Tre biler indblandet i færdselsuheld

Tre biler har været indblandet i et færdselsuheld i Nuuk lørdag aften. Der er ikke sket personskader under hændelsen, oplyser Grønlands Politi.

Offentliggjort

Tre biler har lørdag aften den 25. januar været indblandet i et færdselsuheld i Nuuk. 

- Anmeldelsen har vi modtaget lørdag aften klokken 22.52. Det drejer sig om tre biler. Jeg kan umiddelbart ikke se hvor mange personer, der har været indblandet i dette færdselsuheld, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Jørgen Madsen til Sermitsiaq.

Ifølge politiet er der sket materiel skader og ingen personskader under uheldet, der er sket ved lyskrydset i Aqqusinersuaq og Kongevej i Nuuk.

- Politiet har været på stedet og afhørt de indblandede. Der er intet der tyder på, at der skulle have været alkoholpåvirkede førere. Så det drejer sig om manglende agtpågivenhed under kørslen, siger Jørgen Madsen.

Powered by Labrador CMS