To personer reddet under en SAR

Mandag eftermiddag blev to personer reddet i en SAR-operation vest for Nordlandet ved Nuuk. Deres jolle var sejlet ind på et skær.

Grønlands Politi
17/02/11
Offentliggjort

Grønlands Politi modtog en mayday-anmeldelse klokken 13.03 mandag eftermiddag, hvor en 20 fods jolle var sejlet ind på et skær vest for Nordlandet. To personer var i båden.

- Båden havde alle de nødvendige udstyr til redning, som redningsveste og redningsflåde. Så det var meget godt. Men vi sendte selvfølgelig folk af sted mod området for at redde de to personer, oplyser vagtschef ved Grønlands Politi Jeppe Andsager til Sermitsiaq.

Redningsaktion

Politiets egen båd, Kimik, der var på vej til Nuuk fra Aasiaat blev omdirigeret til området, mens et fartøj af Arktisk Kommando også sejlede ud fra Nuuk for at assistere under redningsarbejdet.

- De to personer er i god behold. Men de skal selv stå for at hente båden, der nu er efterladt ved Nordlandet. Som det ser ud, er der ikke nogen beskadigelser på båden, oplyser Jeppe Andsager.

Powered by Labrador CMS