Stemningen var næsten som i gamle dage, da
Tuukkaq tirsdag lige over middag landede i Kangerlussuaq på en flyvning fra
København.
Efter en problemløs flyvning på godt fire
timer landede Tuukkaq kl. 12.45 – og passagererne kunne forlade flyet, mens de
snusede til den velkendte friske kolde luft i Kangerlussuaq.
Stemningen var næsten som i gamle dage, da
Tuukkaq tirsdag lige over middag landede i Kangerlussuaq på en flyvning fra
København.
Efter en problemløs flyvning på godt fire
timer landede Tuukkaq kl. 12.45 – og passagererne kunne forlade flyet, mens de
snusede til den velkendte friske kolde luft i Kangerlussuaq.
På
landingstidspunktet var temperaturen -20 grader og næsten ingen vind – 3m/s.
Landingen blev overværet af mange af de
fastboende i Kangerlussuaq – også dem, der ikke arbejder i lufthavnen. For dem
var det en glædens dag. Der har været meget stille i Kangerlussuaq, siden Air
Greenland flyttede atlantflyvningerne til Nuuk for to måneder siden.
HVORFOR KUNNE TRUMP FORCE ONE LANDE OG IKKE TUUKKAQ?
Det har undret mange, at Air Greenland tirsdag
omdirigerede trafikken til Kangerlussuaq, samtidig med at det var muligt for
Trump Jr. at lande i Nuuk med Trump Force 1 – en stor Boeing 757.
Men det er der nu en god grund til, forklarer
Air Greenlands direktør Jacob Nitter Sørensen.
- Som kommercielt rutefly flyver Tuukkaq efter
strengere regler med ekstra sikkerhedsmargin. Tuukkaq skal kunne lande og
stoppe indenfor 60% af banens længde, hvilket i Nuuk svarer til 1.122 meter. De
resterende 1.078 meter er ekstra sikkerhedsmargin. Når banen bliver våd eller
glat skal piloterne på Tuukkaq lægge ekstra 15% sikkerhedsmargin på. Disse krav
gælder ikke for privatfly, som bare skal kunne stoppe indenfor banens fulde
længde.
- Samtidig skal man huske på, at Trump-flyet
landede med meget få passagerer og har haft en anslået landingsvægt på måske 70
tons. Tuukkaq lander med 305 passagerer plus post og fragt og vejer ca. 180
tons ved landing og skal derfor bruge mere bane.
Glat bane Beslutningen om at tage Kangerlussuaq i brug igen for Atlantflyvningerne blev
taget, efter at den nye lufthavn i Nuuk var lukket torsdag og fredag i sidste
uge samt igen mandag på grund af en glat bane. Situationen har betydet, at Tuukkaq er returneret til København kort før den
planlagte landing i Nuuk. Det har bragt den samlede flyvetid op på ti timer,
hvilket har været meget anstrengende for passagererne – især dem med børn.
- Vi besluttede at omdirigere tirsdagens
atlantflyvninger med Tuukkaq og Jettimes Boeing 737 til Kangerlussuaq,
fortæller Air Greenland.
Ingen garantier i Nuuk
- Beslutningen blev truffet på baggrund af en
manglende garanti fra Greenland Airports om, at landingsbanen i Nuuk var klar
til at modtage store passagerfly – ligeledes for at minimere risikoen for
yderligere aflysninger.
- Vi flyver passagerne videre til deres
bestemmelsessteder med vores Dash-8 fly, der kan lande i Nuuk uden problemer,
fordi de kræver mindre banelængde.
Til at sikre håndteringen af Tuukkaq og
Jettime i Kangerlussuaq fløj Air Greenland 15 medarbejdere fra Nuuk til
Kangerlussuaq med tirsdagens første fly, så de var klar til at håndtere fragt
og bagage, da Tuukkaq og senere Jettime landede.
Isslag er et stort problem
Den glatte bane i Nuuk skyldes isslag, som er
en isbelægning, der dannes, når koldt, såkaldt underafkølet regn, rammer
overfladen. Da man hverken kan gruse eller salte i en lufthavn, må der andre
midler til.
- I den seneste periode er der brugt mere
afisningsmiddel end forventet. Det har udfordret beholdningen af de mest
effektive midler og er med til at komplicere situationen i samspil med det
ekstraordinært svære vejr, vi oplever i disse dage, skriver Greenland Airports
på Facebook.
- Dertil kommer, at banen og materiellet i
Nuuk er nyt, og der er stadig erfaringer og rutiner, der skal indarbejdes og
læres.
Sermitsiaq har forelagt oplysningerne fra
Greenland Airports for ingeniørforeningen IDAs ekspert i fly-sikkerhed Paul
Hulme Harrison, der blandt andet har arbejdet i Københavns Lufthavn som auditør
og sikkerhedsrådgiver.
Paul Hulme Harrison kan nikke genkendende til
situationen i Nuuk.
- Det mest brugte middel mod isslag i
lufthavne er Urea, som er en kvælstofforbindelse, der virker lidt på samme måde
som salt, men som ikke skaber korrosion på flyene.
En dyr, men effektiv løsning
- Det er en dyr løsning, men anvendt rigtigt
også ganske effektiv. Men det er kompliceret at anvende Urea, for det er meget
vigtigt med timingen. Det skal spredes på det helt rigtige tidspunkt ganske
kort før landingen, så det er er ikke noget, man bare lige gør.
- I Københavns Lufthavn har man samlet mange
års erfaring på nogle ganske få betroede medarbejdere, som har været
beskæftiget med opgaven i årevis. De kender de lokale forhold helt ud i
detaljen – og de bruger alle tilgængelige hjælpemidler, når de overvåger
forholdene i lufthavnen. Blandt andet bruger de en masse vejrdata fra
Vejdirektoratet, som holder øje med vejene på Amager, så de har mange flere
data at støtte sig til, end jeg tror, at man har i Nuuk.
- Det med timingen er nemlig rigtig vigtigt.
Urea virker ikke på en tør bane, men kan først spredes, når banen er blevet
våd. Men det skal også gøres så tilpas sent inden landingen, at ureaen ikke
bliver skyllet væk af regnen.
Nye forhold
Paul Hulme Harrison har også en fortid i
forsvaret og har fløjet en del i Grønland. Men han understreger, at han endnu
ikke har været i den nye lufthavn i Nuuk.
- Det er klart, at forholdene i Nuuk ikke kan
blive så stabile, som de er i Kangerlussuaq. Nuuk er en kystby, mens
Kangerlussuaq ligger i et tørt fastlandsklima. Så der er mange ting, der er
anderledes – og det tager altså tid at bygge en organisation op til det.
Flysikkerhedseksperten har i øvrigt også stor
forståelse for Air Greenlands ønske om i videst muligt omfang at returnere til
København i stedet for Kangerlussuaq eller Keflavik.
- Det er det mest sikre af hensyn til det
efterfølgende trafikprogram at lade et fly vende hjem til sin base, hvor man
kan lave service og eftersyn. Hvis der for eksempel er en reservedel, der skal
skiftes, foregår det hurtigst og nemmest på hjembasen – og det er slet ikke
sikkert, at reservedelen findes i den pågældende lufthaft.
-Det er ikke som med en bil, hvor man bare kan
køre ind på et værksted, siger Paul Hulme Harrison til Sermitsiaq.