Naalakkersuisut har netop
sendt et forslag til nyt grønlandsk bygningsreglement i høring. Det er planen,
at reglementet skal afløse det nuværende bygningsreglement, som stammer fra
2006.
Det er ikke første gang,
at naalakkersuisut forsøger sig med en afløser til BR06, som det gamle
reglement kaldes i daglig tale.
Naalakkersuisut har netop
sendt et forslag til nyt grønlandsk bygningsreglement i høring. Det er planen,
at reglementet skal afløse det nuværende bygningsreglement, som stammer fra
2006.
Det er ikke første gang,
at naalakkersuisut forsøger sig med en afløser til BR06, som det gamle
reglement kaldes i daglig tale.
Allerede i slutningen af
2020 barslede embedsmændene i Departementet for Boliger og Infrastruktur med et
udkast, der var i offentlig høring i begyndelsen af 2021, hvor det så var
planen, at det skulle træde i kraft ved årsskiftet til 2022.
Processen gik imidlertid
i stå – og forslaget blev aldrig vedtaget. Tidligere i år forsøgte
Departementet for Boliger og Infrastruktur sig igen med et forslag, som blev
lagt ud på naalakkersuisuts høringsportal den 27. august 2024. Men også denne
gang gik der mudder i maskineriet, så høringsforslaget blev trukket tilbage
allerede den 5. september.
Nu forsøger man så igen –
alle gode gange tre – med et nyt forslag, der blev lagt på høringsportalen den
28. august med en høringsfrist frem til denne uge med en frist frem til i dag
den 4. oktober.
Klimaforandringer og CO2
Det er især
klimaforandringerne og behovet for at reducere CO2-udslippet, der har skabt et
behov for et nyt bygningsreglement. Hertil kommer så de store problemer, der er
i det grønlandske byggeri med fugt og skimmel – ikke alene i den ældre
boligmasse, men også i nyere byggeri.
De væsentligste ændringer
i det nye bygningsreglement beskrives i høringsoplægget således:
”- Krav til
energiforbruget til opvarmning og ventilation i nyt byggeri skærpes, så
forbruget reduceres med 25-30 pct.
- Der indføres krav om
gennemførelse af energibesparelser ved ombygning i eksisterende bebyggelser.
- Der indføres krav om,
at bygningskonstruktioner og byggematerialer ikke må have et fugtindhold, der
ved indflytning giver risiko for vækst af skimmelsvamp.
- Der indføres krav om
installation af røgalarmer fast tilsluttet strømforsyningen i boliger, hoteller
og kollegier mv.
- Kravene om
tilgængelighed i byggeriet præciseres og underbygges af illustrationer.
- Grundlaget for
projektering, udførelse og kontrol af bygningskonstruktioner opdateres ved
indførelse af et sæt grønlandske, nationale annekser til eurocodes.
- Der indføres på sigt
(foreløbig to år) krav om, at nyt byggeri, hvor der er risiko for alvorlige
konsekvenser ved svigt i bærende konstruktioner, skal projekteres og
kontrolleres af certificerede rådgivere (hvorved kommunerne fritages for at
udføre kontrol af bygningskonstruktioner i kompliceret byggeri).”
Tung læsning
Kort fortalt er
bygningsreglementet byggeriets grundlov, der i detaljer beskriver, hvordan
samfundet kræver, at byggeri udføres. Udkastet til nyt bygningsreglement et
meget digert værk på i alt 180 sider på dansk og 215 sider på grønlandsk. Det
er tung læsning, der primært henvender sig til fagfolk i byggebranchen.
Da det første udkast til
nyt bygningsreglement var i høring for tre år siden, var Grønlands Erhverv
meget bekymret for forslaget, fordi de større krav til blandt andet isolering
ville medføre større omkostninger i byggeriet. (Se Sermitsiaq 2021/15).
Meget tydet på, at
Departementet for Boliger og Infrastruktur har taget denne indvending til sig.
I det nye høringsudkast
gøres der i følgebrevet opmærksom på, at det nye byggeri kan blive dyrere, men
at det er departementets vurdering, det kommende bygningsreglement er
udgiftsneutral, fordi merudgiften udjævnes med tiden på grund af færre udgifter
til blandt andet opvarmning.
Det hedder blandt andet:
”Den foreslåede skærpelse
af kravene til energiforbruget i nyt byggeri indebærer ganske vist en
umiddelbar fordyrelse af byggeriet. Fordyrelsen må til gengæld antages opvejet
på sigt af besparelsen ved det reducerede energiforbrug. Energibesparelserne
vil samlet set have en gavnlig effekt på samfundsøkonomien på grund af et
mindsket behov for den fremtidige udbygning af den offentlige energiforsyning,
foruden den gunstige effekt på klimaet.
Ved krav om
energibesparende foranstaltninger i bestående bebyggelse er det hensigten, at
foranstaltningerne kun skal udføres, hvis besparelsen i energiforbruget er
rationel i forhold til investeringen. Det betyder, at ejere af de bygninger,
der skal ombygges som følge af kravet, nok vil have udgifter til
ombygningsarbejdet, men at investeringen vil tjene sig selv ind, i kraft af den
opnåede besparelse i energiforbruget.
Ligeledes må det
forudses, at den foreslåede skærpelse af fugtkravene nok vil indebære øgede
direkte udgifter i byggeriet. Gevinsten skulle gerne være et mere holdbart
byggeri, som på sigt må antages fuldt ud at opveje de øgede direkte udgifter.”
Det er planen, at BR24,
som det nye bygningsreglement kaldes, sættes i kraft 1. januar 2025. I en
overgangsperiode frem til 30. juni 2025 vil det være valgfrit, om man vil følge
det ny bygningsreglement BR24 eller det udgående Bygningsreglement 2006.
