Det vækker international opmærksomhed, at Mediehuset Sermitsiaq har fundet en unik formel til at komme i kontakt med flere og flere læsere.
Overalt i verden rasler salget af aviser ellers ned, og der opstår nyhedsørkener i mange regioner. Men i Grønland går det fint med at sælge abonnementer takket være oversættelsessystemet Nutserisoq, som Mediehuset introducerede for erhvervskunder tidligere i år. Øget salg af den populære abonnementspakke er dog ikke det eneste, som glæder administrerende direktør for Mediehuset, Masaana Egede.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
- Det er meget opløftende, at vi har været med til at skabe noget, som er brugbart ude i samfundet. Et oversættelsesværktøj, som hele tiden kan forbedres, men som fungerer, og som ikke kun kan anvendes af IT-folk og eksperter, siger han og tilføjer:
- Grønland er aldrig blevet prioriteret af Big Tech-virksomhederne. Vores sprogområde er for småt for dem. Derfor har vi selv taget affære.
»Ligesom os«
For nylig var Masaana Egede inviteret til at fortælle om den nye tjeneste på en konference i København, NAMS24, der satte fokus på, hvordan kunstig intelligens konkret kan anvendes af medier og journalister.
Masaana var på scenen sammen med Lars Damgaard, medstifter af tech-firmaet Mediacatch, der har hjulpet med at udvikle den grønlandsk-danske oversætter. Og tilhørerne nede i salen spidsede ører.
- Vi er bagefter blevet kontaktet af flere, som skriver, at de er inspireret af vores arbejde. De forestiller sig, at det også kan være løsningen for medier i andre lande, der arbejder med flere sprog, siger Masaana Egede.
- Herhjemme er vi tilbøjelige til at mene, at vores udfordringer er helt særlige for os. Men der er mange lande og regioner, der ligesom os har et sprog, der er kategoriseret som et »small language«, og som derfor ikke prioriteres af Google og andre Big Tech-firmaer, tilføjer han.
Fransk TV
Ifølge et notat fra EU-kommissionen er der over 100 sprog alene i Europa, som er truede.
I forbindelse med markeringen af den »Internationale Modersprogsdag« i 2020 skrev FN på sin website, at der er 6.500 sprog i verden i dag, og 43 procent af dem er i fare for udryddelse.
- Vi har sat priserne ned på vores abonnementer. Direktør Masaana Egede.
Masaana Egede fortæller, at han efter sin optræden i København er blevet kontaktet af en konferencedeltager fra Frankrigs nationale tv-station, som ser et potentiale i Nutserisoq.gl.
- Hun skriver til mig, at det kunne være en løsning for Frankrigs regionale sprog, som består af Breton, Alsationa, Tahitiansk og Walisisk, forklarer han.
- Det er ikke hver dag, at Grønland bidrager til at afhjælpe sprogudfordringer i et af Europa største lande?
- Det er sjovt. På selve konferencen brød salen to gange ud i højlydte klapsalver under vores præsentation. Den ene gang var, da jeg fortalte om den samfundsmæssige gevinst ved Nutserisoq.gl. At den bidrager til hurtige oversættelser og dermed letter arbejdet. Både ved større tekstopgaver og i det daglige, praktiske arbejde.
- Men det største bifald kom, da vi forklarede om vores forretningsmodel, altså hvordan vi styrker salget af vores kvalitetsjournalistik via Nutserisoq, svarer Masaana Egede.
Før lanceringen var var der grundige, strategiske overvejelser i mediehusets ledelse og bestyrelse.
- Vi kunne have valgt at sælge adgangen til Nutserisoq.gl separat og til en høj pris og dermed høste en hurtig og stor gevinst. Men vi valgte at tilbyde adgangen som en del af et samlet tilbud til vores erhvervsabonnementer, og dermed binder vi Nutserisoq.gl sammen med vores kerneprodukt, journalistikken. Håbet er, at kunderne får øjnene endnu mere op for kvalitetsjournalistik, forklarer Masaana og tilføjer en vigtig pointe:
- Vi har sat priserne ned på vores abonnementer, så kunderne får et billigere produkt, og vi får flere læsere. Så det er ikke fordi, vi kommer til at tjene mange flere penge på det, men måske det samme som før, men med flere læsere og brugere. Det er en ny abonnement-struktur, som er til fordel for kunden og os selv. Det er muligt, fordi vi har arbejdet Nutserisoq.gl ind i abonnementet.
Fordobling
Præsentationen i København har affødt omtale i fagmedier og reaktioner fra udenlandske universiteter. Reuters Institute i London gennemgår på deres hjemmeside »fem projekter, som deres læsere skal holde øje med«. Her nævnes Nutserisoq.
- Systemet er blevet trænet ved at parre specifikke sætninger på grønlandsk og dansk og er derefter blevet vurderet af tolke. Oversættelsesværktøjet har ført til mere end en fordobling i antallet af abonnenter, skriver Reuters Institute.
I mediehuset anvendes Nutserisoq selvfølgelig også internt. Her kontrolleres oversættelser af en tolk inden publikation. Systemet er ikke fejlfrit. Men i de udenlandske interviews, Masaana Egede har givet om projektet, understreger han, at en kvik og billig, automatiseret oversættelse kan hjælpe både det grønlandske erhvervsliv med deres opgaver. Samt generelt hjælpe samfundet med at øge interessen i udlandet for Grønlands fantastiske kultur.
- Det er selvsagt ikke os og Mediacatch, der har opfundet internet-oversættelser. De har jo eksisteret længe. Men vi har udviklet en måde at hjælpe de mange små sprog på. Det ER den gode historie: At vi bruger vores egne data – fra mere end 20 års grønlandsk-dansk journalistik – til at udvikle den her brugbare model. Og samtidig har vi fundet en ny måde at tjene penge til mediehuset, siger Masaana Egede.
Fremtiden
Det har siden hans tiltræden i efteråret været en bunden opgave at ruste organisationen til den digitale fremtid. I den proces står han og husets bestyrelse med de samme udfordringer, som branchen bravt kæmper med kloden rundt:
Alle står på en brændende platform, hvor spørgsmålet er det samme: Hvordan tjener man penge på journalistik i en verden, hvor der er gratis adgang til underholdning og informationer? Ifølge Masaana handler det om at skabe merværdi for læserne. Added value:
- Folk køber ikke kun nyheder, men vil have noget mere. I gamle dage fik de rubrikannoncer med biografoversigter. De fik kontakt- og boligannoncer og vejrudsigter. Men i dag finder de den slags på nettet. Så vi satser på, at Nutserisoq netop vil tilføje den merværdi, der ellers kan være svær at skabe, og som både giver øget omsætning, men som også får folks øje op for vores gode journalistik.
