Borgerne i landets rigeste kommune var inviteret indenfor i Katuaqs lille sal til
vælgermøde til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq onsdag i sidste uge. Her ønskede SIK’s lokalafdeling NSIP, at høre mere om kandidaternes visioner for at servicere og
løfte arbejdstagernes og SIK-medlemmernes forhold, hvis de vælges ind i kommunalbestyrelsen.
NSIP havde en
interesse i at høre, hvad kandidaterne vil gøre for, at arbejdstagerne får
flere penge mellem hænderne i en tid, hvor priserne stiger på leveomkostninger
og fødevarer, mens kommunen får overskud fra højere skatteindtægter.
Borgerne i landets rigeste kommune var inviteret indenfor i Katuaqs lille sal til
vælgermøde til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq onsdag i sidste uge. Her ønskede SIK’s lokalafdeling NSIP, at høre mere om kandidaternes visioner for at servicere og
løfte arbejdstagernes og SIK-medlemmernes forhold, hvis de vælges ind i kommunalbestyrelsen.
NSIP havde en
interesse i at høre, hvad kandidaterne vil gøre for, at arbejdstagerne får
flere penge mellem hænderne i en tid, hvor priserne stiger på leveomkostninger
og fødevarer, mens kommunen får overskud fra højere skatteindtægter.
- Vores leveomkostninger og priser
på varer stiger og stiger. Kommunens årsregnskab
for 2023 viser at skatteindtægterne var højere end budgetteret. Hvad kan
Kommuneqarfik Sermersooq gøre for at sikre arbejdstagerne flere penge mellem
hænderne? NSIP vil gerne vide, hvilken politisk ambition I har for at ændre
kommuneskatten? lød det blandt andet fra lokalformand
i NSIP, Sofie Svendsen. Kommuneqarfik Sermersooq har meldt ud, at årsregnskabet
for 2023 viser et overskud på 241 millioner kroner grundet højere indtægter fra
skatter og afgifter.
Skatteprocenten til debat
I flere år har skatteprocenten i Kommuneqarfik
Sermersooq ligget på 26 procent, og det har
Inuit Ataqatigiit ikke tænkt sig at ændre ved.
- Selvom vi ikke vil ændre
skatteprocenten, så har vi gjort tiltag for at lempe leveomkostningerne. Vi har
sat priserne ned på busbilletter, og det er gratis for børn, unge og ældre at
køre bus og halv pris for studerende. Vi vil lave tiltag for at sænke satserne
på andre områder i henhold til aftalen om Nuuk 2035-strategien, som et bredt
flertal har godkendt, sagde borgmester Avaaraq
Olsen (IA).
Demokraatits kandidat var
klar til at tale om, hvordan skatteprocenten kan ændres, men til gavn for
ældre.
- Hvis der skal laves ændringer i
skatteprocenten, skal der tages hensyn til ældre
samt førtidspensionister. Vi skal huske på, at ældre er dem, som har slidt og
båret byrden under landets udvikling, så vi bør stå sammen om, at de ældre og
førtidspensionister får det bedre, sagde Edvard
Geisler (D).
Fra Siumuts Dorthe-Marie Mogensen-Fontain lød det:
- Siumut holder fast i
skatteprocenten på 26 procent, og i forhold til skattereformen til 360
millioner kroner, så er der forbedringer til laveste- og mellemindkomster, som
vi i Siumut var med til at gennemføre, det vil arbejdstagerne kunne mærke til.
Både Atassut og Naleraq sagde, at de gerne vil
arbejde for at sænke skatten:
- Vi vil fjerne fradragsordningerne
og indføre en flat-tax på 30 procent, sagde
Nikolaj Rosing.
Aputsiaq Inuk Petersen fra Naleraq sagde ikke noget konkret om, hvor meget
skatteprocenten kan lempes, men at partiet arbejder på det.
- Naleraq arbejder for at sænke
skatteprocenten, og det kan man opnå ved at tilpasse forholdene til grønlandske
forhold og fjerne den unødige administration, siger Aputsiaq Inuk Petersen (N),
der ikke kan acceptere stigende leveomkostninger og lønninger, der ikke følger
med.
Anbringelser
af børn
De fremmødte var også optaget af at høre om, hvordan
kandidaterne vil løse problemer i forhold til anbringelser af børn uden for
hjemmet.
