NATO har skærpet sin overvågning af Østersøen med militære enheder, herunder med skibe og fly fra Danmark. Formålet er bl.a. at beskytte kritisk infrastruktur som datakabler og elledninger.
Den skærpede indsats kommer efter, at undersøiske el- og søkabler i de senere måneder har været udsat for sabotage.
I lyset af sabotageaktionerne i Østersøen sender det grønlandske teleselskab Tusass’ administrerende direktør, Toke Binzer, nu et budskab til regeringen Mette Frederiksen om, at Nordatlanten er endnu mere udsat.
Han opfordrer til, at der på havbunden hurtigst muligt skal lægges et nyt søkabel med sensorer, der forbinder landene i Nordatlanten.
Nyt søkabel har topprioritet
- Jeg opfordrer derfor den danske regering til at sørge for beskyttelsen af den kritiske infrastruktur i Nordatlanten og ikke kun i Østersøen.
- Etablering af en sådan forbindelse i Nordatlanten har topprioritet i Tusass. Det vil tage tre til fire år at etablere søkablet fra finansieringen er på plads, og vi estimerer, at det vil koste ca. tre milliarder kroner.
- Det er en udgift, som Tusass ikke kan dække alene, men som hele Rigsfællesskabet må forholde sig til, siger Toke Binzer i et interview med Sermitsiaq.
Direktøren for det 100 procent selvstyreejede Tusass peger på, at ”vi er sårbare over for sabotage på de eksisterende søkabler”.
- Derfor bør der etableres et sensorbaseret nordatlantisk søkabel, der kommunikationsmæssigt kan forbinde Danmark med Færøerne og Grønland, siger direktøren.
Et sensorbaseret søkabel mellem Grønland, Færøerne og Danmark vil også gøre det danske forsvar og NATO i stand til at overvåge, hvad der foregår langs med kablet, mener Toke Binzer.
Med sensorer, der er sat på søkablerne, kan man ifølge Tusass-direktør se, hvad der passerer af fartøjer hen over søkablet.
- Dermed kan man se, og potentielt afværge, hvis der foregår sabotage mod søkablet, siger han.
Hybridkrig
Hybridkrigen kom for alvor tæt på Danmark, da det danske søværn i november stoppede et kinesisk fragtskib, der var mistænkt for sabotage ved at have kappet datakabler i Østersøen.
- Jeg er bekymret for, hvis der sker noget lignende med vores søkabler, der i dag forbinder Grønland med Island og Europa samt Canada.
- Kablerne ligger dybt. I grønlandsk farvand overvåger vi dem. Når f.eks. fiskeskibe har deres sendere tændt, så giver vi skibene besked om, at de skal passe på, så trawl og andre ting ikke rammer vores kabel, siger Toke Binzer.
Men der er et problem med risiko for sabotage på Tusass-kablerne i de internationale farvande.
- Store dele af kabelforbindelsen ligger i internationalt farvand og er dermed sårbare overfor sabotage. Det har vi set eksempler på andre steder i verden, f.eks. i Østersøen, hvor der blev sprængt et Nordstream-gasrør.
- Bliver der begået sabotage på Tusass’ kabler, kan vi i Grønland være udsat i måske mange måneder, inden forbindelsen er repareret og genetableret, erkender Toke Binzer.
Grønland risikerer at gå i sort
Han er glad for, at der er kommet et ”kæmpefokus på Østersøen”, hvor bl.a. otte statsledere for et par uger siden mødtes og diskuterede, hvad man skal gøre i et farvand, hvor der ligger rigtig mange undersøiske kabler, også trafikkabler.
Lederne fra Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland mødtes ”for at imødegå den seneste stigning i antallet af alvorlige hændelser, der skader kritisk undersøisk infrastruktur i Østersøen”. Sådan hed det blandt andet i en fælles erklæring fra topmødet i Finlands hovedstad Helsinki.
- Jeg savner, at der kommer samme fokus på de grønlandske og andre nordatlantiske farvande. Bliver Tusass’ søkabler saboteret, risikerer vi at gå i sort i Grønland og internetforbindelserne ind og ud af landet stoppes, fastslår Tusass-topchef Toke Binzer.
Han siger, at han har været i tæt dialog med bl.a. det danske forsvar og Selvstyrets udenrigsdepartement om behovet for et nyt søkabel i Nordatlanten.
- Sagen har topprioritet for os, gentager direktør Toke Binzer.
Tusass tilbyder en bred vifte af produkter og tjenester til både private og erhvervskunder i Grønland. Det er lige fra mobiltelefoni til bredbånd og internet, fastnettelefoni samt TV- og underholdningstjenester.
