Tre læger og andet nøglepersonale på Dronning Ingrids
Hospital er rejst fra Nuuk, fordi de synes, det er for dyrt at flytte ind i de
nye, lækre personaleboliger på Qatserisut, et stenkast fra sygehuset.
Situationen giver grå hår i hovedet på naalakkersuisoq for
sundhed, Agathe Fontain (IA) og det øvrige Naalakkersuisut. Der er blevet
arbejdet ihærdigt på en plan, som skulle løse – eller mindske – problemet og
medvirke til at sænke huslejerne. Men den er blevet skudt ned af Inatsisartuts
Finansudvalg.
Tre læger og andet nøglepersonale på Dronning Ingrids
Hospital er rejst fra Nuuk, fordi de synes, det er for dyrt at flytte ind i de
nye, lækre personaleboliger på Qatserisut, et stenkast fra sygehuset.
Situationen giver grå hår i hovedet på naalakkersuisoq for
sundhed, Agathe Fontain (IA) og det øvrige Naalakkersuisut. Der er blevet
arbejdet ihærdigt på en plan, som skulle løse – eller mindske – problemet og
medvirke til at sænke huslejerne. Men den er blevet skudt ned af Inatsisartuts
Finansudvalg.
Det fremgår af en orientering til Naalakkersuisut for
Finanser, som nu er gjort offentlig tilgængelig.
- Under henvisning til sagens alvor skal udvalget opfordre
Naalakkersuisut til at finde en anden løsning på problemet med de høje
huslejer. Finansudvalget har besluttet ikke at godkende indstillingerne fra
Naalakkersuisut, skriver udvalget i en afgørelse.
Meget minimalt
Som tidligere omtalt i AG og Sermitsiaq, barslede en
arbejdsgruppe med en mulig løsning på de voldsomme huslejepriser i de tre tårne
ved Qatserisut. Den gik ud på hvert år at yde et årligt offentligt rente- og
afdragsfrit lån på tre millioner kroner til det selvstyreejede ejendomsselskab
llluut A/S. I alt skulle det ske i 18 år – samlede beløb ville blive 54
millioner kroner.
Det haster, og der skal findes en løsning nu
Anna Wangenheim.
Men nu har Finansudvalget altså vendt tommelfingeren ned til
den første portion, bevillingen på tre millioner kroner.
Effekten af de ekstra penge, som skal hentes op ad landskassen,
er simpelthen for lille, mener udvalget. Huslejelempelserne er alt for små og
vil ikke gavne rekrutteringen i nævneværdig grad, lyder argumentet.
- Det er udvalgets vurdering, at det foreslåede lån på tre
millioner kroner kun vil give en meget minimal huslejenedsættelse. Det er ikke
nok til at afhjælpe problemet med huslejeniveauets afskrækkende virkning i
forbindelse med rekruttering af kritisk personale, skriver udvalget i sin
orientering.
Som tidligere omtalt i AG koster lejlighederne mellem 10.600
og cirka 17.000 kroner om måneden i husleje. De dyreste fire-rums-lejligheder
bliver cirka 2.000 kroner billigere om måneden med Naalakkersuisuts økonomiske
indsprøjtning.
Finansudvalget gør i øvrigt opmærksom på, at Naalakkersuisut
bør minde sig selv om, hvor meget der kan være spil. Her henvises til et møde,
udvalget har haft med departementet.
- Naalakkersuisut oplyste selv i sagen, at udviklingen er
bekymrende og vil få negative konsekvenser for det faste personale, patienten
og sundhedsvæsenets økonomi, hvis der ikke findes en løsning for de opståede
problemer i Qatserisut, skriver udvalget.
Time for time
Den politiker, som siden foråret har fulgt den tættest, er
Demokraternes Anna Wangenheim.
- Hvor meget haster det med at finde en løsning på sagen?
- Det haster, og der skal findes en løsning nu. Jeg mener,
at vi alle i samfundet taber ressourcer og smider penge ud af vinduet, time for
time, dag for dag, måned for måned. Og skal vi ikke undgå at sige år for år!,
svarer Anna Wangenheim.
Hun er bekymret for den underliggende økonomi i projektet
med de tre boligtårne, som omfatter i alt 90 lejligheder.
- Hvis sundhedsvæsenet hæfter for leje af de tomme boliger,
som de ikke kan leje ud nu, er det vor tids største sundhedsparadoks – og
skandale, tilføjer hun.
AG har stillet en række spørgsmål af opklarende karakter til
medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain (IA), men har i skrivende
stund ikke modtaget svar.
Kilde til utilfredshed
Sikkert er det dog, at det også piner Naalakkersuisut hver
gang sundhedsansatte fravælger Selvstyret. Der er stort fokus på rekruttering
og fastholdesle, og landets ledelse vil meget gerne løse den gordiske knude med
boligproblemet.
Sundhedskommissionen brugte også en del kræfter på at
fremhæve netop de udfodringer i sit arbejde. Sundhedskommissionen skriver i sin
betænkning, at det er »et centralt problem«.
- Boligforholdene er en kilde til utilfredshed. I Nuuk er
boligstandarden og antal boliger et betydeligt problem. For sundhedsvæsenet er
muligheden for fortsat at kunne anvise egne boliger til personalet et meget
vigtigt instrument ved og bør fastholdes, skriver kommissionen.
