KLUMME

Traditioner og nytårsforsæt

Så begynder det at dufte af jul. Det er tid til julegløgg, julegaveindkøb og julestress. En tid med traditioner og forhåbentligt også tid til at slappe af og få en masse kalorier indenbords. Julen er traditionernes tid og det ses især på menuen. Nytår derimod, skal helst varsle noget nyt – eller??

Offentliggjort

Som de fleste andre glæder jeg mig til julen. Til alle traditionerne, til samværet og til at puste lidt ud, efter endnu et år på højtryk. Efter julen kommer nytår. Festen over dem alle. Festen hvor man både ser tilbage på året, der gik og året, der truer lige om hjørnet.

Min families jul er meget traditionel. Vi knokler på arbejdet indtil sidste øjeblik, og så får man pludselig travlt med at handle ind. Hvert år siger vi, at næste år, så gør vi det i bedre tid. Men det er ikke sket endnu. Måske en tradition. 

Som de fleste andre glæder jeg mig til julen. Til alle traditionerne, til samværet og til at puste lidt ud, efter endnu et år på højtryk. Efter julen kommer nytår. Festen over dem alle. Festen hvor man både ser tilbage på året, der gik og året, der truer lige om hjørnet.

Min families jul er meget traditionel. Vi knokler på arbejdet indtil sidste øjeblik, og så får man pludselig travlt med at handle ind. Hvert år siger vi, at næste år, så gør vi det i bedre tid. Men det er ikke sket endnu. Måske en tradition. 

Vores menu afhænger af, om vi holder jul i Danmark eller Grønland. Den danske menu er flæskesteg til alle og en and til mine forældre. Holder vi julen på Grønland, er der så lige en rensdyrsteg ekstra på menuen. 

Duften af rensdyrsteg i ovnen er nok noget af det mest grønlandske juleminde, vi har. Så ved man, at julen er kommet. Vores hjem dufter af julekager det meste af december, da jeg er så heldig at være gift med rigtig bageglad kvinde.

Er der så nogle sunde madindslag i vores jul? Nej. Så simpelt er det. Vores julemad er til den fede side og så er der rigeligt af det. Det mærker man især sidst i december, når det at bukke sig ned og binde sine sko bliver sådan lidt halvhårdt. Men det plejer at løse sig selv, når man kommer ind i januar, hvor maden bliver sundere og portionerne mindre. Det er i hvert fald planen.

Den gammeldags julestress med masser af julegaver og hul i pengepungen, har vi dog lagt fra os. Vi syntes, det mistede sin charme, at man bare blindt købte ind fra ønskesedlerne. Alle vidste, hvad de fik. Så nu er der ingen ønskesedler, og de færre gaver man får, er faktisk igen blevet en overraskelse. Meget mere hyggeligt og afslappende.

Et eller flere nytårsforsæt, er også tradition hos mange. Mange har fokus på vægttab, rygestop eller andre ting, som man burde gøre med det samme og ikke udsætte til 1. januar. 

Jeg går ikke selv så meget op i nytårsforsæt. Er der ting, man bør ændre på, så gør jeg det med det samme. Den evne kom til gavn i år, da jeg i slutningen af april måned, fik en hjerneblødning, der lagde mig ned og som jeg har skulle kæmpe mod siden. Det betød, at vi i vores hjem skulle lave flere store ændringer, og at jeg selv måtte lægge mit hidtidige vilde arbejdsmønster på hylden og nu ”kun” kan klare det, der svarer til et enkelt fuldtidsjob. 

Så skulle jeg komme med et forslag til nytårsforsæt til jer andre, så skulle det være, at I skal lytte til jeres krop og sikre at holde blodtrykket nede. Ellers ender det galt. 

Jeg var så heldig, at jeg bor i Danmark, ikke så langt fra Hillerød Hospital og det blev min redning. Havde jeg boet hjemme i Sisimiut, så havde jeg nok ikke været i stand til at skrive denne artikel eller passe min tandklinik som tandlæge. 

Min pointe er, at ikke alt behøver udskydes til et nytårsforsæt eller længere ud i fremtiden. Dit helbred er et her-og-nu anliggende. Hvad enten det er forhøjet blodtryk, overvægt eller rygning. Gør det nu. Det hjælper dig selv.

Husk også at der findes mange mennesker med knappe ressourcer. Både menneskelige og økonomiske ressourcer. Husk, at julen er en tid, hvor du også åbner døren for dem. 

Det skal ikke misforstås som de indlæg, man ser på TV, hvor den globale godhedsindustri har travlt med at tale til ens dårlige samvittighed om stort set alting. 

Man kan ikke redde hele verden og da slet ikke helt alene. Men man kan gøre nogle små ting. Jeg har fx doneret penge til hjælp til flygtninge i Ukraine og jeg modtager en del ukrainske flygtninge til behandling på min tandklinik. Det er hvad jeg kan gøre.

Hvor du er, så ønskes du en glædelig og menneskevarm jul og et godt og lykkebringende nytår – uanset traditioner og nytårsforsæt.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS