To bjergbestigere på Sydamerikas højeste bjerg

Nick Nielsen og Najannguaq Lennert forsøger at nå toppen på Aconcagua i morgen, lørdag

Nickie Livesen, til venstre, og Najannguaq D. Lennert i base campen, Plaza de Mulas, 4.300 meter over havet
Offentliggjort

Aconcagua i Andesbjergene mellem Argentina og Chile er Sydamerikas højeste bjerg. Tre grønlændere er lige nu i base camp Plaza de Mulas, 4.300 meter over havet og klar til at bestige det næsten 7.000 meter høje bjerg. Aconcagua er også det højeste bjerg på den sydlige halvkugle.

De tre grønlændere, som lige nu er i Plaza de Mulas, fordi de skal bestige Aconcagua, er veteranen Nick Nielsen fra Ilulissat, Najannguaq D. Lennert fra Sisimiut og Nickie Levisen fra Kangaamiut, begge piger er bosat i Nuuk og mødte hinanden i base camp, fortæller Nick Nielsen fra Plaza de Mulas og oplyser, at vejret har været meget ustadigt, men er godt nu med vind på omkring 10 m/s, og god sigt.

Nick Nielsen har været der før. Han besteg Aconcagua i 2006 og igen den 14. januar 2008 som led i forberedelserne på at bestige K2 senere på året.

Turen til Aconcagua starter i den hyggelige argentinske vinby Mendoza på kanten af Andes bjergene, fortæller Nick Nielsen.

Topforsøg

- I Mendoza udstedes tilladelsen til at bestige bjerget. Derfra er der vej til Penitentis, landsby i Nationalparken, hvor Aconcagua. Herfra starter trekkingen til base camp, Plaza de Mulas, 4.300 meter over havet. Derfra skal tre camps etableres før top bestigningen kan komme på tale. Luften er meget tynd, iltfattig - det kræver tilvænning at nå toppen. En Aconcagua ekspedition tager omkring tre uger, fortæller Nick Nielsen fra Plaza de Mulas, Han oplyser at hans og Najannguaqs første topforsøg vil finde sted i morgen lørdag den 18. januar.

Najannguaq har tidligere besteget et bjerg i Nepal, som er næsten lige så højt som Aconcagua, og hun har krydset indlandsisen.

Nickie har tidligere besteget Europas højeste bjerg, Mt. Elbrus, og høje bjerge i Nepal.

- De synes begge to, at det er spændende at være i Argentina. De får lov til at møde mange mennesker fra hele verden, beretter Nick Nielsen fra base camp, og han lover en opdatering om, hvordan det går med topforsøget. Nickie Levisen prøver at nå toppen om en uges tid.Nick Nielsen besteg Mount Everest i 2005 og forsøgte at nå K2 i 2008, men kom ikke op.

Powered by Labrador CMS