UDDANNELSE: IKKE BARE EN RETTIGHED, MEN EN BORGERPLIGT?

Grønlænderne er verdensmestre i at leve i Arktis; men kun en tredjedel af befolkningen har en uddannelse ud over folkeskolen. Det er stadig overvejende danskere født uden for grønland, som arbejder i administrationen og sidder på ledende poster i erhvervslivet. Skal vi overtage magten i vores land, så skal vi uddanne os langt mere, tale flere sprog og sørge for at dygtige tilflyttere bliver boende i landet.

Grønland har nok fået udvidet selvstyre, men i realiteten er den grønlandske befolkning generelt for dårligt uddannet til at konkurrere om ledende positioner i administrationen og erhvervslivet. I dag er mere end hver sjette i arbejdsstyrken født uden for Grønland. Landet er afhængigt af midlertidig tilkaldt arbejdskraft. Når medarbejderne efter få år flytter tilbage til deres hjemland mister Grønland værdifuld viden og erfaringer går tabt.

Samfundet er ikke stort nok til at drive en bred vifte af uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet. Derfor tager mange unge til Danmark eller andre lande for at få en kompetencegivende uddannelse. Problemet er at en stor del af disse ikke vender tilbage til Grønland. I Danmark bor lige nu mere end tretusind grønlændere med en uddannelsesprofil, som matcher efterspørgslen på Grønland. De angiver blandt andet manglen på karrieremuligheder og gode institutioner og skoler som årsagen til ikke at flytte hjem.

Politikere uanset partifarve, eksperter og samfundsdebattører er alle enige om én ting. Uddannelse er nøglen til Grønlands fremtid. Der er ingen quick fix! Det lange seje træk starter med at skabe en folkeskole i international topklasse. Folkeskolen er fundamentet for, at de unge kan tage ud, uddanne sig på de bedste universiteter i verden, blive ambassadører for Grønland og skabe et globalt netværk. Fungerer folkeskolen og daginstitutionerne vil de unge være mere tilbøjelige til at vende hjem, stifte familie og gøre Grønland klogere og bidrage til opbygningen af samfundet.