USA vil fortsætte med at prioritere sikkerhedspolitik i Arktis

Amerikanere gik til valgurnerne tirsdag den 5. november, og hen over valgaftenen kom resultatet frem i The Associated Press (AP), at den republikanske og tidligere præsident Donald Trump vinder valget med 71 millioner af amerikanernes stemme, svarende til 51 procent af vælgerne og med 277 valgmandsstemmer, og at Kamala Harris taber med 66 millioner stemmer og 224 valgmandsstemmer (resultaterne er fra d. 6. november).

The Associated Press (AP) er den eneste organisation, der indsamler og verificerer valgresultater i alle byer og amter i hele USA, inklusive valg til den amerikanske præsident, Senatet og Repræsentanternes Hus og guvernører.

Inden valgaften viste forskellige vælgerundersøgelser og meningsmålinger et dødt løb mellem de to kandidater, som nærmest havde 50/50 chance for at vinde valget.

Sermitsiaq har spurgt Mira Kleist, der har boet i New York i 2018-2020 og arbejdet med oprindelige folks rettigheder i FN (i perioden, hvor Trump tilbød at købe Grønland) og inden da har arbejdet som diplomat for Naalakkersuisut med fokus på arktiske geopolitiske spørgsmål, herunder udsendt til Grønlands Repræsentation til EU, hvilken betydning valget i USA kan have for Grønland, og omvendt, hvorfor valget i USA er vigtigt for Grønland.

- Det er altid superinteressant med valg, og det der gør valget i USA interessant er, at det er så tæt. Det er jo helt ekstremt tæt, og det er svært at sige, hvem der vinder. Den ene dag kan det virke som om, at Trump vinder, og en anden dag kan det virke som om, at det er Harris der vinder, siger Mira Kleist, der fulgte med i præsidentvalget og debatterne gennem forskellige medier.

Hun ser frem til reaktionerne på resultatet

- Dét, der er spændende at se er, hvordan reaktionerne bliver på valgets udfald. Der er meget splittelse i USA, og derfor enormt spændende at følge med i.

- Vi ved ikke om vi kender resultaterne på onsdag, torsdag eller fredag, da der kan være anmodninger om gentælling i forskellige stater, og det kan også tage lang tid, siger Mira Kleist dagen før valget.

Hun er klimapolitisk rådgiver med fokus på Arktis for det internationale rådgivningsfirma Kaya Partners og arbejder med projekter i Grønland i forbindelse med den globale grønne omstilling.

Valget i USA er vigtigt for Grønland

Grønland har fået sin egen udenrigs- og sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi,hvor de priorioriterer samarbejdet mod vest og dermed er valget i USA vigtigt for naalakkersuisut, der skal finde deres rolle og kende deres allierede i forhold til internationalt samarbejde, vurderer Mira Kleist.

- Naalakkersuisut ønsker at have en større rolle i verdenssamfundet, det viser de i deres udenrigs og sikkerhedspolitiske strategi. Det var også det, formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede sagde under tv-programmet Illeq i KNR, hvor der blev talt om valget i USA. Det er vigtigt for ham, at der er en stabil verdensorden, hvor Grønland også kan finde ud af at få en rolle.

- Grønland vil gerne kende sine allierede og vide, hvordan de agerer og vide, hvad man kan forvente af dem, både i militære tilstedeværelse, men også i forhold til handelssamarbejde, og om vi kan forvente at man kan samarbejde om de samme mål. Kan vi forvente at beholde de handelsaftaler vi har internationalt, og kan vi forvente at de stadigvæk gerne vil styrke samarbejdet med de Arktiske regioner og andre allierede, som vi har? spørger Mira Kleist og uddyber:

- Der er større forudsigelighed med Kamala Harris, både fordi hun er vicepræsident og måske kommer til at støtte de grundlæggende værdier, som Joe Biden har. Vi ved også, at der skete uforudsigelige ting under Donald Trumps tidligere regeringsperiode, så den her uforudsigelighed kan være sværere at navigere i, også for Grønland og den grønlandske regering, siger Mira Kleist.

USA har langsigtede planer for Arktis

Hun forklarer, at Grønland har et historisk langt sikkerheds- og forsvarspolitisk tæt forhold med USA, som vi kan forvente ikke vil blive ændret efter præsidentvalget.

- Overordnet set, så har Grønland et ret langt historisk forhold til USA og har haft en kæmpe betydning for USA's militære tilstedeværelse i Arktis, og allerede i 1940’erne spillede grønlandsk kryolit en vigtig rolle i USA's forsvarsindustri. Så man kan sige, at den sikre og stabile relation har eksisteret i lang tid, og det er svært at forestille sig, at et valg vil rykke fundamentalt ved det, siger Mira Kleist, som vurderer, at USA gerne vil fortsætte med at beholde sin tilstedeværelse i Arktis.

- Den amerikanske regering har lavet forskellige langsigtede strategier om Arktis de sidste par år, også forsvarsstrategier i Arktis, så vi kan forvente en fortsat prioritering af Arktis på områder, som militær tilstedeværelse og sandsynligvis råstoffer, uanset hvilken præsident, der sidder, siger Mira Kleist.

USA ønsker nye værdikæder

Både Republikanere og Demokrater ønsker at styrke deres industri og vil også gerne have en god sikkerhedsposition i forhold til deres forsvar og deres forsvarsmateriel, og ønsker at gøre sig mere uafhængige af Kina i forhold til kritiske mineraler, og finde nye steder, hvor de kan skaffe råstoffer.

- Det er ikke en ny situation, men en udviklet situation. Et ønske om at mindske afhængigheden af Kina i forhold til kritiske råstoffer, ikke alene for den grønne omstilling, men faktisk også for forsvarsindustrien, er det vigtigt for USA at etablere nye værdikæder. Så USA er meget mere proaktiv i forhold til EU, i at etablere nye værdikæder, og finde nye steder, hvor de kan skaffe deres råstoffer, hvor de kan få dem forarbejdet og få udviklet deres materiale.

- Den klimaskeptiske strategi og løftet om høje toldsatser fra Trump kan dog have en konsekvens for investeringer i og eksport til USA, men hvordan det specifikt kan udvikle sig for Grønland, er svært at forudsige. Det vigtigste for USA i det tilfælde ville være at importen er til gavn for deres egen industri, siger Mira Kleist.

Naalakkersuisuts udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi har til hensigt at fjerne handelshindringer og barrierer til USA og nabolandene Canada og Island.

- For at kunne udvide handlen kræver det, at deres samarbejdspartnere i USA også vil det.

- Den kommende administrations handelspolitik kan have en indflydelse på Grønland i forhold til, hvor nemt eller hvor svært det kan være at eksportere materialer til amerikansk brug. Så det vil være mere i detaljen af specifikke handels- og investeringsmekanismer, som kan være ret uforudsigelige. Begge kandidater vil gerne styrke deres egen industri, men der er lidt forskel på, hvordan de vægter internationalt samarbejde og på den måde også vægter international handel, siger Mira Kleist.