Forsvarsministeriet kan endnu ikke sige noget om, hvor eller hvad der skal investeres i.
Forsvarets vigtigste investeringer skal ske i Kangerlussuaq, fortæller repræsentant fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.Foto: Jesper Hansen
PoulKrarupFreelance Journalist
Offentliggjort
Det er især i Kangerlussuaq, at forsvaret skal investere i anlæg både landingsbane, nybyggeri og renovation, men på grund af de politiske forhandlinger er det endnu ikke besluttet, hvor meget eller i hvad, forsvaret skal investere.
Annonce
Det kom frem under en paneldebat torsdag formiddag på den store forsvarsmesse i Ballerup Super Arena.
Det var Henrik Sørensen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som talte om forsvarets anlæg i Grønland, men det var meget begrænset, hvad han konkret kunne sige om de kommende anlægsarbejder.
I et efterfølgende interview oplyste han, at det er politikerne, som skal bestemme, hvad der skal bygges, men at det er brugerne, som bestemmer udformningen inden for den ramme, som forsvaret får stillet til rådighed.
- Hvor mange penge vil forsvaret vil bruge på anlægsarbejder i Grønland?
- Det afhænger af de politiske forhandlinger dels i forligskredsen, dels mellem regeringen og Naalakkersuisut, så det kan jeg ikke udtale mig om.
DEN ARKTISKE KAPACITET
Kapaciteter og initiativer
Varslingsradar på Færøerne (390 mio. kr.)
Langtrækkende overvågningsdroner (750 mio. kr.)
Satellitovervågning (85 mio. kr.)
Jordstation (40 mio. kr.)
Satellitkommunikation (drift)
Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)
Mindre droner til brug på skibe (60 mio. kr.)
Styrket analysekapacitet (20 mio. kr.)
Klassificeret taktisk kommunikation (40 mio. kr.)
Ny Forsvarsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)
Øvelsesaktivitet (35 mio. kr.)
Kompetencepulje på satellitområdet (10 mio. kr.)
Forbindelsesofficerer (drift)
Samarbejde med institutioner i Grønland (drift)
Anskaffelser for ca. 1,5 mia. kr. og afledte driftsudgifter for ca. 300 mio. kr. årligt.
Kilde: Forsvarsministeriet
OBS: Siden er de langtrækkende droner sparet væk, fordi de blev for dyre. Det er imidlertid nu ved at være en løsning på vej. Desuden er basisuddannelsen startet i Kangerlussuaq.
- Hvor er de vigtigste anlægsinvesteringer?
- Det er i Kangerlussuaq, men det er endnu ikke besluttet i hvilket omfang, eller hvad der skal investeres i. Det kommer an på de politiske forhandlinger.
Havnen og veje i Kangerlussuaq
- Men hvor ligger din prioritering?
- Først og fremmest skal vi have sikret den lokale infrastruktur i Kangerlussuaq. Det vil sige havnen og vejen ned til havnen. Når vi skal investere massivt i Kangerlussuaq, så er vores første prioritet, at vi kan få byggematerialer frem til det anlægsarbejde, som vi beslutter at gennemføre.
- Vil I fortsat bruge de gamle amerikanske bygninger i Kangerlussuaq?
- Det afhænger af vores behov. Hvorvidt vi vil bruge de gamle amerikanske bygninger kommer an på, hvilke muligheder vi får. Vi bruger allerede nogle af bygningerne til indkvartering og den Arktiske Basisuddannelse med videre. Hvad de øvrige bygninger skal bruges til, er ikke besluttet endnu.
- Vil forsvaret være med til at udbygge havnen i Kangerlussuaq?
- Hvis vi vurderer, at det er det, der skal til for, at vi kan få byggematerialer op med skib, så vil vi være med til at understøtte en udbygning af havnefaciliteterne, siger Henrik Sørensen.
- Er der andre steder i Grønland, som I har fokus på?
- Vi arbejder på nye faciliteter på Station Nord, men også det og andre projekter afhænger af de politiske forhandlinger.
Maritime radarer på Vestkysten
- Har I planer om radar på kysten?
- Der er de planer, som er meldt ud i rammen af den Arktiske Kapacitetspakke, men hvor og hvornår kan vi ikke sige endnu.
- Er det på vestkysten eller østkysten?
- Det er maritime radarer jævnfør den Arktiske Kapacitetspakke, som heri er tiltænkt på vestkysten. Men hvor mange og hvor de skal placeres, kan jeg ikke sige noget om endnu.
- Der er også andre overvågningssystemer, der er i spil. Både satellitter og droner men det er et militært operativ, som skal afgøre det valg og den udvikling, tilføjer Henrik Sørensen.
Samarbejde med Grønland
- Som sagt ved vi ikke hvornår og hvad der kommer, men vi ved, at det kommer.
- Derfor er vi i gang med at undersøge, hvordan vi kan samarbejde med lokale myndigheder og det lokale erhvervsliv og lokalbefolkningen, når planerne skal realiseres.
- Det er meget vigtigt for os, at det grønlandske samfund er med til at udforme de løsninger, vi planlægger. Det er vores ambition at afsøge mulighederne for ’dual use’ løsninger, som både samfundet og forsvaret kan bruge, siger Henrik Sørensen fra Forsvarsministeriet.