Ur- og smykkeforretning udsat for nyt indbrud

Forretningen Unik er for anden gang på få dage blevet udsat for indbrud.

Grønlands Politi
Offentliggjort

Natten til torsdag kl. 02.21 fik politiet endnu en gang anmeldelse om indbrud i forretningen i Unik i centrum af Nuuk.

Det oplyser vagtchef Preben Kleist til Sermitsiaq.

Igen er indbrudstyve sluppet væk med tyvekoster i form af ure og smykker.

Butikken er hårdt ramt, da der ligeledes var indbrud tidligere i denne uge natten til tirsdag, hvor tyve også slap væk med ure.

Politiet efterlyser vidner og har endnu ingen mistænkte i sagen, siger Preben Kleist.

Powered by Labrador CMS