- Næsten 1.000 børn er anbragt
udenfor hjemmet. Børn i sig selv er ikke problemet, det er forældrene der er og
har problemerne. Vi hører for eksempel, at et barn, der anbringes i en privat
daginstitution, kan koste vores kommunekasse op imod 100.000 kroner om måneden.
Selvom det grundlæggende problem måske har været, at forældrene er kommet bagud
i huslejen med 20.000 kroner. Vi kan ikke acceptere det i vores
samfundsstruktur, at sådan noget foregår, hvor man ødelægger en familie. Hvem
vil arbejde for at ændre måden familierne hjælpes i forhold til lovgivningen,
så man ikke bare anbringer et barn udenfor hjemmet? spurgte Klaus Frederiksen, som var den første af ti, der spurgte ind til
problemstillinger i forhold til anbragte børn og unge.
Efterværn
En bekymret plejemor efterlyste
hjælp til et tidligere plejebarn, der nu er fyldt 18 år. Ifølge plejemoderen, der har påtaget sig at hjælpe den
unge som er i et misbrug, så mangler der efterværn. En ung kvinde oplevede, at hendes forældre ikke havde fået hjælp fra kommunen, selvom de i sin tid
kontaktede kommunen for at bede om hjælp. Hun blev i stedet
anbragt udenfor hjemmet, og forældrene kæmper stadig med
de samme problemer.
Flere andre borgere spurgte
ind til politikernes visioner for,
hvordan de rent faktisk vil hjælpe familier og ikke bare anbringe deres børn
udenfor hjemmet.
- Klaus
Frederiksen; du påpeger noget rigtigt, hvornår er det vi
skal begynde at arbejde for at samle børnefamilierne. Undersøgelser har jo vist,
at børn der vender hjem igen efter en anbringelse, oplever at deres familier
står i samme sociale problemer. Vi skal selvfølgelig følge loven, når der er
sket misbrug af børn eller børn har været udsat for kriminelle handlinger. Men I kan regne med, at Siumut vil arbejde for at samle
familierne, ud fra loven om støtte til familier og børn, sagde Martha Abelsen (S).
Anbringelsestallet skal
ned
Demokraatit vil arbejde
for at nedbringe antallet af anbragte børn.
- Vi vil sikre psykisk førstehjælp
til børn, og sikre hjælp og støtte til familier. Det kan ikke passe, at så
mange børn skal anbringes udenfor hjemmet. Vi har så mange muligheder i dag, at
vi kan ændre socialloven, og i samarbejde med foreninger nedbringes antallet af
anbringelser af børn uden for hjemmet, sagde Elias
Nielsen (D).
Atassut mener, at andre familiemedlemmer skal
spørges, om de kan overtage opdragelsen af et
barn.
- Vi har brug for at anvende
behandlingsstederne i forhold til at behandle misbrug. De
unge som er fyldt 18 år, og som har brug
for hjælp, fordi de også har oplevet noget traumatisk under deres opvækst, skal tilbydes efterværn i overgangen til uddannelse
eller i forhold til at komme ind i arbejdsmarkedet. Vi
bør være bedre til at bruge de nærmeste familier, som fastre,
onkler, mostre eller bedsteforældre, når
forældrene ikke magter deres barn. Børn har brug for deres familier, vi skal
være bedre til at spørge familiemedlemmerne, om
de kan tage ansvaret for at opdrage børnene, og sikre psykisk hjælp, og det vil
vi samarbejde om for at sikre børnene bedre fremtid, sagde
Nikolaj Rosing.
Alternative løsninger
Fra IA’s Inger Olsvig Brandt lød det, at man ville
indføre et one-door princip, så service varetages et sted fra, mens Naleraq
mente, at kurser blandt andet skal hjælpe forældrene med at varetage ansvaret
for deres børn.
- Der er lavet en
børnefamiliepolitik for de næste 10 år, som handler om at styrke familierne
gennem prævention, og med at sikre at servicere
familier som en helhed. Vi ønsker at indføre et one-door princip, hvor al service varetages et sted
fra. Vi har et efterværn og ungecenter og
indført mentorordning for unge, så vi er nødt til at se på familien som en
helhed, når vi laver indsatser, sagde Inger
Olsvig Brandt (IA).
- 100.000 kroner om måneden for at
have et barn anbragt udenfor hjemmet er mange penge. Jeg
vil være med til at finde andre løsninger, hvor vi baner vejen for, at de svage
forældre kan få kursus til at kunne opdrage deres børn, siger Silas Simonsen
fra Naleraq.
