Utilfredse lejere melder kommune og boligselskab til politiet

I Nuuk sidder en gruppe lejere og føler sig snydt af Kommuneqarfik Sermersooq og kommunens boligselskab Iserit.

Kommunen og boligselskabet har ifølge lejerne begået bedrageri ved ikke at oplyse om centrale forhold i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter på boliger.

Lejerne fik eksempelvis ikke at vide, at deres husleje ville stige med tre procent om året, og kommunen svarer ikke sammenhængende på, om huslejens størrelse overholder reglerne i lejeforordningen.

Der er tale om otte lejere, som har taget det drastiske skridt at anmelde kommunen og boligselskabet. Lejerne ønsker at være anonyme, men Sermitsiaq.AG kender deres identitet og har set de dokumenter, som lejerne har sendt til politiet sammen med anmeldelsen.

En del af boligsagen

Boligerne, som lejerne bor i, er en del af den såkaldte boligsag. Derfor ejes boligerne af et privat selskab, som har lejet boligerne ud til kommunen, der igen har fremlejet dem.

Det private selskab har betinget sig, at huslejen, kommunen betaler, skal stige med tre procent om året, og den stigning lægges også over på lejerne.

Lejerne mener altså, at kommunen og Iserit burde have oplyst om huslejestigningerne ved indgåelsen af lejekontrakterne.

- Der står intet i vores lejekontrakter eller boligtilbud omkring særlige bestemmelser, andet
end at vi skal være klar til at flytte i anden bolig, hvis kommunen finder det er nødvendigt, siger en talsmand for lejerne.

Tilskud sættes ned

Udover huslejestigninger på tre procent årligt har lejerne for nyligt fået at vide af en embedsmand, at kommunens tilskud til huslejen vil blive sat ned med mellem to og fire procent årligt i de kommende år.

Kommunens tilskud til huslejen i bebyggelsen udgør tæt på halvdelen af lejernes husleje, og når tilskuddet nedsættes, kan lejernes husleje altså stige yderligere. Det mener lejerne også, at de burde være blevet oplyst om.

Endnu en problematik er, at lejerne gennem længere tid forsøgt at få kommunen og boligselskabet til at indse, at kvadratmeterne på lejlighederne var forkerte. Lejligheder var opgjort til at være en del større, end de faktisk er.

Efter flere års tovtrækkeri er størrelsen på lejlighederne for nyligt blevet reguleret betydeligt ned, således at en lejlighed, der før stod til 141 kvadratmeter, nu er opgivet til 114 kvadratmeter. Det har dog ikke ført til ændringer i huslejen for lejerne. Det undrer lejerne en del, da det fremgår af lovgivningen, at boligens størrelse indgår i beregningen af husleje.

Ønsker en bredere undersøgelse af kommunen

Talsmanden for lejerne forklarer, at lejerne ikke har indbragt sagen for Boligklagenævnet, der normalt tager sig af klager vedrørende leje af bolig, fordi gruppen af lejere ønsker en bredere undersøgelse af kommunen og ikke kun af huslejen.

Det skyldes bland andet, at der er ydet offentlige lån til det private selskab, som har opført lejlighederne. For at få offentlige lån skal en række betingelser være opfyldt, og lejerne mener sagen bør undersøges nærmere:

- Vi undrer os over, hvilke interesser der er blevet tilgodeset - faktisk i alle de kontrakter vi har set, men vi undrer os mest af alt over, at kommunen fastholder disse aftaler.

Iserit ønsker ikke at kommentere

- Kommunen har fastholdt aftalen, som ikke overholder, hvad den har lovet fra start. Kommunen har lejet 1485 kvadratmeter, men kun 1136 kvadratmeter er godkendt til beboelse, siger talspersonen for anmelderne.

Iserits direktør Torben Kortegaard ønsker ikke at kommentere sagen. Han skriver i en mail, at Iserit A/S ikke kommenterer enkelte konkrete lejer-sager i medierne.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få en kommentar til sagen fra Kommuneqarfik Sermersooq.