Det første eksempel er en patient, som var i Danmark i fire-fem måneder. Patienten er selvstændig erhvervsdrivende, og indtægtskilden afhang af, at vedkommende var hjemme og kunne arbejde.
Da patienten rejste til Danmark, måtte et barn, som lige var blevet myndig passe huset og klare regninger og andre udgifter, som patienten sendte penge hjem til dækning af.
Det første eksempel er en patient, som var i Danmark i fire-fem måneder. Patienten er selvstændig erhvervsdrivende, og indtægtskilden afhang af, at vedkommende var hjemme og kunne arbejde.
Da patienten rejste til Danmark, måtte et barn, som lige var blevet myndig passe huset og klare regninger og andre udgifter, som patienten sendte penge hjem til dækning af.
Pengene kom fra lommepenge fra kommunen i den første måned, men lommepengene blev derpå afskaffet og patientens indtægter tørrede ud. Derfor blev der ansøgt om økonomisk støtte hos kommunen, men sagsbehandlingen gik i cirkler, da sagsbehandleren sendte dokumenter, som skulle udfyldes. Det blev de, hvorefter de blev sendt tilbage til Grønland. Efterfølgende sendte sagsbehandleren flere dokumenter, som skulle udfyldes og besvares. Så fik sagsbehandleren pludselig brug for en lægeerklæring, som egen læge – det vil sige hjemsygehuset i Grønland – skulle skrive, for den slags lægeerklæringer kan ikke skrives af hospitalet i Danmark. Det viste sig, at det var svært at få den ønskede lægeerklæring, så der bliver rykket for den flere gange.
Tilfældigvis talte patienten med en borgmester fra en kommune i Grønland. Borgmesteren bekræftede, at patienten havde ret til økonomisk hjælp og patienten ringede derefter til sagsbehandleren og berettede om samtalen med borgmesteren, og først da kom der skred i sagen. Patienten fik den økonomiske hjælp, vedkommende var berettiget til.
Førtidspension efter 10 måneder
Det næste eksempel er en patient, som ansøgte om førtidspension og rykkede for svar mange gange. Flere måneder senere ankom patienten til Det Grønlandske Patienthjem i København og fortalte om den lange sagsbehandling i hjemkommunen. Patienthjemmet gik i aktion og rykkede på patientens vegne for svar, hvorefter sagsbehandlerne bad om ny dokumentation og sendte nye blanketter.
Det blev oplyst, at sagen skulle vente på at blive afgjort i visitationen tre-fire måneder senere. Patienten havde ikke noget økonomisk råderum og kunne ikke vente på så langtrukken sagsbehandling, for uden penge var patientens bolig i Grønland i fare. Sagen endte med, at patienten fik tilkendt førtidspension 10 måneder efter første ansøgning, og der kom først skred i sagen, da en anden fagperson end den oprindelige sagsbehandler trådte ind i sagen.
Absurd og uigennemskuelig
Det tredje eksempel giver mindelser om forfatteren Franz Kafkas univers – en verden af absurditet og uigennemskuelighed.
Patienten skulle efter planen have et kort forløb på under en uge på patienthjemmet, men behandlingen blev forlænget med to måneder. Patienten var selvstændig erhvervsdrivende og søgte derfor økonomisk hjælp i sin hjemkommune. Det foregik således, at patienthjemmet sammen med patienten kontaktede kommunen og en sagsbehandler sendte blanketter til udfyldelse. De blev udfyldt og returneret til kommunens sagsbehandler.
Så gik sagsbehandlingen i cirkler, da sagsbehandleren nogle dage senere vendte tilbage og fremsendte nye dokumenter til udfyldelse. Også de blev udfyldt og returneret, hvorefter sagsbehandleren fremsendte flere dokumenter, som skulle udfyldes og besvares.
Efter en måned på denne måde, blev sagsbehandlerens leder kontaktet for få svar på, hvorfor sagen blev ved med at gå i ring. På det tidspunkt havde patientens udlejer i Grønland varslet, at der ville blive lukket for el og varme. Først efter henvendelsen til ledelsen blev sagen godkendt og afsluttet.
