersen (N), der ikke kan acceptere stigende leveomkostninger og lønninger, der ikke følger med.

Anbringelser af børn

De fremmødte var også optaget af at høre om, hvordan kandidaterne vil løse problemer i forhold til anbringelser af børn uden for hjemmet.

- Næsten 1.000 børn er anbragt udenfor hjemmet. Børn i sig selv er ikke problemet, det er forældrene der er og har problemerne. Vi hører for eksempel, at et barn, der anbringes i en privat daginstitution, kan koste vores kommunekasse op imod 100.000 kroner om måneden. Selvom det grundlæggende problem måske har været, at forældrene er kommet bagud i huslejen med 20.000 kroner. Vi kan ikke acceptere det i vores samfundsstruktur, at sådan noget foregår, hvor man ødelægger en familie. Hvem vil arbejde for at ændre måden familierne hjælpes i forhold til lovgivningen, så man ikke bare anbringer et barn udenfor hjemmet? spurgte Klaus Frederiksen, som var den første af ti, der spurgte ind til problemstillinger i forhold til anbragte børn og unge.

Efterværn

En bekymret plejemor efterlyste hjælp til et tidligere plejebarn, der nu er fyldt 18 år. Ifølge plejemoderen, der har påtaget sig at hjælpe den unge som er i et misbrug, så mangler der efterværn. En ung kvinde oplevede, at hendes forældre ikke havde fået hjælp fra kommunen, selvom de i sin tid kontaktede kommunen for at bede om hjælp. Hun blev i stedet anbragt udenfor hjemmet, og forældrene kæmper stadig med de samme problemer.

Flere andre borgere spurgte ind til politikernes visioner for, hvordan de rent faktisk vil hjælpe familier og ikke bare anbringe deres børn udenfor hjemmet.

- Klaus Frederiksen; du påpeger noget rigtigt, hvornår er det vi skal begynde at arbejde for at samle børnefamilierne. Undersøgelser har jo vist, at børn der vender hjem igen efter en anbringelse, oplever at deres familier står i samme sociale problemer. Vi skal selvfølgelig følge loven, når der er sket misbrug af børn eller børn har været udsat for kriminelle handlinger. Men I kan regne med, at Siumut vil arbejde for at samle familierne, ud fra loven om støtte til familier og børn, sagde Martha Abelsen (S).

Anbringelsestallet skal ned

Demokraatit vil arbejde for at nedbringe antallet af anbragte børn.

- Vi vil sikre psykisk førstehjælp til børn, og sikre hjælp og støtte til familier. Det kan ikke passe, at så mange børn skal anbringes udenfor hjemmet. Vi har så mange muligheder i dag, at vi kan ændre socialloven, og i samarbejde med foreninger nedbringes antallet af anbringelser af børn uden for hjemmet, sagde Elias Nielsen (D).

Atassut mener, at andre familiemedlemmer skal spørges, om de kan overtage opdragelsen af et barn.

- Vi har brug for at anvende behandlingsstederne i forhold til at behandle misbrug. De unge som er fyldt 18 år, og som har brug for hjælp, fordi de også har oplevet noget traumatisk under deres opvækst, skal tilbydes efterværn i overgangen til uddannelse eller i forhold til at komme ind i arbejdsmarkedet. Vi bør være bedre til at bruge de nærmeste familier, som fastre, onkler, mostre eller bedsteforældre, når forældrene ikke magter deres barn. Børn har brug for deres familier, vi skal være bedre til at spørge familiemedlemmerne, om de kan tage ansvaret for at opdrage børnene, og sikre psykisk hjælp, og det vil vi samarbejde om for at sikre børnene bedre fremtid, sagde Nikolaj Rosing.

Alternative løsninger Fra IA’s Inger Olsvig Brandt lød det, at man ville indføre et one-door princip, så service varetages et sted fra, mens Naleraq mente, at kurser blandt andet skal hjælpe forældrene med at varetage ansvaret for deres børn.

- Der er lavet en børnefamiliepolitik for de næste 10 år, som handler om at styrke familierne gennem prævention, og med at sikre at servicere familier som en helhed. Vi ønsker at indføre et one-door princip, hvor al service varetages et sted fra. Vi har et efterværn og ungecenter og indført mentorordning for unge, så vi er nødt til at se på familien som en helhed, når vi laver indsatser, sagde Inger Olsvig Brandt (IA).

- 100.000 kroner om måneden for at have et barn anbragt udenfor hjemmet er mange penge. Jeg vil være med til at finde andre løsninger, hvor vi baner vejen for, at de svage forældre kan få kursus til at kunne opdrage deres børn, siger Silas Simonsen fra Naleraq.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS