DETAILHANDLEN

 Vådservietter skal i skraldespanden – ikke i toilettet

Mange vådservietter indeholder plastik, der er svært nedbrydeligt i naturen. Detailhandlen opfordrer til korrekt bortskaffelse af vådservietter

Forskerne indsamlede 26 forskellige vådserviet-produkter fra 16 forskellige mærker. Størstedelen indeholdt PET (polyethylenterephthalat) og PP (polypropylen) der også anvendes til vandflasker. Kun 3 produkter indeholdt primært cellulose (bambus), men to af dem indeholdt formentlig også en plastik-coating, skriver forskerne
Offentliggjort

Forskere fra Aarhus Universitet og DTU besøgte sidste efterår Pisiffik, Pilersuisoq og Brugseni for at se nærmere på de vådservietter, der sælges i landet.

Vådservietter udgør nemlig langt hovedparten af det samlede massebidrag af plastik fra spildevand til havet. 

Forskere fra Aarhus Universitet og DTU besøgte sidste efterår Pisiffik, Pilersuisoq og Brugseni for at se nærmere på de vådservietter, der sælges i landet.

Vådservietter udgør nemlig langt hovedparten af det samlede massebidrag af plastik fra spildevand til havet. 

I Pisiffik siger marketings-, kommunikations- og CSR-chef Tina Hansen, at de gerne ser nærmere på sortimentet og mulighederne, og at de også er klar på at gå med i en fælles adfærdskampagne for korrekt bortskaffelse af vådservietter.

Kun ét produkt var bionedbrydeligt 

Forskere indsamlede i den forbindelse 26 forskellige produkter af vådservietter og ud af de mange forskellige pakker, fandt de kun tre produkter, som indeholdt cellulose (bambus) og som de ikke kunne detektere plastik i.

– Ud af disse tre var der kun én Lotus Sanitary Natural Fibers, som vi oplevede, at vi ret let kunne rive i stykker, og derfor formoder vi, at den har en langt større bionedbrydelighed end de to andre typer, fortæller seniorforsker ved Ecoscience ved Aarhus Universitet, Lis Bach, der dog samtidig påpeger, at selvom man eventuelt regulerer handlen mod kun bionedbrydelige cellulose produkter, så er vådservietter behandlet med kemi for at kunne opretholde fugtigheden, uden at produktet rådner i pakken. Denne kemi varierer fra produkt til produkt, og det er tvivlsomt, om de er sundt for miljøet i større mængder. 

Parat til adfærdskampagne 

I Pisiffik siger marketings-, kommunikations- og CSR-chef Tina Hansen, at de gerne ser nærmere på sortimentet og mulighederne, og at de også er klar på at gå med i en fælles adfærdskampagne for korrekt bortskaffelse af vådservietter. 

– Vi ser gerne en fælles indsats for at øge opmærksomheden omkring korrekt bortskaffelse af vådservietter og vi kigger allerede nu selv på, hvordan vi bedst muligt informerer vores kunder. Vi vurderer løbende vores sortiment og mulighederne, men udmelder ikke på nuværende tidspunkt vores varianter. Samtidig anser vi affaldshåndtering som en lige så vigtig del af miljøbeskyttelsen, og det er et område, vi ønsker at styrke endnu mere i fremtiden. 

Tydelige mærkninger 

Hos Brugseni lyder svaret, at de har et stort udbud af vådservietter, så kunder og medlemmer kan foretage et bevidst valg. 

– Flere af disse varianter er lavet i nedbrydeligt materiale. Vi har for eksempel forskellige varianter fra Nivea og Libero, som tydeligt har mærket emballagen med, at de er nedbrydelige i naturen. Jeg er dog ikke klar over om det er en af de varianter, forskergruppen henviser til, eller om de lever op til de kriterier, de har undersøgt markedet ud fra, siger marketings- og kommunikationschef Benny Reffeldt Otte og fortsætter:

– De varianter, vi har i vores sortiment, som ikke er nedbrydelige, har en tilsvarende tydelig mærkning af dette på emballagen. Så det er også muligt som forbruger at forholde sig til dette direkte ved købet.

Forbrugerinformation

 Ifølge Benny Reffeldt Otte kan det godt tænkes, at de vil planlægge mere forbrugerinformation i fremtiden: 

– Det kan sagtens tænkes, at vi vil planlægge mere forbrugerinformation om dette i fremtiden, og at vi yderligere vil målrette vores sortiment inden for området. I øvrigt giver vi alle medlemmer af Brugseni fri adgang til Samvirke i Brugseni app’en, som er et gratis digitalt magasin med generel forbrugerinformation. Vi bruger ofte citater fra disse udgivelser i vores markedsføring og derved inspirerer til, hvordan man gennem sine valg som forbruger kan gøre en forskel. 

Sermitsiaq har spurgt naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Lund, hvad han vil gøre for at mindste forureningen fra vådservietter til havmiljøet, men han er endnu ikke vendt tilbage med svar. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS