Annonce
Tolkeordning vækker undren
De to medlemmer af Folketinget fra Grønland er langt fra tilfredse med den tolkeordning, som præsidiet har fremlagt. Professor forstår deres frustrationer: – Det er jo slet ikke en tolkeordning.
Folketingets præsidiet har oplyst, at de på møde i sidste uge har drøftet elementerne i en tolke-ordning i Folketinget, og at de er blevet enige om en model hvor ”medlemmerne valgt i Grønland og på Færøerne får mulighed for at tale grønlandsk og færøsk i Folketingssalen og ekstra taletid til selv at oversætte til dansk.”
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Den ordning er folketingsmedlemmerne fra Grønland dog langtfra tilfredse med.
Siumuts Markus E. Olsen, der skal vikariere for Aki-Matilda Høegh-Dam i oktober måned, mener ikke, at det kan være rigtigt, at han selv skal tolke sin tale til dansk, når han har holdt den på sit modersmål. ”Grønlandske politikere er altså blevet valgt ind som politikere og ikke som tolke. Tolkning er et helt erhverv for sig selv. Kom ind i kampen Danmark”, lyder det fra Markus E. Olsen, der får opbakning af IA’s Aaja Chemnitz, der kalder det en midlertidig ordning: ”På den lange bane skal der tolkes på et andet niveau med tolkebokse indbygget i salen”, siger hun.
Professor undrer sig
De to medlemmer af Folketinget er ikke alene om kritikken. Professor i konferencetolkning ved Aarhus Universitet, Helle Vrønning Dam, er meget forundret over den ordning, der er indført.
– Det er jo ikke en tolkeordning. Det er jo medlemmerne selv, der skal oversætte mellem grønlandsk og dansk. Det er ikke godt nok. Og det forudsætter jo også, at folketingsmedlemmerne faktisk kan dansk. Det er jo ikke givet, at man kan det som grønlænder. Hvis man sammenligner med Europa-Parlamentet, så tolkes der her mellem 24 sprog, så selvfølgelig kan man etablere en tolkeordning i Folketinget, hvor man tolker mellem tre sprog. Det er ikke en kompliceret opgave, og det bør virkelig prioriteres.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: