Underviser om udenlandsk arbejdskraft: Opsyn er en fordel – men pædagogik må ikke undervurderes

Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft i grønlandske børnehaver kan skabe udfordringer for børns trivsel. Det vurderer Cecilie Nikolajsen fra Pædagogisk Seminarium, som fremhæver følelsesmæssige udfordringer for børnene og at praktiske opgaver som madning og bleskift også betragtes som pædagogisk arbejde.

barn, baby
Offentliggjort

Da børnehaverne i Grønland oplever mangel på arbejdskraft, søger kommuner udenlandske medarbejdere til at udfylde de tomme pladser.

Der er eksempelvis asiatiske ansatte i børnehaver i Nuuk. 

Og i Qeqqata Kommunia har borgmester Malik Berthelsen udtalt til Sermitsiaq, at man vil ansætte asiatiske medarbejdere til at tage sig af praktiske opgaver som madning, bleskift og udendørsaktiviteter med børnene. 

Følelsesmæssige udfordringer for børnene

Cecilie Nikolajsen, der underviser og fungerer som praktikkoordinator på Pædagogisk Seminarium i Grønland, påpeger, at ansættelsen af udenlandske medarbejdere kan skabe følelsesmæssige udfordringer hos nogle børn, især hos dem med særlig behov:

- Når vaner i hjemmet og børnehaven bliver for forskellige, kan det være svært for barnet at tilpasse sig følelsesmæssigt, forklarer Cecilie Nikolajsen.

Hun understreger, at børn er forskellige og vil reagere forskelligt på ændringer i deres daglige rutiner, men alt for mange udenlandske arbejdere kan skabe usikkerhed hos nogle børn.

Ifølge Cecilie Nikolajsen kan det også blive en udfordring for de grønlandske medarbejdere at leve op til juridiske krav om at sikre, at alle børns behov bliver opfyldt, når der er stor forskel på kulturer og pædagogiske metoder.

Tilsyn er en fordel – men pædagogik må ikke undervurderes

Det eneste positive ting ved at have stabile medarbejdere fra udlandet er, ifølge hende, at det kan sikre et bedre opsyn med børnene, når der er faste personale til stede.

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen har udtalt til Sermitsiaq, at de asiatiske medarbejdere hovedsageligt skal arbejde med praktiske opgaver, såsom madning, bleskiftning og udendørsaktiviteter med børnene.

Dog er Cecilie Nikolajsen, der har en faglig viden omkring området, kritisk overfor den måde, hvorpå opgaverne bliver opdelt i "praktiske" og "pædagogiske" områder.

 - At made børn, skifte deres ble og være ude og lege er også pædagogisk arbejde, ikke kun praktiske opgaver, siger hun og tilføjer:

- Udendørsaktiviteter, madning og bleskiftning er også redskaber til at skabe relationer og forbindelse til barnet. 

Hun mener, at man bør anerkende, at disse opgaver er en vigtig del af den pædagogiske praksis, og at det ikke blot handler om at få opgaverne gjort, men også om at understøtte barnets følelsesmæssige og sociale udvikling.

Powered by Labrador CMS