Kommentar

Tuusi: Grønland mangler selvværd, Aleqa

- Jeg savner et Naalakkersuisut, som kan indgyde en positiv forventning til fremtiden, lyder det fra forhenværende Inatsisartut-formand Josef Motzfeldt

- I stedet for at græde over, hvor undertrykte vi er, og bruge knap 10 millioner kroner på en forsoningskommission burde Naalakkersuisut investere i kunst og kultur, der kan øge det grønlandske selvværd, skriver forhenværende formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt
Offentliggjort

- Det undrer mig, at Naalakkersuisut - en koalition med Siumut i spidsen - forvalter samfundet på baggrund af fordomme. Men fordomme er kendetegnende for dens arbejde. Er partiets skabertrang og visioner brugt op for i stedet at blive erstattet af magtbegær?

Sådan spørger forhenværende formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt i en kommentar i mandagens udgave af den danske avis Information.

- Jeg savner en regering, som kan indgyde en positiv forventning til fremtiden. En regering, der kan inspirere til større initiativlyst, til kamp for fællesskabets bedste. En regering, hvis handlinger stemmer overens med dens erklærede mål, lyder det videre fra den tidligere politiker for Inuit Ataqatigiit.

Læs: Første udspil til en ’forsoningskommission’

Opfordring til Naalakkersuisut
Josef Motzfeldt kommer med følgende opfordring til Naalakkersuisut i sin kommentar i Information med titlen "Grønland mangler selvværd, ikke forsoningskommissioner":

- I stedet for at græde over, hvor undertrykte vi er, og bruge knap 10 millioner kroner på en forsoningskommission burde Naalakkersuisut investere i kunst og kultur, der kan øge det grønlandske selvværd.

- I finansloven for 2014 og de følgende tre overslagsår er der bevilget 2,4 millioner kroner hvert år til forsoningskommissionens arbejde. Det bliver i alt til 9,6 millioner kroner. Men vi ved endnu ikke, hvad kommissionen helt eksakt skal beskæftige sig med, hvilke kloge hoveder den skal bestå af, hvor længe den forventes at arbejde, eller hvad dens resultater forventes at blive brugt til.

Læs hele Josef Motzfeldts kommentar i Information her

Powered by Labrador CMS