Sundhedsordfører Anna Wangenheim (D) udtrykker voksende bekymring for de dyre personaleboliger i Nuuk, som er med til at forstærke problemerne med at rekruttere nøglemedarbejdere til Dronning Ingrids Hospital.
AG har forsøgt at få svar fra sundhedsledelsen på, hvordan det går med at få fyldt lejeboligerne i det indflytningsklare boligtårn ved Qatserisut i Nuuk. Men Sundhedsledelsen er ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål.
Sundhedsordfører Anna Wangenheim (D) udtrykker voksende bekymring for de dyre personaleboliger i Nuuk, som er med til at forstærke problemerne med at rekruttere nøglemedarbejdere til Dronning Ingrids Hospital.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
AG har forsøgt at få svar fra sundhedsledelsen på, hvordan det går med at få fyldt lejeboligerne i det indflytningsklare boligtårn ved Qatserisut i Nuuk. Men Sundhedsledelsen er ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål.
Anna Wangenheim mener dog ved selvsyn at kunne konstatere, at det ikke ser for godt ud.
- Når jeg går forbi tårnene, kan jeg kun se, at få lejligheder er udlejet, siger hun og tilføjer:
- Den anden bygning står snart klar til at medarbejderne kan flytte ind. Men hvem betaler, alt imens de står tomme? spørger hun.
Både sundhedsledelsen og udlejeren har tidligere svaret på kritikken ved at understrege, at lejeniveauet hænger sammen med lejlighedernes opførelsespris, og at huslejen er den samme for private lejeboliger af den standard i Nuuk, ja, formenligt er personaleboligerne billigere.
Kompensation
Det var i foråret, at AG bragte artikelserien om boligtårnene i hjertet af Nuuk. Dengang kunne vi berette, at tre læger sagde deres stillinger op, fordi deres personaleboliger var blevet for dyre – meget dyrere end for de personaleboliger, de efter eget udsagn var blevet lovet.
Via aktindsigter kunne AG afsløre, at de sundhedsansatte var stillet i udsigt, at de i Nuuk kunne leje en lejlighed 3.500 kr. om måneden. Det var den billigste husleje for en toværelses. Den dyreste var angivet til 6.500 kroner.
I stedet endte udgiften med at lyde på 11.000 kroner og 17.500 kr. om måneden for de anviste, indflytningsklare boliger i boligtårnet ved Qatserisut.
Naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), reagerede på kritikken ved at nedsætte en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe til at finde en løsning på sagen. Samtidig lod Fontain forstå, at hun ville afvente anbefalingerne fra arbejdsgruppen, før hun kunne udtale sig yderligere om emnet.
Wangenheim er frustreret over forløbet.
- Det er useriøst, at der skal gå så lang tid uden inddragelse eller en status til os politikere, siger Demokraatiits sundhedsordfører, som selv anviser denne løsningsmodel, som dog nok vil støde imod de nugældende regler på området:
- Man kunne kompensere, så Sundhedsvæsenets medarbejdere kan bo der, når de nu varetager sådan en samfundskritisk opgave.
Dermed ville de ansatte undgå at få udhulet deres privatøkonomi.
Samtidig ville vi forhindre, at medarbejderne overbebyrdes, fordi vi nu mister medarbejdere som en direkte konsekvens af den verserende boligsag. Det er dybt uholdbart, og alt imens risikerer flere borgere og patienter at blive sendt til specialiseret pleje og behandling i Danmark. Der bruges 100 millioner kroner på evakueringer og patientrejser i dag, tilføjer Wangenheim.
Psykiatriske patienter
I forvejen kniber det gevaldigt med at rekruttere og fastholde personale på tværs af de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet.
AG kunne i sidste avis fortælle, hvordan især det psykiatriske område er massivt udfordret. Her er den aktuelle situation den, at mange læger og andet specialuddannet personale kun siger ja til at arbejde i korte perioder. Det fører til manglende kontinuitet, og samtidig skal der uafbrudt bruges ressourcer på at sætte nye medarbejdere ind i arbejdsgangene.
- Endnu mere bekymrende er det, at der er udsigt til at udvide sengepladserne i Nuuk uden, at man er sikker på, at personalenormeringen følger med, fastslår Wangenheim og tilføjer om konsekvenserne for de psykiatriske patienter.
- Vi taber mennesker på gulvet ved ikke at have nok personale. De allerdårligste patienter, der har allermest brug for at blive taget hånd om og støttet til et værdigt og liv, lades i stikken ved, at der er for få medarbejdere i psykiatrien og at der er for lidt hjælp at hente i kommunalt regi.
- Mon Naalakkersuisut har kendskab til, hvor mange af de dårligst stillede psykiatriske patienter, der lever i decideret fattigdom i de her inflationstider? spørger hun.