Trump

Trump kræver totalt boykot af Iran for terrorstøtte

Iran finansierer våben og træner terrorister, siger USA's præsident, Donald Trump, som kræver boykot.

Donald Trump under dagens tale i Riyadh.
Offentliggjort

Den amerikanske præsident anklager Iran for at sprede terror, og han kræver, at landet boykottes.

- Alle lande må isolere dem, siger Trump under en tale på et arabisk topmøde i Riyadh.

Skabe gode forbindelser

Talen er led i Trumps bestræbelser på et få skabt gode forbindelser til dele af den muslimske verden igen. Iran er ikke omfattet af disse bestræbelser.

Under valgkampen sidste år angreb han verbalt muslimer og forsøgte at få nedlagt indrejseforbud mod dem i USA.

- Iran finansierer våben og træner terrorister, ondsindede og andre ekstremistgrupper, som spreder ødelæggelse og kaos i hele regionen fra Libanon til Irak og Yemen, siger Trump.

Han understreger, at det iranske folk lider mest under dette.

Ny præsident

Iranerne valgte præsident fredag. Med absolut flertal i første runde blev Hassan Rouhani, der repræsenterer en moderat og åben linje, genvalgt.

- De har levet med undertrykkelse og fortvivlelse under deres lederes hensynsløse jagt på konflikt og terror, siger Trump.

Det sunnitiske Saudi-Arabien, som er vært for topmødet, anklages for at finansiere oprørs- og terroristgrupper - blandt andet i Syrien.

Det saudiarabiske kongedømme har længe anklaget det shiitiske Iran for at sprede uro i regionen, blandt andet i Yemen.

/ritzau/NTB

Powered by Labrador CMS