NUUK

Trafikeret vej afspærret af hensyn til undersøgelser

400-vejen i Nuuk er torsdag middag afspærret i forbindelse med en politiundersøgelse.

Offentliggjort

Tidligere i denne uge skete der et alvorligt trafikuheld på 400-vejen i Nuuk.

To personer blev kvæstet.

Torsdag middag er området omkring ulykkesstedet igen afspærret af politiet.

Vagtchef Malik Olesen oplyser, at afspærringen skyldes, at en bilinspektør foretager undersøgelser på ulykkesstedet.

Bilinspektøren er kommet til Nuuk fra Danmark for at foretage de tekniske undersøgelser.

Vagtchefen forventer umiddelbart, at undersøgelserne vil være afsluttet inden for en times tid eller få timer og derefter ophæves afspærringen.

Powered by Labrador CMS