To mænd skal for retten for forsøg på indsmugling af over 11 kilo hash
To mænd skal for retten, anklaget for forsøg på indsmugling af samlet 11,8 kilo hash til Grønland fra Danmark ved at gemme hashen i containere. Anklager kræver halvandet års anstaltsanbringelse for den ene og fem og et halv års anstaltsanbringelse for den anden mand for forholdene.
To mænd44 og 50 år skal for retten i Sermersooq Kredsret fredag den 12. juli, anklaget for forsøg på indsmugling af samlet næsten 12 kilo hash.
Foto: Leiff Josefsen
En mand på 44 år og en mand på 50 år skal i retten i Sermersooq Kredsret fredag den 12. juli, anklaget for forsøg på indsmugling af hash til Grønland fra Danmark.
De to mænd har ifølge anklageskriftet i forening afsendt samlet 11 kilo og 796,2 gram hash i foråret. Afsendelserne er sket ad to omgange.
Ifølge anklageskriftet har den 50-årige mand den 18. marts 2024 indsmuglet seks kilo og 804,8 gram hash fra Danmark til Grønland, hvor vedkommende har planlagt, sendte fra Danmark og skulle modtage pakken i Grønland. Forsendelsen er organiseret med den anden tiltalte i sagen og flere på nuværende tidspunkt ukendte gerningsmænd, lyder det.
Fortjeneste på millionklassen
Den 4. april skete den anden forsendelse. Her lyder det, at den ene mand skulle "have smuglet 4 kilo og 991,4 gram hash til Grønland fra Danmark idet (...) i Grønland, skulle modtage containeren indeholdende hashen fra Danmark, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet blev gjort bekendt med indsmuglingen og beslaglagde hashen".
Denne forsendelse er ifølge anklageskriftet vurderet til at kunne indbringe ikke under 2.495.500 kroner.
Anklagemyndigheden kræver halvandet års anstaltsbringelse for den 44-årige og fem år og seks måneders anstaltsanbringelse for den 50-årige. Der kræves endvidere, at de anklagede skal betale for sagens omkostninger.