Projektering

Tre havne har fået millionbeløb

Tre havne er nu sikret penge, så man kan komme i gang med projekteringen.

Havnen i Uummannaq skal have nye faciliteter.
Offentliggjort

I alt fire millioner kroner er afsat af Naalakkersuisut og Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg til projektering af:

  • Læmole i Qaanaaq
  • Havnefaciliteter i Uummannaq
  • Havn i Kangerlussuaq

Pengene er udover det beløb, som er afsat til vedligeholdelse af de grønlandske havne, oplyses det i en pressemeddelelse.

Der er i forvejen afsat en samlet pulje på 57,6 mio. kr., som kan udmøntes i 2018 til de konkrete projekter, når anlæggene er projekteret og projekterne har været i licitation.

- Det er mig en stor glæde, at Naalakkersuisut og Inatsiartuts Finans- og Skatteudvalg har besluttet at afsætte projekteringsmidler og anlægsmidler til disse 3 nye projekter. Borgerne i Qaanaaq har efterspurgt en læmole i mange år og brugen af havnen i Uummannaq er øget, efter at beboerne fra Illorsuit og Nuugaatsiaq er flyttet til byen. Dertil får en ny havn i Kangerlussuaq betydning for den fremtidige turismeudvikling. De nye anlæg får dermed stor betydning for en lang række borgere. Jeg ser frem til at igangsætte disse vigtige projekter, siger naalakkersuisoq Erik Jensen, der har ansvaret for de grønlandske havne.

Powered by Labrador CMS