Unikt fugleliv på øgruppe er i en kritisk situation: – Det er ikke givet, at det opstår igen

Øgruppen Kitsissunnguit, som ligger i den sydlige del af Disko Bugten, har et unikt fugleliv. Men bestanden af fugle i området er i tilbagegang.

Det fastslår en ny rapport fra Grønlands Naturinstitut.

Kitsissunnguit har før været hjemsted for verdens største havternekoloni, og der bor stadig en stor bestand af fuglearten på øerne.

I dag findes der dog kun en tredjedel af det antal havterner, der ynglede for 20 år siden. Og det kan have konsekvenser for de andre fuglearter i området.

- Havterner er vigtige i forhold til alle de andre fuglearter, fordi de får en form for beskyttelse af havternekolonien. Havternerne er gode til at have en adfærd, som forsvarer kolonien. Og det er der andre fuglearter, som også har glæde af.

- Når bestanden af havterner går tilbage, så kan det have betydning for de andre arter, siger Aili Lage Labansen, forsker i afdeling for pattedyr og fugle ved Grønlands Naturinstitut.

Tab af biodiversitet

Havternerne er da også langt fra de eneste fugle ved Kitsissunnguit. I alt er der registreret 52 fuglearter på øerne, hvoraf 27 af dem yngler der.

Flere af de andre fuglearter på øerne er også gået tilbage og står til helt at forsvinde indenfor den nærmeste fremtid, står der i rapporten.

Hvilket ville være et tab for biodiversiteten, forklarer Aili Lage Labansen.

- Kitsissunnguit er et unikt område i den forstand, at der er rigtig mange forskellige arter, og før i tiden har det også været den største havternekoloni i verden. Så det er et specielt område i forhold til fuglelivet.

- Hvis det forsvinder, så er det ikke givet, at det opstår igen.

Ræve truer fuglene

Men hvad er skyld i, at fuglene forsvinder?

Rapporten konkluderer, at hovedårsagen til tilbagegangen skyldes en stigning i antal polarræve i området. Bestanden af ræve på øerne har været i kraftig stigning de sidste 20 år.

Dette kan ifølge rapporten være et resultat af, at der ikke længere opholder sig så mange mennesker på øerne, som kan bekæmpe rævene.

Efter fredningen af Kitsissunnguit i 2008 blev der indført strengere adgangsrestriktioner. I årene efter har polarrævene spredt sig i området og lever nu på samtlige øer.

Naturinstituttet anbefaler, at man sætter ind for at regulere rævebestanden i området ved at have en person fysisk til stede på øgruppen i sommermånederne.

Hvorfor er det vigtigere med fuglebestanden på øerne end rævebestanden?

- Fuglelivet på øerne er helt unikt og specielt på landsbasis. Og ræve ser vi over hele landet. Rævene er ikke i fare for at forsvinde som art, siger Aili Lage Labansen.